VELKOMMEN TIL HUSET MIDDELFART

Konferencecenter
og byggeudstilling
centralt i Danmark

Konferencecenter
Nyhed
Se alle
Flyt mødet ud  – og få nye stimuli ind

Flyt mødet ud – og få nye stimuli ind

Efterspørgslen på anderledes og utraditionelle mødelokaler bliver større og større. For der sker noget positivt, når man fjerner de klassiske mødeborde, PowerPoint-præsentationen og de hvide vægge, som kendetegner det traditionelle mødelokale. For at imødekomme tendensen og muligheden for at kombinere de klassiske mødefaciliteter med mere atypiske mødemiljøer, giver HUSET Middelfart Konferencecenter bl.a. mulighed for at afholde mindre, uformelle møder, gruppearbejde og lignende i en hyggelig pavillon, et lækkert sommerhus eller et af verdens mest bæredygtige typehuse.   Forskning har i flere sammenhænge påvist fordele ved at holde møder væk fra det daglige kontormiljø. Nye ideer udvikles og ny viden tilegnes ganske enkelt bedre, når hjernen udsættes for nye stimuli. Netop derfor vælger mange virksomheder at holde både interne og eksterne møder væk fra arbejdsadressen. Men selv møder i nye omgivelser og professionelle mødefaciliteter, kan få deltagerne til at blive tomme i blikket sidst på eftermiddagen. Efterspørgslen på at lade deltagerne rykke til nye og mere uformelle lokationer i løbet af i mødet, bliver derfor mere og mere eftertragtet. ”Vi oplever en øget interesse og efterspørgsel på især udendørs og utraditionelle mødefaciliteter i øjeblikket. Heldigvis har vi masser af muligheder for at tilgodese dette qua vores tilknyttede byggeudstilling,” fortæller Trine Duus Andreasen, der er centerchef i HUSET Middelfart. Hold møde i en pavillon eller et sommerhus De fleste steder vil valget om, hvorvidt mødet skal holdes i et traditionelt mødelokale eller alternative omgivelser være ”enten eller”. Men sådan er det ikke i HUSET Middelfart Konferencecenter. ”Vi har en fantastisk hyggelig atriumgård med guldregn hængene i klaser i løbet af foråret. En terrasse med udsigt over Hindsgavl Dyrehave, hvor utallige hjorte dagligt passerer forbi. Og så har vi en helt unik mulighed for at udnytte, at vi har Danmarks største byggeudstilling liggende i forbindelse med vores konferencefaciliteter, hvilket gør det muligt at afholde fx gruppearbejde i et lækkert, møbleret sommerhus eller en hyggelig og stemningsfyldt udestue eller pavillon,” fortæller Trine Duus Andreasen. I HUSET Middelfart er mulighederne for alternative mødelokaler altså mange. Også den smukke omkringliggende natur giver desuden mulighed for walk-and-talks i dyrehaven, i bøgeskoven eller langs stranden ved Fænøsund. Bæredygtige møder i bæredygtige omgivelser Som noget helt unik i HUSET Middelfart er det fra august muligt at afprøve vores helt nye og bæredygtige mødekoncept. Dette giver mulighed for at afholde mindre møder og gruppearbejde i et af verdens mest bæredygtige huse: Det Biologiske Hus, som er et 139 kvm stort typehus bygget af restmaterialer som fx græs, halm, tomat, tang og ålegræs m.m. af arkitektfirmaet EEN TIL EEN. Huset er opført i den udendørs byggeudstilling ved HUSET Middelfart og rummer alt, hvad et mødelokale skal – og lidt til. Her er flere værelser, eget toilet, lækker træterrasse og et stort, lyst køkken-alrum med højt til loftet og udsigt til naturen mod Hindsgavl Dyrehave. Her er med andre ord god mulighed for at tænke nye tanker – og det oplagte sted af afholde møde, hvis fx bæredygtighed eller byggeri er på dagsordenen. Det er desuden muligt at tilkøbe økologisk forplejning i forbindelse med opholdet i huset. Ligesom I kan booke en rundvisning i Det Biologiske Hus og få konkret viden om anvendte byggeteknikker, materialer og metoder samt de fordele, dette giver for både klimaet og økonomien. Sæt gang i langtidshukommelsen Både vi og vores hjerne keder os hurtigt i statiske omgivelser. Det er dog ikke den eneste gode grund til at flytte mødet eller dele af mødet i anderledes rammer. Neurovidenskaben viser nemlig, at vi har nemmere ved at huske ny viden, når den kobles med konkrete oplevelser, fordi flere af vores sanser aktiveres. Det kan derfor være strategisk fornuftigt at kombinere det traditionelle mødelokale med mindre breakouts i nye rammer. ”Vi hører ofte fra mødeplanlæggerne, at interaktionen og dialogen mellem mødedeltagerne forbedres og åbner op for mere kreative forslag og løsninger, når omgivelserne er mindre formelle,” fortæller Trine Duus Andreasen og fortsætter: ”Det er dog samtidig vigtigt at pointere, at det langt fra er alle møder – eller alle punkter på den klassiske mødeagenda, der egner sig til at foregå i utraditionelle mødefaciliteter. Det kan fx være svært at afholde bestyrelsesmøder, seminarer eller undervisning helt uden brug af moderne teknologi. Til gengæld er det oplagt at benytte alternative mødelokaler i forbindelse med kreative workshops, gruppearbejde og dialogmøder.” Muligheden for at benytte de anderledes mødefaciliteter såsom sommerhuse, pavilloner og udeområder ved HUSET Middelfart til samme pris som de øvrige mødelokaler, men giver til gengæld en ekstra dimension til mødet. Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for at optimere udbyttet af dit næste møde og HUSETS alternative mødefaciliteter, så klik her og udfyld formularen så ringer vi dig op.
Læs mere
17 juni, 2021
Byggeudstilling
Nyhed
Se alle
Orangeri – en grøn oase året rundt

