3. Oktober 2019
Konferencecenter
Planlæg et spændende mødeprogram
Krydr mødeprogrammet, vælg lokale oplevelser og få mere dynamiske møder. Aktiviteter og oplevelser kan give et sjovt break fra de faglige oplæg og møder, som også giver fornyet energi og motivation på konferencen.
Middelfart og Lillebælt har mange muligheder
Planlæg et spændende mødeprogram med aktive og kulturelle indspark , vælg en aktivitet til lands – til vands eller i HUSET
- Segway gennem byen
For at få en anderledes tur i Middelfart, kan du og dine mødegæster tage ruten på Segway. Her kan I blandt andet opleve Hindsgavl Slot og Dyrehave. Afhængigt af niveau, kan I også komme på en otte kilometer lang rute rundt i byen. - Bridgewalking
Hvis det skal være en oplevelse ud over det sædvanlige, kan du og dine mødegæster komme ud at gå på Den Gamle Lillebæltsbro.
60 meter over havet får I en unik udsigt, imens I går på broens konstruktion og kan mærke broen ryste svagt, når et tog passerer henover broen under jer. Billetter kan findes på bridgewalking.dk.
Planlæg et spændende mødeprogram tilføj lokale oplevelser
- Hindgavl Dyrehave
Hvis mødegæsterne ikke er til fart, kan du planlægge en længere vandretur, I kan også møde dyrene i Hindsgavl Dyrehave til fods. Her kan I komme helt tæt på krondyr, rådyr og dådyr, der bidrager til at holde herregårdens græssletter. - Hvalsafari i Lillebælt
Middelfart har siden middelalderen været hjemsted for marsvinejægere. I dag er marsvinene fredet og trives rigtig godt i Lillebælt. Du og dine mødegæster kan på en sejltur være heldige, at de små hvaler kommer op efter luft lige ved båden. Billetter kan findes på lillebaelt-waters.dk.
PIST: Ved du at Lillebælt på den baggrund er det mest hvalrige farvand i verden?
Læs artiklen: Ny naturpark indviet – kom tæt på naturen under Lillebælts vand
- Stræk benene og få pulsen op
Motion klarer tankerne og er altid et godt energi boost. Med en fitnessinstruktør kan I få et sjovt og aktivt program, der giver en god start på dagen eller et break mellem møderne. HUSET ligger midt i naturen og tæt på alle seværdighederne.