Vi tænker på miljøet
Som Green Key-certificeret konferencehotel opfylder vi en række specifikke krav om begrænsning af el-, vand- og varmeforbrug og anvender desuden en række miljøvenlige produkter.
Som Green Key-certificeret konferencehotel opfylder vi en række specifikke krav om begrænsning af el-, vand- og varmeforbrug og anvender desuden en række miljøvenlige produkter.
Værdigrundlaget i HUSET Middelfart bygger på elementerne Arbejdsglæde, Kvalitet, Udvikling og Inddragelse, som tilsammen er Værdiskabende for vores kunder, samarbejdspartnere og for HUSET Middelfart. Med disse grundsten er en af vores målsætninger at være blandt de bedste konferencecentre i Danmark.
Det er naturligt for os at inddrage miljøhensyn som et værdifuldt værktøj i vores bestræbelser på at leve op til værdier og målsætninger. Miljøpolitikken skal derfor ikke ses som et isoleret initiativ. Den er for os en konsekvens af de værdier og forretningsprincipper, der er styrende for HUSET Middelfart.
Vi vil til enhver tid opfylde de kriterier, der er gældende for at opnå og fastholde Green Key, herunder også at overholde lovkrav både nationalt og internationalt. Vi vil tillige som samarbejdspartnere favorisere andre aktører, der også har et bedre miljø og klima som fokusområde. Den samlede indsats skal medvirke til at understøtte miljøpolitik og bæredygtig udvikling i HUSET Middelfart.
HUSET Middelfart er certificeret
med Den Grønne Nøgle
Har du spørgsmål eller forslag til forbedringer? Så giv os endelig et kald.