Udstillere

Se overblik over alle HUSETs udstillere, som du kan kontakte her og få gratis vejledning af

Mød alle HUSETs udstillere

Her på siden finder du en oversigt over alle de udstillere, du kan møde i HUSETs byggeudstilling. Du kan også filtrere udstillere inden for bestemte produkter og løsninger ved at klikke på kategorierne nedenfor. Klik på den enkelte udstiller for at kontakte udstilleren eller book et gratis møde via vores kalender. 

Find udstiller

Skriv navnet på den udstiller eller produktkategori, du søger.

Trends og tendenser inden for hus og have

Det skal du gøre i haven i september

Det skal du gøre i haven i september

September er af mange grunde én af de vigtigste måneder i haven i hele året. Det er blandt andet en ideel plantetid, men det er også måneden, hvor du kan sætte et modangreb ind på dræbersneglene, så du sikrer, at de bliver væk næste år. Læs her hvad du skal huske i din have i den kommende måned. Af Søren Hygum Hansen Med septembers ankomst følger efteråret og det koldere vejr, men det er alligevel en afgørende tid i haven. For du kan vinde rigtigt meget – og spare mange kræfter – til næste år, hvis du i september forbereder din have til den kommende sæson. Så nyt græs Når jorden er fugtig, og når det stadig er lunt i luften, spirer græsfrø bedst. Derfor er september et ideelt tidspunkt at så nyt græs på. Her er jorden stadig varm oven på sommeren, men samtidig begynder der at være flere regnvejrsdage. Faktisk var september sidste år både vådere og lidt varmere end normalt. Og det er vigtigt. For kombinationen af varme og en jord, der ikke tørrer ud, giver optimale vækstbetingelser for græsfrø. Få et forspring i kampen mod ukrudt Det er en rigtig god idé at fjerne årets sidste ukrudt, inden vinteren sætter ind. For en ekstra kamp mod ukrudtet betyder, at du indleder foråret med sund jord, du kan plante i. Fjern derfor al den synlige ukrudt og de spirende ukrudtsfrø, du kan finde, inden den mørke tid for alvor kommer. Høst æblerne - og spis dem September er æbletid, og det er måneden, hvor mange æblesorter bliver plukkemodne. For eksempel Elstar, Rød Aroma, Gråsten. Typisk er æblet modent til plukning, når farven ændres fra at være grønlig til den for sorten, typiske frugtfarve - typisk gul eller rød. Samtidig dannes et beskyttende vokslag, der får æblet til at skinne. Og så er det ellers bare at spise den søde frugt. Plant nyt Ligesom med græsset er september et oplagt og ideelt tidspunkt at plante flere nye planter og træer. For eksempel stedsegrønne planter, blomsterløg – som tulipaner, narcisser, perlehyacinter – men også nåletræer. For september byder på en perfekt kombination af varme og vand fra oven, så de ting, du planter, kan nå at etablere sig, inden den kolde og mørke tid kommer. Sidste frist for beskæring Flere træer må ikke beskæres senere end i september. Det gælder blandt andet hindbær- og birke-, valnødde- og kirsebærtræer. Beskærer du dem senere, risikerer du, at "sårene" efter beskæringen ikke heler helt. Men i løbet af sommeren og frem til og med september er de stadig i vækst og kan derfor nå at hele. Dræb dræbersneglene I løbet af efteråret når mange dræbersnegle at lægge mange hundrede, hvide æg, der gemmer sig i den løse jord eller kompostbunken. Du kan derfor sætte et større modangreb ind på næste års invasion af dræbersneglene – og begrænse styrken – hvis du ødelægger de mange snegleæg, som du potentielt kan finde i jorden i september. Æggene er kun få millimeter store, men ligger i større klumper op ad hinanden, typisk på lunere steder. Når du finder dem, kan du smide dem i skraldespanden eller ganske enkelt kvase dem. Andre udendørs projekter i september September er også en god måned for andre projekter i haven og på huset. Efteråret er nemlig lig med en masse dage med blæst, storm og regn - og det er derfor vigtigt, at du gør de udendørs områder klar til årstiden. Er det ikke nok at rense tagrenden? Eller har vind og vejr hærget hegnet og haven? Så tag familien med et smut til Middelfart. Her finder I Danmarks største udstilling af materialer og løsninger til huset, haven og fritidshuset. Udstillingen er åben hver dag fra 10-17 – og om søndagen har du også mulighed for at gratis rådgivning ved en af vores dygtige byggerådgivere. Du kan læse mere omudstillingenog de enkeltevirksomheder, der udstiller i HUSET Middelfart på vores hjemmeside.
Læs mere
20 august, 2019
Guide til de nemmeste planter at dyrke i drivhus og orangeri

