Skip to content

Etableret i 1968

Konferencecentret du vender tilbage til

Konferencecentret HUSET Middelfart er vært for over 30.000 konferencegæster årligt. Konferencecentrets fokus er kursus- og mødegæster – med eller uden bespisning og overnatning. Siden 1968, hvor HUSET blev bygget, har det været et livligt centrum for læring og inspiration for tusinder af virksomheder, organisationer og myndigheder landet over. HUSET Middelfart er centralt beliggende i Danmark i naturskønne områder – og kun 10 minutters kørsel fra motorvejen. Vores gæster kommer fra alle brancher i Danmark.

Har du brug for at downloade af vores logoer, kan det gøres via linket her.

Download vores guide til vellykkede møder her.

Konferencefaciliteter Terrasseområde HUSET Middelfart
Konferencecenter og byggeudstilling

Indviet i 1968

HUSETs (dengang Byggecentrums) konferencecenter blev indviet i 1968. Beslutningen om at åbne eget kursuscenter var en naturlig konsekvens af, at Byggecentrums egne kursusaktiviteter i 60'erne var støt stigende. På samme matrikel åbnede samtidig byggeudstillingen, som branchens fælles centralt beliggende udstillingssted. Da konferencecentret i dag også er vært for andre brancher end byggebranchen, er det alene byggeudstillingen, der drives under navnet Byggecentrum.

Konferencecenter HUSET- Loungeområde ved pejsestuen
Moderniseringer og udvidelser

HUSET er tegnet og bygget til formålet

Kursuscentret blev bygget i Middelfart, centralt i Danmark, på en grund med en skøn beliggenhed i bøgeskov og med udsigt over Fænøsund. Det var tæt op ad hovedvej A1, som dengang var hovedfærdselsåren mellem landsdelene. Både kursuscentret og udstillingen er siden da løbende blevet bygget om, moderniseret og udvidet således at du har de bedste faciliteter til rådighed, når du vælger at holde dit næste arrangement i HUSET Middelfart.

HUSETs terrasse ved restauranten

Rødder i den danske byggebranche

Udover at drive et professionelt konferencecenter, driver vi også Danmarks største permanente byggeudstilling, Byggecentrum på samme lokation. Her kan man opleve 28.000 m2 med over 140 brands inden for bolig og byggeri. Denne kobling mellem konferencecenter og byggeudstilling giver vores møde- og konferencegæster nogle helt unikke muligheder, mens de er hos os.

Både konferencecenteret og byggeudstillingen ejes af fonden, Molio, som er byggeriets videnscenter. Molios historie går helt tilbage til 1956 og dengang hed fonden Byggecentrum. Byggecentrum blev etableret i efterkrigstiden med midler fra Marshallhjælpen, som havde til hensigt at understøtte Europas genopbygning. Man havde behov for et samlende centrum for distribuering af viden og værktøjer indenfor byggeriet.

Udforsk HUSET

Se vores lokation virtuelt.

Lad os hjælpe med dit næste arrangement

Tag fat i os til en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit næste arrangement.

"*" indicates required fields

This field is for validation purposes and should be left unchanged.

Angelika Berg Lærche - Salgsansvarlig
Molio-udbyder-01

Mere om Molio - Viden du bygger på

HUSET Middelfart og Byggecentrum er en det af Molio – byggeriets videnscenter.  Molio er en erhvervsdrivendefond med rødder tilbage til Marshall-hjælpen. Molios overskuddet geninvesteres i udvikling af nye værktøjer og viden, til gavn for hele byggebranchen. Molio indsamler, behandler og formidler viden blandt andet gennem udvikling af digitale værktøjer, standarder, kurser og fagbøger, der hjælper byggeriet til en nemmere og mere konkurrencedygtig hverdag. Molio blev etableret i 2016 som resultat af en sammenlægning mellem det daværende Byggecentrum og den daværende forening bips.

 

Skip to navigation