Skip to content
12. Maj 2017
Konferencecenter

Vi har flyttet vores hjertestarter udenfor

Det er vores allesammens ansvar at træde til, hvis vi bliver vidne til et hjertestop. Derfor har vi nu sørget for, at alle kan tilgå vores hjertestarter døgnet rundt. Samtidig har vi registeret vores hjertestarters placering og tilgængelighed på hjertestarter.dk

Ifølge TrygFonden sker halvdelen af alle hjertestop i Danmark efter fyraften. Tidligere har vores hjertestarter hængt indenfor ved vores reception, men nu har vi flyttet den udenfor ved vores hovedindgang, så alle kan se og tilgå den hele døgnet.

Registreringen af vores hjertestarter på hjertestarter.dk betyder, at den nu er synlig for almindelige borgere og de sundhedsfaglige medarbejdere på 1-1-2, der via telefon kan guide folk i området hen til den, hvis de modtager et alarmopkald om hjertestop.

Alle kan redde liv

Alle kan bruge en hjertestarter. Det er nemt, og når du har trykket på startknappen, fortæller hjertestarteren dig præcis, hvad du skal gøre.

Heldigvis er både antallet af hjertestartere i Danmark og antallet af 24-timers tilgængelige hjertestarter stigende. Ligesom stadigt flere danskere lærer, hvordan man giver livreddende førstehjælp. I HUSET Middelfart tilbydes alle medarbejdere med jævne mellemrum et førstehjælpskursus.

Se flere fakta om hjertestartere på TrygFondens hjemmeside.

Skip to navigation