Dansk design, der sikrer rindende vand i haven – året rundt

 

Udstillingen i HUSET Middelfart er under opbygning. Forventet færdig medio marts 2021.

 

Danske Eqi leverer brusere og vandposte til udendørs brug. Der er tale om enkle og stilrene designs der er udviklet og produceret i Danmark.

 

Eqi Water HUSET Middelfart

Når det gælder frostsikre udendørs brusere og vandposte skiller Eqi´s produkter sig ud

 

I midten af 1990´erne designede Roland Thorsen de første produkter, simpelthen fordi han ikke selv kunne finde gode produkter på markedet. Siden da har han designet og produceret brusere og vandposte til både private og erhverv, alt sammen fra og omkring Hasselager ved Aarhus.

 

”Der er tale om et rent dansk produkt. Vi holder fanen højt ligesom de store danske møbelproducenter. Vores produkter er det ypperste i forhold til forarbejdning” siger udvikler Roland Thorsen.

 

Eqi Water HUSET Middelfart udstilling

 

Produkterne er b.la. fremstillet i massivt rustfrit stål hvilket betyder at produkterne er så godt som vedligeholdelsesfrie samt yderst robuste. Materialet tåler derfor rengøring med almindelige rengøringsmidler og den silkematte overflade vil med tiden få en let patina. Dermed vil produktet ældes med ynde, og holde i generationer.

 

Desuden fremstilles et udvalg af produkterne også i kobber som er et meget levende materiale der tager farve af omgivelser og miljø. Kobber er meget følsomt over for alle baser og syrer.

Derfor er det bedste vedligeholdelsesråd; at gøre ingenting. Man kan evt. tørre det af med en blød tør klud. Med tiden bliver kobberet helt brunt, for senere at blive irgrønt med blanke brune flader, der hvor det bliver berørt jævnligt ved brug.

Det samme gælder for messing som er det 3. materiale Eqi fremstiller produkter i.

 

På Eqi´s udstilling i HUSET kan man som ejer af et sommerhus, kolonihavehus, eller som én der bare gerne vil bruge sin have eller sit udeareal mere, søge inspiration og se de forskellige modeller. Der er udstillet et bredt udvalg af brusere, posteventiler og vandposte.

 

Navnet Eqi, som udtales Ekvi, stammer desuden fra en grønlandsk gletsjer og skal oversættes som: Frisk vand fra kilden til dig.

 

Eqi Water HUSET Middelfart udstilling