Orangeri – en grøn oase året rundt

Sydlandsk stemning i baghaven Du kender sikkert det med at drømme sig væk til varmere himmelstrøg på en gråvejrsdag. Et orangeri kan hjælpe dig godt på vej. Orangeriet er nemlig ikke kun et udvidet drivhus for de planter, der ikke tåler kulde, men et ekstra rum til dig og familien, hvor I kan lede tankerne hen på den sydeuropæiske stemning og samtidig få glæde af citrustræer, krydderurter og blomster hele året. I et orangeri udnyttes dagslyset, der let kommer ind af vinduerne, til at skabe et varmere, eksotisk klima året rundt, og alt afhængig af størrelse kan et orangeri udstyres med store planter, lækre møbler, udekøkken, hængekøje, springvand mm. Dine behov og ønsker Det er vigtigt, at du gør det klart for dig selv, hvad det er, du drømmer om. Kan du lide at plante dine egne afgrøder og have fingre i jorden, så er det måske mere et drivhus, du er på udkig efter. Men længes du efter varme, ekstra plads og en vinterhave til dine tropiske planter, så er et orangeri det rette for dig. Kom til messen Bo & Byg Bedre den 4.-5. september 2021 Det kræver god forberedelse, og alle detaljer skal være på plads, inden du anlægger dit orangeri. Orangeriets størrelse skal selvfølgelig passe sammen med dine behov, og placeringen af orangeriet afhænger af din haves størrelse, eller om du ønsker dit orangeri i forlængelse af huset. Det kan du dyrke i dit orangeri: Lime Appelsiner Citroner Figner Oliven Vindruer Fersken Agurk Peberfrugt Chilipeber Krydderurter Desuden er orangeri et godt sted for andre eksotiske planter og blomster til at skabe en sydlandsk stemning. Kom til messen Bo & Byg Bedre den 4.-5. september 2021 Stor udstilling af orangerier og pavilloner I HUSET Middelfarts store udvendige udstilling kan se se og opleve flere pavilloner, orangerier og udestuer fra nogle af landets førende leverandører, fx.: Willab Garden SunLux Vica Danmark Ahlnor Arte Glasbyg NSH Nordic Der er fri adgang til udstillingen, hvor du kan hente gratis inspiration og selv gå på opdagelse alle dage mellem kl. 10-17. Kom til messen Bo & Byg Bedre den 4.-5. september 2021
Læs mere
6 august, 2021
HUSET Middelfart
Nyhed
Se alle
To runde dage i HUSET Middelfart

