Udstillere

Se overblik over alle HUSETs udstillere, som du kan kontakte her og få gratis vejledning af

Se hvilke firmaer, der udstiller i i HUSET Middelfart

Her på siden finder du en oversigt over alle de stande, du finder i HUSETs byggeudstilling. Du kan også filtrere udstillere inden for bestemte produkter og løsninger ved at klikke på kategorierne nedenfor.

 

Standene er som udgangspunkt ubemandet. Klik på den enkelte udstiller og kontakt dem for at høre, hvornår de er til stede på deres stand.

Find udstiller

Skriv navnet på den udstiller eller produktkategori, du søger.

eller
Bedre Bad – Bedre Energi
BLÜCHER
BØRMA
Catalano
Centrum Fliser
Conteco
Dansani
Dry Vent Solutions
Duravit
EvolutionParts
Geberit
GROHE
Hansgrohe
IFÖ
K. Neerskov
Kriss
Pressalit
SmartHome
Smedbo
Strømberg & Fischer
TVS Designradiatorer
Unidrain
Viega
Vola

Trends og tendenser inden for hus og have

Dårlig lyd, lys og luft – få et bedre indeklima

Dårlig lyd, lys og luft – få et bedre indeklima

Når du indretter dit hjem, bør du ikke kun tænke på indretningensdesign. Du bør også tænke over funktionaliteten. Vælger du de rette elementer til de forskellige rum, kan du hurtigt og nemt forbedre indeklimaet. Dette gælder både for lyd, lys og luft i rummene. Det er en god idé, at du tænker på at skabe et godt indeklima, da et dårligt indeklima både kan give fysiske gener, såsom træthed, hovedpine og hoste, samt føre til skimmelsvamp, som også kan påvirke helbredet negativt. Herunder er der gode råd til, hvordan du kan skabe et bedre indeklima. Husk at lufte ud En af de vigtigste ting du skal sørge for, når du gerne vil sikre dig et godt indeklima, er udluftning. Det er vigtigt, at du sørger for at lufte ud regelmæssigt. Dette er især vigtigt i rum, hvor der kan være meget fugt, såsom i badeværelser og køkkener. Udluftning reducerer fugten i hjemmet, hvilket kan mindske risikoen for skimmelsvamp. Som tommelfingerregel bør du lufte ud hver dag, og gerne flere gange om dagen. Som minimum bør du lufte ud fem-ti minutter ad gangen. Dertil er det også en god idé at huske at bruge emhætten, når der laves mad. Lad den gerne køre i fem-ti minutter efter madlavningen. Læs også: Kulden kommer – det gør et usundt indeklima måske også I Danmark kan vejret dog være en smule lunefuldt, og det er ikke altid, at der er det bedste vejr til udluftning. På de dage kan det være en fordel med et ventilationssystem, som bytter den dårlige luft ud med ren luft. Et ventilationssystem kan også reducere varmeregningen, da den varme luft ikke forsvinder, som hvis du åbner for døre og vinduer. Hold den rigtige temperatur Et andet skridt mod et godt indeklima er at sørge for at have den rette temperatur i rummene. Som udgangspunkt skal du sørge for, at der er stuetemperatur i alle rummene, hvilket svarer til 22-23 grader. Sover du bedre ved en lavere temperatur, kan du lufte ud i soveværelset inden sengetid. Hvis du benytter dig af en varmepumpe fra fx Panasonic eller Niels E. Jensen, kan du både sørge for at reducere fugt i hjemmet samtidig med, at du får varmet hjemmet op. Læs også: Gør din bolig bedre – for dig selv og miljøet En varmepumpe udnytter den eksisterende varmeenergi i luften, hvilket mindsker luftfugtigheden. Der er dog ting du bør være opmærksom på, hvis du ønsker at installere en varmepumpe. Her findes der mange gode råd om varmepumper. Få en god lyd i hjemmet Det er vigtigt at