Skip to content

HUSET Middelfart er certificeret med Den Grønne Nøgle

Som Green Key-certificeret konferencehotel opfylder vi en række specifikke krav om begrænsning af el-, vand- og varmeforbrug og anvender desuden en række miljøvenlige produkter.

HUSETs miljøpolitik

Værdigrundlaget i HUSET Middelfart bygger på elementerne: arbejdsglæde, kvalitet, udvikling og inddragelse, som tilsammen er værdiskabende for vores kunder, samarbejdspartnere og for HUSET Middelfart. Med disse grundsten er en af vores målsætninger at være et af de bedste konferencecentre i Danmark.

Det er naturligt for os at inddrage miljøhensyn som et værdifuldt værktøj i vores bestræbelser på at leve op til værdier og målsætninger. Miljøpolitikken skal derfor ikke ses som et isoleret initiativ. Den er for os en konsekvens af de værdier og forretningsprincipper, der er styrende for HUSET Middelfart.

Vi vil til enhver tid opfylde de kriterier, der er gældende for at opnå og fastholde Den Grønne Nøgle, herunder også at overholde lovkrav både nationalt og internationalt. Vi vil tillige som samarbejdspartnere favorisere andre aktører, der også har et bedre miljø og klima som fokusområde. Den samlede indsats skal medvirke til at understøtte miljøpolitik og bæredygtig udvikling i HUSET Middelfart.

Natur-dyr-hjort-02
Green key

Vores målsætning på miljøområdet er at:

  • Minimere ressourceforbruget i den daglige drift
  • Undgå unødigt spild og ressourceanvendelse
  • Undgå unødige belastninger af såvel indeklima som eksternt miljø og arbejdsmiljø
  • Undgå problematiske stoffer og materialer gennem udskiftning og indfasning af mere miljøvenlige materialer og produkter
  • Skabe en attraktiv og velkonsolideret arbejdsplads, hvor det interne og eksterne miljø samt arbejdsmiljøet bliver varetaget optimalt i den daglige drift.
Skip to navigation