7 februar, 2020

Stillingsopslag: Salgskonsulent til byggeudstillingen i HUSET Middelfart

Stillingsopslag: Salgskonsulent til byggeudstillingen i HUSET Middelfart

Er du en selvhjulpen, energisk og dygtig sælger, og kan du se dig selv i en rolle, hvor du får til opgave at styrke det opsøgende salgsarbejde i Danmarks største permanente byggeudstilling? Så er du måske den nye kollega, vi søger.

Som salgskonsulent i vores byggeudstilling er din primære opgave at sælge udstillingsstande til leverandører af byggeprodukter. Det forventes, at du arbejder selvstændigt og engageret, samt at du ejer salgsprocessen, som du styrer i CRM, fra A-Z.

Blandt opgaverne er således også opfølgning på kampagner, at arbejde med screening af kundeemner, telemarketing samt leadgenerering via de sociale medier. Du bliver en del af en salgsstyrke, hvis hverdag især er fyldt ud med telefonsalg, mødebooking og afholdelse af møder med potentielle kunder.

DIN PROFIL

Du er en dygtig og målrettet kollega, som brænder for opsøgende salg. Vi lægger vægt på, at du er udadvendt, struktureret og har et stort drive samt god forretningsforståelse. Dine gode kommunikationsevner gør, at du begår dig på alle niveauer i en virksomhed, og dit gode humør er noget, kollegerne nyder godt af hver dag.

KVALIFIKATIONER

• Du har erfaring fra lignende stilling, hvor opsøgende BtB-salg til byggebranchen er i højsæde
• Du har erfaring med CRM-systemer og er vant til at arbejde efter salgsmål
• Du trives med telefonen som dit primære salgsværktøj, og måske har du erfaring med Social Selling
• Du har vist gode salgsresultater
• Du er en god forhandler og kan lukke en aftale
• Du mestre at yde en ekstra service over for både kunder og kolleger
• Du er god til at skabe stærke relationer og glad for at møde nye mennesker
• Du har stærke samarbejdsevner

VI TILBYDER

• En spændende salgsstilling i en udviklingsorienteret virksomhed
• Mulighed for både personlig og faglig udvikling
• Indflydelse på din egen hverdag
• En uformel omgangstone
• Et selvstændigt og udadvendt job
• Glade og engagerede kolleger, som står klar til at tage imod dig
• En fuldtidsstilling med fleksible arbejdstider
• Gode ansættelsesforhold
• Pensionsordning, sundhedsforsikring, 5 ekstra ferie-/fridage, frokostordning, mobiltelefon, laptop samt opkobling hjemmefra

OM OS HUSET

Middelfart rummer dels en permanent byggeudstilling med 26.000 m2 udendørs og 2.000 m2 indendørs udstillingsareal med ca. 150 udstillingsstande og dels et konferencecenter med 21 mødelokaler, 70 hotelværelser, restaurant og fritidsfaciliteter.

SØG STILLINGEN

Har du lyst til en fremtidig karriere i HUSET Middelfart og mener du, at du er den, vi søger, så send en kortfattet, skriftlig ansøgning samt CV til salgschef Vibeke Diemer på [email protected] snarest muligt.