Som de første i verden udviklede unidrain® i 2003 et gulvafløb til placering mod væggen og gjorde dermed op med den firkantede rist midt i gulvet. Siden opstarten har arkitekter, fagfolk og andre med sans for indretning og design været begejstrede for unidrain®s enkle og smukke design. På få år har unidrain® revolutioneret byggebranchen og gjort gulvafløbet til et designelement i badeværelset. I dag er unidrain® installeret i mere end 500.000 private hjem, hoteller og offentlige bygninger verden over.