have en god lyd i hjemmet. Hvordan lyden bliver i hjemmet, kommer an på, hvilke materialer og hvilken indretning du bruger. Træ er et godt materiale at bruge i hjemmet, da det er et blødere materiale end eksempelvis glas, klinker og stål. Materialers hårdhed eller blødhed kan have en stor påvirkning på kvaliteten af akustikken i hjemmet. Har du et hjem med store rum og højt til loftet, kan det især være en fordel at vælge trægulve, trælofter eller træmøbler. Læs også: Det mest bæredygtige gulv er dansk Bløde tæpper og polstrede møbler kan også gøre underværker for akustikken. Især hvis du skal indrette et stort rum med store gulv-til-loft-vinduer og kolde vægge. Her kan det også være en fordel at indrette med akustikgulve, som består af forskellige materialer i flere lag. Et akustiskgulv har et mellemlag af kork, som har en affjedrende effekt, som mindsker belastninger i hælene. Samtidig mindsker akustikgulve både rummets støj og trinstøj. Virksomheden Timberman producerer bl.a. korkgulve. Også akustiklofte, såsom Troldtekt, kan mindske støjniveauet i et hjem. Dette er især en fordel, hvis man har gulve i hårde materialer, som beton eller sten. Læs også: Værd at overveje, inden du køber nyt trægulv Vær opmærksom på materialevalget Materialer som sten, beton, plastik, stål og glas kan alle bidrage til en dårlig akustik. Ligeledes kan trægulve ovenpå betondæk, store og åbne rum og minimalistisk indretning bidrage til en dårlig akustik. Læs også: Tips og tricks til den rigtige indendørs belysning Hvis du stadig er i gang med at designet din bolig, er disse ting noget, som du bør være opmærksom på, inden du går i gang med byggeriet. Er boligen allerede bygget, kan det som tidligere nævnt være en god idé at justere akustikken med blødere materialer, såsom træ og tekstil. Få det bedste lys Dagslys er vigtigt for mennesker, og det har en stor betydning for døgnrytmen. Dagslys er også bedre for mennesker end kunstigt lys, da kunstigt lys kan føre til hovedpine. Dog kan kunstigt lys være et godt alternativ i de mørke vintermåneder, hvor det er mere sparsomt med dagslyset. Sørger du for at skabe rum med godt dagslys kan det have positive virkninger på humøret. Samtidig kan du også spare på elregningen, hvis du sørger for et godt lysindfald. Læs også: Sådan får du mere lys og bedre luft i din bolig Sollys er også med til at varme boligen op. Dog bør man være opmærksom på, at solen ikke må kunne opvarme huset til overtemperatur. Derfor er det en fordel, hvis du tænker på rummenes lysindfald, når boligen skal opføres. Er boligen allerede opført kan du med fordel benytte dig af solafskærmning i de rum, hvor sollyset er stærkest. Besøg Danmarks største byggeudstilling I HUSET Middelfarts store udstilling kan du bl.a. opleve produkter, som kan forbedre indeklimaet fx solafskærmningsløsninger, vinduer, gulve, akustikløsninger og varmepumper fra landets førende leverandører. Se hvilke virksomheder, der udstiller i HUSET Middelfart. Der er fri adgang til udstillingen, hvor du kan hente gratis inspiration og selv gå på opdagelsealle dage mellem kl. 10-17. Udvalgte dage om året vil udstillingerne være bemandet. Kontakt de enkelte udstillere for at høre, hvornår de er til stede på standen - eller aftal et personligt møde med dem. Se udstillernes kontaktoplysninger og stil dem spørgsmål.
Læs mere
4 august, 2020
Mindre investeringer kan sagtens give en stor effekt

