Vi er passionerede for mad
Vi håber, at du og dine mødedeltagere deler vores passion for mad.
Vores kokke sørger for høj kvalitet i mødeforplejningen til alle deltagerne på jeres konference, møde eller kursus. Kokkene sammensætter hver dag frokostbuffeter og aftenmenuer, hvor de prioriterer smagfulde, lokale og økologiske råvarer.
Særlige kosthensyn i mødeforplejningen?
Vores køkken tilbyder naturligvis muligheden for at bestille specialkost til diabetikere, allergikere samt gæster, der er vegetarer eller veganere.
Køkkenet vil altid gerne tilberede alternativer til dagens måltider, og derfor er det vigtigt, at de får besked i god tid.
Klip på linket nedenfor og udfyld formularen senest tre dage før.
Økologi og velsmag i mødeforplejningen
HUSETs Restaurant har det Økologiske Spisemærke i Bronze og det betyder, at 30-60 % af alle serveringer er økologiske.
Vi har bevidst valgt Bronze-certificeringen som vores mål, fordi vi vægter smag, dyrevelfærd og lokale råvarer mindst lige så højt som økologi.
Det synes vi, giver god mening.
Et fantastisk kursussted, venligt og imødekommende personale, god mad af sund kvalitet. Dejlige rolige værelser. Thumbs up på alle parametre.Karen Holmelund Gottlieb, Danske Fysioterapeuter
Hold kaffepause i vores café eller atriumgård
Vores café ligger i hjertet af HUSET Middelfart. Her summer det af liv, når dagens gæster tager en pause fra præsentationer, strategier eller samtaler. Her kan man nyde en god kop kaffe og lade sig friste af udvalget af kager og dagens sunde alternativ.
Når vejret er lunt, lokker vores skønne atriumgård med guldregn ofte gæster udenfor. Her kan kaffepausen let blive lidt længere end planlagt. Til gengæld vender deltagerne tilbage med ny energi fra den friske luft.
Restaurant med dådyr i baghaven
HUSETs lyse restaurant er en perle, der ligger naturskønt med panoramaudsigt over Hindsgavl Dyrepark, som understreger den skønne atmosfære.
Restauranten har plads til 260 spisende gæster ad gangen (180 i samme lokale). Når du afholder konferencer, møder eller kurser i HUSET Middelfart, bliver dagens frokostbuffet og middag serveret i vores restaurant.
HUSETs Restaurant er både en fryd for ganen og for øjet.
Frokostbuffet
Forespørgsel
Indtast dine oplysninger og vi tager kontakt til dig.
"*" indicates required fields
Hold dit arrangement i HUSET
Download vores brochure og læs om dine muligheder i vores konferencecenter.