Skip to content
14. Februar 2017
Konferencecenter

3 digitale værktøjer – der skaber mere engagerede deltagere

Endeløse Power Point-præsentationer med teksttunge slides og envejskommunikation fra en monoton foredragsholder kan gøre øjenlågene tunge hos de fleste. Men ved at involvere mødedeltagerne kan både øjnene og udbyttet blive større. Her får du 3 digitale og GRATIS værktøjer, som kan hjælpe dig til mere engagerede deltagere.

Alt, hvad foredragsholderen behøver er en computer eller tablet – og en stabil netværksforbindelse. Alt deltagerne behøver er en smartphone.
Kahoot gør møder og konferencer sjovere og i sidste ende også mere effektive, fordi programmet involverer deltagerne. Du kan finde ud af, hvad deltagerne ved eller tænker ved at stille spørgsmål, oprette gruppediskussioner, afstemninger eller rangeringer.
Designet er enkelt og lige til – og mulighederne for at engagere deltagerne er nærmest uendelige.

Create.kahoot.it

Gør brainstormen og idéudviklingen elektronisk. Med Padlet kan I oprette et lærred, hvorpå deltagerne kan foreslå ideer, kommentere på hinandens ideer og tilføje billeder og videoer mm.
På den måde aktiveres deltagerne på en anden måde, end ved en mundtlig brainstorm eller diskussion – og oplægsholderen undgår at skulle skrive alle de gode ideer ned.
Lærredet kan efterfølgende deles online eller printes ud.

padlet.com

Whiteboards bruges flittigt i forbindelse med møder, kurser og workshops. Med Whiteboard Snap kan alle gode og vigtige noter på whiteboardet gemmes og organiseres på mobilen – og derved nemt deles blandt mødedeltagerne eller vises i større og elektronisk format efterfølgende.
Når man tager et billede af whiteboardet, fjerner appen skygger og lysfald, så det fremstår flot og professionelt.

Whiteboard Snap findes i App Store og Android Market.

Læs også:

https://huset-middelfart.dk/velfungerende-teknik-tak/

Skip to navigation