Mindre investeringer kan sagtens give en stor effekt

Hvor mange lamper har du udendørs? Kan du svare prompte, så har du sikkert for få. Og du er langt fra den eneste. Mange danske husejerehar mindre end en håndfuld lamper udendørs - og dem, de har, er ofte mere eller mindretilfældigt valgt. De fleste ved efterhånden, hvor vigtig indendørs belysningen er. De færreste ved til gengæld, at udendørs belysningen også har stor betydning- både funktionel og æstetisk. Samtidig skal der ofte hyres en autoriseret elektriker, når den udendørs belysning skal installeres, hvilket formentlig også har betydning for mængden af elektrisk lys i de danske haver. Vi har da lys i haven ... Ja, mange haveejere oplyser til gengæld haven med lanterner, stearinlys, solcellelamper og fakler - hvilket da også er rigtig fint og hyggeligt. Men der er alligevel steder udendørs, som børbelyses med elektrisk lys. For eksempel lyser solcellelamper sjældent nok til at kunne lyse op ved hoveddøren, når nøglehullet skal findes i mørke. Lige som en indkørsel med fakler ser hyggeligt ud, når der kommer gæster, men ikke rigtig fungerer, når du selv vender hjem en sen aften. Og levende lys påterrassen skaber masser af stemning, men desværre ikke nok lys til, at I kan spille brætspil eller læse en god bog udenfor i de ellers så lyse sommeraftner. Optimalt set bør du have udendørs belysning følgende steder: Ved hoveddørenI indkørslen og ved carporten/garagenI og uden for skuret/værkstedetI haven - fx i bede, der bør ses (også i mørke)På terrassen og i forbindelse med et eventuelt udekøkkenI forbindelse med havebassin, pool og andre vandanlæg Sådan fuldender du dit hus og din have Indendørs matcher dine lamper sikkert din boligstil. Men matcher din udendørs belysning også dit hus? Valget aflamper har stor betydning for, hvordan dit hus tager sig ud - og kan give en storeffekt både dekorativt og praktisk. Udendørslamper giver nemlig ikke kun lys, men underbygger også husets stil -ellerfornyer stilen og skaber stemning. Vi har udvalgt lidt inspirationsbilleder til dig fra vores udstiller her i HUSET Middelfart: Klassiske Lamper. <BR>
Læs mere
1 juli, 2020
Vælg et skur, der matcher dine behov

