Oplev god akustik med et karakterfuldt design

 

Siden 1935 har vi hos Troldtekt A/S produceret de originale Troldtekt® akustikplader af dansk træ og cement. Produktionen foregår i Troldhede, og grundopskriften er den samme som altid – men med en ny designserie har vi taget æstetikken til et nyt niveau, som du kan opleve på vores stand i HUSET Middelfart.

 

 

På standen i HUSET finder du en række af løsningerne fra den nye designserie. Blandt andet flere varianter af Troldtekt® contrast med eksklusive trælister og designløsningerne Troldtekt® line og Troldtekt® line design, der begge er med langsgående fræsede spor, som giver loft eller væg et roligt og elegant udtryk.

 

Standen i HUSET er opbygget af elementer fra vores stand, som vi nåede at montere på BYGGERI’20 i Fredericia, inden den store byggerimesse i marts 2020 blev aflyst på grund af corona. Nu glæder vi os over, at elementerne kan opleves på den permanente stand i Middelfart.

 

Prisbelønnet design

 

Troldtekt designløsninger

Hele den nye serie af Troldtekt designløsninger er i finalen ved Danish Design Award 2020 og har allerede vundet de to tyske designpriser, ICONIC Award 2019 og German Design Award 2020.

 

Troldtekt produktløsninger på standen i HUSET Middelfart

Designløsningerne bevarer pladens originale styrker, som vi har udviklet gennem 85 år: Danske naturmaterialer (træ og cement), god akustik, et sundt indeklima og dokumentation for bæredygtighed.

 

Se filmen med de prisbelønnede Troldtekt designløsninger.

 

Indeklima, æstetik og akustik

 

Når du vælger Troldtekt, får du et akustikloft, som kan sluge omkring 80-90 procent af lyden i dine rum. Til sammenligning absorberer et loft af beton kun 1-2 procent af lyden. Samtidig er Troldtekt et dokumenteret bæredygtigt valg, som sikrer dig, at indeklima, æstetik og akustik går op i en højere enhed.

Se filmen, hvor Sascha Christensen fortæller, hvordan hun har skruet ned for rumklangen og op for livskvaliteten. Som dagplejemor har hun nok af høje lyde i hverdagen – men nu har hun også god akustik. Sascha og hendes mand, Lasse, har nemlig fået et Troldtekt loft.

 

Find mere inspiration på www.troldtekt.dk

 

God fornøjelse med dit besøg i HUSET Middelfart!