Danmarks største og uafhængige portal for nybyggere

 

DIT NYBYGGERI er danske nybyggeres foretrukne medie med et årligt besøgstal på 250.000 brugere. Vores mission er at gøre det lettere og mere gennemskueligt, at være nybygger. At gøre nybyggere mere oplyste i dialogen med arkitekten, byggefirmaet, kommunen og banken.

 

DIT NYBYGGERI blev startet i 2017 af Bo Dahl Andersson, som selv har været nybygger af 2 omgange. Det er en kompliceret proces at bygge nyt, uanset om det er et helårshus, sommerhus eller en tilbygning. Mange oplever processen som krævende, og der skal tages en masse store beslutninger før og under byggeriet. Samtidig er det ofte den største økonomiske investering i de fleste nybyggeres liv. For dem er der faktisk meget på spil. Muligheden for at bygge deres drømmehus indenfor deres godkendte budramme. DIT NYBYGGERI har samlet alt information om et nybyggeri, så de danske nybyggere bliver klædt bedst muligt på til at træffe de beslutninger, som de også er glade og tilfredse med 10 år ude i fremtiden.

Årbog Ditnybyggeri aarbog og web formater

DIT NYBYGGERI har indgået en aftale med Danmarks største byggeudstilling HUSET Middelfart. Sommeren 2020 åbner vores stand på udstillingen og herfra distribueres viden om nybyggeri til byggeudstillingens besøgende.

 

Helårshuse, sommerhuse og tilbygning

Vidensportalen på DIT NYBYGGERI er inddelt i 3 hovedkategorier: Helårshuse, Sommerhuse og Tilbygning. Mere end 300 artikler guider nybyggerne igennem byggeriets faser. En søgefunktion, gør det muligt for dem at finde artikler med helt konkrete emner. Hver kategori har individuelle menuer og faser, som følger et typisk forløb for en nybygger – fra drøm til indflytning.

 

Et potentielt nybyggeri er selvfølgelig meget interesseret i at vide hvad det koster, at bygge nyt hus, sommerhus eller tilbygning. For at imødekomme dette spørgsmål har vi lavet et interaktivt program, der giver nybyggerne et indblik i hvad deres drømmeprojekt løber op i. Her får nybyggerne en vedledning i hvad de forskellige tilvalg koster dem. De kan således ”forhandle” med programmet og herigennem finde frem til en estimeret pris for deres byggeprojekt. Disse forudsætninger kan de, med fordel, tage med videre i processen, når de skal indhente priser fra 2-3 byggefirmaer. Det gør det lettere for byggefirmaerne at beregne deres pris og afgive deres tilbud, da kunden allerede har lavet der til- og fravalg, og dermed er mere afklaret i forhold til deres godkendte budget i banken. Mange byggefirma oplever, at nybyggerne har urealistiske forventninger til prisen, da det kommer bag på dem, hvad de forskellige tilvalg reelt koster.

 

Årbog

Årbog aarbog i print og web format ditnybyggeri

DIT NYBYGGERI har nu også et forlag, der hvert år udgiver en eksklusive Årbøger, der samler de mest læste artikler i en publikation. Årbogen udkommer hvert år til januar og er på mellem 150 og 200 sider. I 2021 udkommer den i hele 4 udgaver. Én udgave for hver af nybyggerkategorierne; helårshuse, sommerhuse og tilbygning samt én Årbog for Interiør/Exteriør. Sidstnævnte samler   produktnyheder og de seneste trends indenfor byggematerialer, så nybyggerne kan få et overblik over de muligheder, der kan gøre deres nybyggeri unikt og personligt.

 

Årbogen kan downloades fra Dit Nybyggeri.dk som e-bog, og kan desuden købes online i et eksklusivt trykt eksemplar med hurtig og effektiv levering til adressen med GLS eller DAO.

 

Søgeportalen for nybyggeri

Flere brugere på Dit Nybyggeri.dk har udtryk et ønske om et samlet overblik over byggefirmaer. Flere er trætte af at Google rundt, da det ofte er de samme byggefirmaer, der dukker op i søgeresultaterne. På den baggrund lanceres Danmarks største søgeportal for nybyggere. Søgeportalen gør det f.eks. muligt hurtigt at få et samlet overblik over alle de professionelle byggefirmaer, der kan tilbyde totalentrepriser.