Vælg et skur, der matcher dine behov

Hvad skal et skur kunne i dag? Før i tiden byggede vi skure alene til vores haveredskaber, værktøj og græsslåmaskiner. I dag, hvor der er fokus på det minimalistiske liv, med grønne og bæredygtige løsninger, får skuret en helt ny betydning. I Marie Kondos oprydningsserie på Netflix oplever seerne, hvordan den japanske oprydningsekspert guider folk til at smide ting ud og leve efter mottoet: “Less is more”. Kan du ikke leve hundrede procent efter dette princip, er et skur en god mulighed for at kunne opbevare ting og sager, som ellers ville rode i hus og have. Opbevaringen kan endda indrettes på en overskuelige måde, og indretningen kan indeholde grønne løsninger. I sidste ende er det helt op til dig, hvordan dit skur skal være. Før du bygger et skur er det dog væsentligt at vide, at et skur muligvis kræver en (eller flere) tilladelser. Krav og byggetilladelser ved nyt skur Hvis du overvejer at bygge et skur, er det et sekundært byggeri. Et sekundært byggeri omfatter bygninger, større som mindre, der ikke er en del af af selve boligen. Udover skur, indgår garage, carport, udhus og drivhus også under sekundære byggerier. Når du overvejer at bygge et skur, skal du undersøge de konkrete bestemmerne i bygningsreglementet, og kravene fra for eksempelvis lokalplaner eller grundejerforeningsbestemmelser, der gælder for dit område. Lokalplaner kan findes på hjemmesiden for din kommune. Hvis skuret, du ønsker at opføre, er mere end 50 kvadratmeter, skal du søge byggetilladelse. Desuden skal du altid søge byggetilladelse, uagtet størrelsen på dit skur, hvis skuret er integreret i det eksisterende byggeri, eller hvis du ønsker dispensation fra andre regler i bygningsreglementet. Et skur kan under visse betingelser opføres nærmere naboskel, vej og sti end 2,5 meter, med mindre lokalplanen siger noget andet. Du bør altid indvie dine naboer, hvis du overvejer at bygge et skur tæt på et skel. Udover ovenstående krav gælder det, at et skur altid skal skal bygges og og indrettes sådan, "at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, og sundhedsmæssig henseende". Indretning af skur Et skur bliver nemt en holdeplads for de ting, du aldrig bruger. Det er derfor en god ide at overveje på forhånd, hvordan dit skur skal indrettes. Hvis der er tænkt nøje over indretningen, og tingene har sine faste pladser, kan et skur rumme meget mere uden at synes rodet. Det kan desuden være besværligt at finde de ting du leder efter, hvis dit skur roder. Tegn en skitse over dit arbejdsrum, både indeni og udenpå, så du ved hvordan dit skur skal indrettes, før du går igang. Hvis dit skur ikke alene skal bruges til opbevaring, men også skal fungere som et arbejdsrum, skal der være plads til dette. Prioriter et arbejdsbord, og hæng værktøjet over bordet, så der skabes et arbejdsområde og et overblik. At hænge ting og hylder på væggene er desuden en fordelagtig måde at udnytte pladsen i dit skur på. Ønsker du inspiration til indretning, kan Pinterest være en fordelagtigt platform at hente hjælp fra. På Pinterest deler mennesker, over hele verden, billeder af deres kreative indretningsløsninger, og der findes mange eksempler på netop indretning af skure. Hvis dit skur ikke er isoleret, skal du overveje hvilke ting du vælger at opbevare i dit skur. Det er dog muligt at købe opbevaringskasser, der tåler store temperaturudsving. De lys, du vælger at installere i dit skur, skal tilmed være godkendt til udendørsbrug, så du undgår at der kommer fugt i dem. Et grønt skur Det har længe været en trend at sylte og fermentere sine grøntsager, og langtidsholdbare fødevarer taler direkte ind i nutidens fokus på bæredygtighed. Ligesom et viktualierum, kan et skur også indeholde en madopbevaringsløsning, så du undgår madspild. I forbindelse med madopbevaring i skur er det vigtigt at sikre madvarerne mod skadedyr, som rotter og mus. Sørg for at døren lukker helt tæt, og tænk løsninger til vinduer, som for eksempel metalnet. Det er mest fordelagtigt at opbevare madvarer i et isoleret skur, da dåser kan fryse til is og ødelægge indholdet, og syltekrukker kan springe ved frostgrader. Hvis du ønsker et skur, der er gennemsyret af bæredygtighed, kan du med fordel bygge skuret op af genbrugsmaterialer. Det er muligt at købe genbrugstræ ved auktioner, men du kan også være heldig at finde nogen, som har træ liggende, og som ønsker at sælge eller give videre. Du kan også kombinere ideen om et drivhus i dit skur, og opbevare planter og blomster over vinteren. Dette kræver igen, at dit skur er isoleret. Få hjælp til skur For nogle er dét at bygge et skur et projekt, som man kan gå og hygge sig med i haven. For andre starter bygge-drømmen ud som et mareridt, fordi man ikke kan finde hoved og hale i, hvordan man skal udtænke, udføre og indrette sit skur. Selvom de fleste kan se fordelen i at få et skur, er det langt fra alle, hvis hænder er “skruet rigtigt på”. Der er heldigvis ingen grund til at droppe drømmen om et skur, for der er hjælp at hente. På https://handyhand.dk/hh/maler finder du alverdens håndværkere, som alle har dygtiggjort sig på forskellige områder, som for eksempelvis snedkeri og maling. Flere mestrer sågar adskillige håndværksdiscipliner, og står klar til at hjælpe dig, så du kan få lige netop dét skur, som matcher dine behov. Udstilling af skure I HUSET Middelfart finder du Danmarks største byggeudstilling. I den store udendørs udstilling er der bl.a. udstillet flere skure og andre nyttige elementer til haven fx belægningssten, pavilloner og drivhuse. Udstillingen er åben hver dag fra kl. 10-17 - og både adgang og parkering er gratis.
Læs mere
23 juni, 2020