Guide til de nemmeste planter at dyrke i drivhus og orangeri

Sommeren er over det danske land, og måske drømmer du om at kunne dyrke, plukke og nyde godt af smagfulde hjemmedyrkede frugter og grøntsager. Er det tilfældet, så får du her lidt gode råd til hvilke planter, du med stor sandsynlighed får succes med at dyrke i et drivhus eller orangeri. Af Louise Lyngsø Kjærulff Tidens tendenser kalder på praktiske løsninger og forholdsvis enkel pasning af planterne. Det skal være hyggeligt at gå og pleje dem. Haven er et fantastisk sted at opholde sig - og endnu mere magisk, når du kan høste frugterne af dit arbejde. Derfor er artiklen her centreret omkring planter, der nemt kan dyrkes i enhver dansk have. Krydderurterne er et must Der findes ikke noget bedre end at lave mad med afgrøder fra ens egen have. Derfor skal du naturligvis have plads til en sektion med krydderurter i dit drivhus. Hvis du endnu ikke har en køkkenhave, kan du få hjælp fra dygtige gør-det-selv-folk på portalen Handyhand.dk/havearbejde til at starte en. Der findes et utal af lækre krydderurter, men der er et par stykker, som simpelthen bare er et must-have i enhver køkkenhave: Oregano, timian og estragon er i hvert fald blandt dem, som er meget populære i de danske haver. De kan bruges i et hav af forskelige madretter og bringer hver især deres individuelle kvaliteter til enhver ret; oreganoen på pizzaen, timianen til lam og estragonen, der er en fast del af bearnaisesaucen. Derudover kan du også gå efter andre klassiske krydderurter som basilikum, persille og rosmarin, der også kan højne enhver rets niveau – eller løvstikke, som smager fantastisk på nye kartofler. Mange af krydderurterne er exceptionelt hårdføre og kan klare alt slags vejr, så derfor behøver du faktisk ikke engang at eje et drivhus, for at kunne nyde disse skønne krydderurter i din have. Det kan såmænd bare være i fx et højbed. Grøntsager, der hitter i haven Hvis du gerne vil have planter, der med 99 % garanti giver noget, så bør du gå med nogle af de klassiske grøntsager. Her er specielt agurker og tomater de to absolut mest populære drivhusvarer i de danske haver. Begge planter kræver som sådan kun vand - og rigeligt af det. Derudover skal du blot væbne sig med tålmodighed, før flotte og velsmagende agurker og tomater popper frem til høstning. En anden mulighed er, at forskellige salater, der også er forholdsvist nemme at passe. Her kan du også, hvis du passer dem ordentligt, få en god høst af lækker salat. Hvis du vil gå lidt mere utraditionelt til værks, så har specielt fire planter i de seneste år, været meget populære. En af højdespringerne har de seneste par år været chilien, der virkelig har vundet indpas i de danske drivhuse og orangerier. Chilien kan fås i utallige former og farver, men kræver samtidigt også en smule mere pasning og pleje end andre grøntsager. Derudover har peberfrugter, squash og aubergines også været blandt