Skip to content
2. Januar 2018
Konferencecenter

Bleisure – en mødetendens, du bør kende

Bleisure er en kombinationen af de to amerikanske ord: business og leisure – altså arbejde og fornøjelse. Begrebet har gennem de seneste år vundet større og større indpas blandt både mødebookere og konferencecentre herunder HUSET Middelfart, som i stigende grad fokuserer på, hvordan de bedst tilbyder deltagerne en blanding af forretning og fritid.

Mange skelner i dag i mindre grad end tidligere mellem arbejde og fritid – især de yngre generationer på arbejdsmarkedet lader de to smelte sammen.

Derfor er det også helt naturligt, at man som konferencecenter indretter sig efter denne nye tendens ifølge kundechef ved HUSET Middelfart, Trine Duus Andreasen.

”Vi er klar over, at det ikke længere er nok at tilbyde vores mødebookere og deres gæster de bedste fysiske faciliteter. Vi skal i lige så høj grad have noget at tilbyde, når dagen er slut,” siger Trine Duus Andreasen.

Forretning med fornøjelse

I HUSET Middelfart implementeres Bleisure-politikker inden for alle mulige dele af konferencecenteret.

”Det handler på mange måder om at flytte opholdet fra at være ren forretning til i højere grad også at være en fornøjelse. Og her er det ikke længere nok med aktivitetsrum, gode senge og lækker mad,” fortæller Trine Duus Andreasen og fortsætter: ”vores gæster ønsker i højere grad ekstraordinære oplevelser.”

Nogle af de mest populære aktiviteter i og omkring HUSET Middelfart er HUSETs 28.000 m2 store byggeudstilling, det udendørs workoutområde, Hindsgavl Dyrehave og BrigdeWalking på Den Gamle Lillebæltsbro.

”Vi tilbyder dog mange andre og mere alternative Bleisure-muligheder såsom at holde mindre møder i fx et orangeri eller fritidshus, hvor rammerne er mere uformelle og afslappende. Eller rom og gin-smagning i vores lounge efter aftensmaden,” fortæller Trine Duus Andreasen.

En forlængelse af oplevelsen

Generelt forsøger HUSET Middelfart at skabe tilbud og muligheder, der appellerer til Bleisure-gæster. ”I forbindelse med Store Bededag havde vores køkken fx bagt hveder, som vi gav alle vores gæster på dagen med hjem. På den måde skulle de ikke stresse forbi en bager på hjemvejen – og samtidig forlængede vi den positive oplevelse af deres besøg hos os,” fortæller Trine Duus Andreasen.

HUSET Middelfart er som udgangspunkt et konferencecenter og businesshotel, men i løbet af de seneste år er der ifølge et studie fra bookingvirksomheden BridgeStreet flere og flere, der ønsker at forlænge deres forretningsophold med et efterfølgende ophold med familien – og at det især er de 18-30-årige, der er tilbøjelige til at tage disse såkaldte Bleisure-ophold i forhold til deres ældre kollegaer.

I HUSET Middelfart er der ligeledes mulighed for at forlænge forretningsopholdet med en privat miniferie, dog er hoteldelen pt. primært indrettet til businessovernatninger.

 

 

Skip to navigation