Pergola_dansk_solsikring_HUSET_Middelfart_web

Solsikring.dk – Dansk Solafskærmning og Sikring

 

På vores udstilling i HUSET Middelfart finder du et stort udvalg af solafskærmning til alle formål. Det er desværre ikke alt, vi har fået plads til, men skulle der være noget, du ikke kan finde, så ring endelig til os. Vi har igennem de sidste snart 20 år, prøvet rigtig mange forskellige ting, og vi kan helt sikkert sammen finde en løsning.

 

Vi får vores produkter direkte fra Europas førende leverandører. Alt er testet til at kunne klare vores (til tider) hårde danske klima.

 

Vi har løsninger indenfor:

 

● Markiser

● Terrasseoverdækninger

● Pergolamarkiser

● Solscreens

● Persienner

● Parasoller

● Glasvægge

● Glastage

● Indvendige gardiner

 

Pergola_stor_dansk_solsikring_HUSET_Middelfart_web.jpg

 

Markiser

Hos os finder du, synes vi selv, de flotteste kvalitetsmarkiser på markedet importeret direkte fra Weinor i Tyskland. Weinor er én af Tysklands største producenter af markiser. De udmærker sig især på designet, som altid er superskarpt.

 

Når du bestiller en markise hos solsikring.dk, så får du hele 10 års garanti på markisearmene.

 

Vi har både små markiser, der lige passer til en altan, eller de helt store, som kan overdække helt op til 48 m2 i et stykke.

 

Parasoller

Vi fører et stort udvalg af parasoller i god kvalitet fra Glatz i Schweiz. Glatz har igennem mange år specialiseret sig i at lave parasoller til mange forskellige formål.

 

Den største, vi kan klare, er 8 meter i diameter, så mon ikke den kan dække dit behov.

 

Terrasseoverdækninger

Vil du have en fast overdækning af din terrasse, så har vi flere forskellige løsninger. F.eks. en pavillon med lameltag fra Renson. Når du gerne vil have sol, åbner du blot lamellerne, og nyder solens varme stråler. Skulle der komme regn, så lukker det vandtætte tag automatisk.

 

Vi har også flere forskellige typer af glastage til overdækning af terrassen. Det kunne f.eks. være det helt nye glastag Terrazza Pure fra Weinor. Terrazza Pure har et flot kubistisk look, der passer særdeles godt til nyere kubiske huse, også til huse hvor der er et lavt udhæng er Terrazza Pure et godt valg, da der ikke behøves en meget høj montagehøjde.

 

I alle vores terrasseoverdækninger er det muligt at lukke siderne. Enten med glasvægge, solgardiner, skydelåger i træ eller en helt anden løsning.

 

 

Alt designes efter dine ønsker

Du finder ikke nogen standardløsninger her. Alt bliver fremstillet specielt til din opgave!

Det betyder, at du frit kan vælge lakering og markisedug ud fra vores store udvalg.

 

Hvis du har spørgsmål til noget, så ring endelig til os, hvis standen ikke er bemandet.

Vi kommer gerne forbi og besøger dig på din adresse, så vi sammen kan finde en optimal løsning. Den gode vejledning er altid gratis!

 

solafskærmning_dansk_solsikring_HUSET_Middelfart

 

Se vores profilbrochure