de populære planter at dyrke. De populære frugter - hvad skal du vælge Uanset hvad du vælger, er der også frugter, der egner sig bedst i drivhuse og orangerier. Det gælder blandt andet vindruer, der også er en rigtig klassiker i de danske drivhuse. Primært fordi de er nemme at dyrke, og så kan de optage plads i drivhus uden at genere andre planter. Druerne kan nemlig dyrkes i siderne og i drivhusets tag, hvor det er muligt både at dyrke blå og grønne druer. Den kræver dog en lille smule plads i højden, for at de trives ordentligt. Derudover er citrusfrugter og frugter som fersken, nektariner og kiwier også blevet et populært valg, hvis du ønsker en spændende frugthave. De kommer som træer, og kræver derfor en lille smule plads i højden - dog ikke mere, end du godt kan have et fersken- eller nektarintræ i et almindeligt størrelsesdrivhus. Kiwien kræver derimod en god mængde plads, og du skal derfor investere i et drivhus eller orangeri med god loftshøjde, hvis du har en drøm om hjemmedyrkede kiwier. Du kan også vælge at kaste sig ud i noget rigtig spændende. Det kan nemlig faktisk lade sig gøre at dyrke forskellige melontyper i de danske drivhuse. Vandmeloner, galiameloner og honningmeloner ligesom dem, du finder i dagligvarebutikkerne. De kræver dog en smule kærlighed, men ikke mere end, hvad der er rimeligt. Så hvis du skal prøve noget utraditionelt, kan du gå efter at høste vandmeloner eller lignende meloner i dit eget drivhus. Stor udstilling af drivhuse og orangerier i Middelfart Overvejer du at investere i et drivhus eller orangeri, så kan du med god fordel planlægge en tur til Middelfart. Her finder du nemlig Danmarks største byggeudstilling, som bl.a. indeholder en stor udstilling af drivhuse og orangerier fra landets største og mest anerkendte brands på området. Drivhusene og orangerierne er udstillet 1:1 og du har derfor mulighed for at opleve rummet, loftshøjden og materialerne. Nogle af udstillingsmodellerne er endda indrettet med møbler og kunstige planter, så du bedre kan få en fornemmelse af størrelsen og rumfornemmelsen. Se udstillerne i HUSET Middelfart. Udstillingen er åben alle dage Udstillingen er åben alle dage fra 10-17 – og både adgang og parkering er helt gratis. Her er masser af inspiration og der går hurtigt at par timer, inden du er hele vejen rundt, så sæt god tid af til dit besøg. Har du behov for at snakke med en konsulent fra de enkelte firmaer, der udstiller i HUSET Middelfart, anbefaler vi, at du ringer og laver en aftale inden dit besøg, da de enkelte udstillinger kun er bemandet udvalgte dage. Hver søndag fra uge 33-48 i forbindelse med Søndag i HUSET har du desuden mulighed for at booke gratis, professionel rådgivning ved HUSET Middelfarts uvildige ByggeRåd. Her kan du få svar på dine byggetekniske spørgsmål og rådgivning til dit konkrete byggeprojekt. Book tid til gratis byggerådgivning.
Læs mere
2 august, 2019
Haven hitter hos danskerne