To runde dage i HUSET Middelfart

Den 25. juni 2021 fejrede Lone B. Clement sit 20-års jubilæum som mødekoordinator i HUSET Middelfart. Lone står i front, når der bliver booket møder og arrangementer i HUSET Middelfart. Det er hende, der tager sig af kundernes arrangementer, og det gør hun med høj faglighed, grundighed og integritet: - Lone er en fantastisk medarbejder. Hun er dygtig, serviceminded og god til at sætte kunnderne i centrum og lytte til deres forskellige ønsker og behov. At HUSET Middelfart har så mange yderst tilfredse og loyale kunder, kan Lone tage en stor del af æren for, siger Trine Duus Andreasen, Centerchef for HUSET Middelfart. Den 27. juni 2021 fylder Kim Reckweg 50 år. Kim er F&B Chef i HUSET Middelfart, hvor han har været siden 20. januar 2016. Kim har været leder og sommelier gennem de sidste 25 år inden for hotel-, konference- og restaurationsbranchen. Han er detaljeorienteret, grundig og går op i et godt arbejdsmiljø. Medarbejderne har frihed under ansvar, og han er altid en god sparringspartner og frisk på nye idéer: - Kim har virkelig gjort en forskel her i HUSET Middelfart. Han har bl.a. haft stor succes med at få udviklet selskabsforretningen, og han har været drivkraften bag ”winemakers dinner”, som også er en succes. Endelig har Kim taget HUSETs menuer i grønnere og me-re økologisk retning, og det er et kæmpe plus – både for vores gæster og vores miljø, siger Trine Duus Andreasen, Centerchef for HUSET Middelfart. Alle kolleger i HUSET Middelfart og i Molio ønsker både Lone og Kim et stort tillykke. De er begge blevet fejret behørigt.
Læs mere
25 juni, 2021

Du er altid velkommen til at give os et kald

70 12 36 00

KONFERENCECENTER MIDT I DANMARK

Vi skaber rammerne om møder, kurser, konferencer, events og selskaber.

Omgivet af den fynske natur, et stenkast fra Lillebælt, med hjortevildt i baghaven og kun 10 minutters kørsel fra E20 ligger vores skønne konferencecenter. Vi har selvfølgelig alt det, et moderne konferencecenter skal have – og så lige lidt mere. Det er i hvert fald det, vores gæster fortæller os.
mødedeltagere i HUSET Middelfart
huset-dti-2
Rum til inspiration, dialog og læring

Et konferencecenter skræddersyet til formålet

HUSET Middelfart rummer både et stort moderne konferencecenter og Danmarks største byggeudstilling. Stedet er født og formet af byggebranchen, og med sin tætte tilknytning til Molio - Byggeriets Videnscenter, er HUSET Middelfart det oplagte sted at afholde alle typer af konferencer, kurser, møder, mindre messer, kickoffs og events - og med mulighed for tilstødende udstillingsareal.
Lokaler med kursister
DANMARKS STØRSTE BYGGEUDSTILLING

Få inspiration dit bygge- eller renoveringsprojekt

Vi har samlet nogle af landets stærkeste brands inden for hus og have i vores 28.000 m² byggeudstilling. Her finder du alle typer materialer og løsninger til din bolig og dit udeareal inklusive Danmarks største udstilling af fritidshuse.  Udstillingen er åben dagligt fra kl. 10-17 - og adgang og parkering er helt gratis.
Byggeudstilling
Åbent alle dage kl. 10 - 17
IFÖ_Badeværelsesskuffe
Besøgende gæster i HUSET Middelfart
15 unikke og forskellige fritidshuse

Danmarks største udstilling af fritidshuse og sommerhuse

HUSETs byggeudstilling har den største, samlede udstilling af sommer- og fritidshuse i Danmark. Lige præcis her risikerer du derfor at falde pladask for et af slagsen.  Gå på opdagelse. Mærk stemningen, lyset, duften og kvaliteten af materialerne i de forskellige huse. Hvilket fritidshus dækker bedst din families behov?
Danmarks største udstilling af fritidshuse sommerhuse
Få en stand i Danmarks største byggeudstilling

Øg din synlighed - og dermed dit salg

Forestil dig en lækker udstillingsstand, hvor dine produkter eller ydelser præsenterer sig topprofessionelt - side om side med andre gode, troværdige brands i en imponerende byggeudstilling, der dagligt besøges af ivrige, købsmodne boligejere fra hele landet.
udstillingen Bliv udstiller velfac

Du er altid velkommen til at give os et kald

70 12 36 00