Haven hitter hos danskerne

De første stråler har knapt ramt terrassen, før vi danskere fylder krukkerne med blomster og hiver havestolene og haveredskaberne frem. Ifølge boligstylist og blogger Tina Dalbøge skyldes det dog ikke kun, at de kolde og grå måneder er forbi. Hun oplever nemlig en generel stigning i danskernes interesse for haven og værdsættelse af udelivet. Af Louise Lyngsø Kjærulff For 15 år siden blev der luet ud i antallet af staudebede og urtehaver, i dag er tendensen nærmest stik modsat. I hvert fald oplever Tina Dalbøge, at hendes kunder i stigende grad efterspørger haver med masser af planter, hyggekroge og udstyr, som forlænger udelivet. Inde flytter ud Veludstyrede udekøkkener. Udespa, udesaunaer og -brusere. Loungemøbler, solstole og markiser. Orangerier, drivhuse og pavilloner. Højbede, urtehaver og bålsted.Ja, der er efterhånden ikke det udstyr, der mangler i de danske haver. - Haven anno 2019 er et sted, hvor familien nyder at være – aktivt og passivt. Derfor er det heller ikke unormalt, at vi indretter haven som et sted, vi har lyst til at tilbringe mange timer, fortæller Tina Dalbøge.Hun oplever, at flere boligstylingsopgaver i dag også medfører til lidt rådgivning af terrasser og hyggekroge. - Er det nybyggede huse har de ofte valgt sorte firkantede krukker med tilklippede buskbom og vedligeholdelsesfrie havemøbler i sort flet, hvilket kun understreger det kontrollerede og stringente. Derfor består mange af denne type opgaver i at få flettet mere personlighed, sjæl og glød ind, fortæller Tina Dalbøge, der fx anbefaler, at man indretter terrassen med møbler og ting i naturfarvet flet, træ, galvaniseret jern, uglaseret (men frostsikret) ler, grønne planter og blomster både direkte i jorden og i forskellige krukker. - Jeg forsøger at få stilen indvendig og udvendig til at matche, det giver en rød tråd, allerede fra man går ind af hoveddøren. Det giver ro, at man kan fornemme, hvem der bor her - både når man kigger ind og ud af vinduerne, siger hun. Lad det gro De seneste par år har køkkenhaverne og drivhusene for alvor fået deres renæssance. Nogle mener, det skyldes den seneste finanskrise, mens andre mener, at trenden skyldes frygten for fx sprøjtegifte. - Jeg tror nu mere på, at vi i en travl hverdag finder det berigende at kunne hente frisk salat eller en gulerod i højbedet. Det handler om en følelse af stolthed og tilfredsstillelse ved at servere noget, vi selv har været med til at skabe. Og de fleste af os må jo nok give Tina Dalbøge ret. Det er som om, at en tomat fra ens eget drivhus smager bedre end dem, vi kan købe i supermarkedet – ikke? Men er du ikke født med grønne fingre, anbefaler boligstylisten dig at starte med et højbed med fx krydderurter eller jordbær. - Udover at friske krydderurter giver smag til maden og jordbær til fløden, kan et højbed også være med til at skabe hygge i haven. Så lad endelig være med at gemme det væk i bagerst i haven, lyder anbefalingen fra Tina Dalbøge, der selv har et stort højbed, hvorfra hun i sommerhalvåret gerne plukker krydderurter og sætter på havebordet i stedet for sommerblomster, der dagligt skal nippes. Glashuse i alle afskygninger I Danmarks største byggeudstilling oplever de ligeledes en stor interesse for udelivet blandt de besøgende, hvilket også afspejler sig i listen over udstillere. - Vi har en udendørs udstilling på hele 26.000 m2, hvoraf en stor del af udstillerne her tilbyder produkter, der forlænger sommeren, eller gør den mere behagelig, fortæller salgchef Vibeke Diemer. Især er udvalget af pavilloner, orangerier, drivhuse, udestuer, overdækninger og pergolaer meget stort. - Så godt som alle de store spillere på markedet i denne kategori er repræsenteret i udstillingen, fortæller Vibeke Diemer og fortsætter: blandt vores udstillere i denne kategori er bl.a. Willab Garden, Pavillon Danmark, Vica, Vitavia, Ahlnor, Hobbydrivhuse, Arte Glasbyg, Salser og Alument. Der er derfor masser af inspiration at finde i udstillingen, hvis man dømmer om en lille oase i baghaven. Også outdoor wellness er begyndt at fylde et væsentligt område i Danmarks største byggeudstilling, hvor man nu kan opleve og forelske sig i fx et spabad til haven, en udebruser eller en udesauna. HUSET Middelfarts byggeudstilling er åben hver dag fra 10-17 – og både adgang og parkering er helt gratis. Og (næsten) hver søndag er det desuden muligt at få rådgivning fra leverandørernes egne konsulenter og konkret byggerådgivning fra en uvildig byggerådgiver. Du kan booke tid til 15 minutters gratis byggerådgivning online eller i HUSETs Reception.
Læs mere
25 maj, 2019