18 december, 2020

Sommerhus eller fritidshus – hvad er forskellen?

Af Anne Vegeberg Hansen
Sommerhus eller fritidshus – hvad er forskellen?

Hvis du har gået og undret dig over, hvad der reelt adskiller et sommerhus fra et fritidshus, så fortvivl ikke længere. Svaret er simpelt: Der er ikke nogen forskel.

Kært barn har mange navne, og det samme kan siges for en af danskernes foretrukne boformer, når de holder fri i det danske land - nemlig sommerhuset. Der er således ikke noget forkert i, at nogen også kalder det et fritidshus frem for et sommerhus. Begge termer er korrekte.

LÆS OGSÅ: Besøg Danmarks største fritidshusudstilling

Forskellen ligger udelukkende i den historiske begrebsudvikling, påpeger Mette Bech Hofman, der er marketingchef hos Planet Huse, som er førende inden for byggeri af fritidshuse, træ- og bjælkehuse:

“Begrebet fritidshus opstod, da det tilbage i 70’erne blev et krav at isolere de nybyggede sommerhuse, og så var det jo pludselig ikke bare et hus, som vi kunne bruge kun om sommeren, men derimod et hus som kunne bruges året rundt. Og derfor ændrede vi i branchen betegnelsen fra sommerhus til fritidshus,” fortæller Mette Bech Hofman.

Planet Huse sommerhus fritidshus

Størstedelen siger sommerhus

Men selvom byggebranchen hælder til at kalde det et fritidshus, så er det ikke ensbetydende med, at danskerne følger med.

LÆS OGSÅ: Se alle udstillede fritidshuse i DKs største fritidshusudstilling

“Sommerhus er blevet så indgroet et begreb hos danskerne, at selv om vi i branchen helst vil kalde det et fritidshus, så kalder størstedelen af danskerne det stadig et sommerhus, siger Mette Bech Hofman og tilføjer:

“Så hos Planet Huse forventer vi ikke, at sommerhuset over tid vil skifte navn, og vi bruger sommerhus- og fritidshus-begreberne i flæng uden problemer.”

Planet Huse sommerhus fritidshus

Samme regler gælder

Uanset om man kalder det et fritidshus eller et sommerhus, er reglerne for brugen af huset således også det samme. Man kan ikke kun bo i det om sommeren, men omvendt heller ikke bruge al sin fritid i huset.

Som udgangspunkt kan man kun bruge i sit sommerhus fra 1. marts til 31. oktober og ellers maksimalt i ni uger sammenlagt i løbet af vinterhalvåret.

LÆS OGSÅ: Brug sommerhuset som en investering

Medmindre man har ejet huset i mindst ét år, og man selv eller éns samlever permanent har efterladt arbejdsmarkedet med efterløn, pension eller førtidspension. Så er reglerne for brugen af sommerhuset anderledes.

"Så er det ifølge Planloven tilladt at anvende huset som helårsbeboelse. Det oplever vi hos Planet Huse, at rigtig mange par i en alder, hvor pensionisttilværelsen ikke er så langt væk, har for øje og planlægger efter,” fortæller Mette Bech Hofman.

Læs også ...

Overvejer du at bygge fritidshus?

Overvejer du at bygge fritidshus?

Drømmer du om at komme tættere på naturen – og længere væk fra hverdagen? Så drømmer du måske også om at bygge dit eget fritidshus? Menkender du reglerne for at bygge fritidshus i Danmark? Af Louise Lyngsø Kjærulff Hvor må man bygge fritidshus i Danmark? Det er i princippet helt op til dig, om dit fritidshus skal opføres i et sommerhusområde, byområde eller fritliggende areal – men der findes forskellige regler for, hvordan sommerhuset må opføres afhængig af placeringen. Langt de fleste vælger dog, at deres fritidshus skal bygges i et klassisk sommerhusområde – for drømmen om et sommerhus handler netop ofte om at komme tæt på naturen og væk fra hverdagen. Du finder som regel lokalplaner og byplanvedtægter for de danske sommerhusområder på de enkelte kommuners hjemmesider. Hvem må bygge fritidshus i Danmark? Du skal som udgangspunkt have en fast bopæl i Danmark – og have boet i landet i sammenlagt 5 år for at få lov til at bygge fritidshus her i landet. I enkeltetilfælde kan Justitsministeriet give undtagelsesvis tilladelse. Hvordan er reglerne for opførelse af fritidshuse? Der er særlige regler for fritidshusbebyggelse – både generelle og områdebestemte. Du bør derfor altid undersøge kommunens byggebestemmelser i området, inden du planlægger, hvordan dit fritidshus skal bygges. Fælles for fritidshuse gælder: • Bebyggelsesprocenten må ikke være over 15 procent i sommerhusområder • Der minimum skal være 5 meter til naboskel, sti eller midten af tilstødende vej. • Fritidshuse må kun opføres i ét plan – og højest være 5 meter højt. Ydervægge dog højest 3 meter over det omkringliggende terræn. Hvor meget må jeg opholde mig i sommerhuset? Du højest bo i dit fritidshus 34uger om året – fra 1. november til udgangen af februar må du kun have kortvarige ferieophold i boligen. Medmindre duer pensionist og har ejet dit sommerhus i minimum et år, så kan du nemlig få lov til at bo i dit fritidshus hele året. Vi har hele 15 fritidshusefra syv forskellige producenter I HUSET Middelfart kan du gå på opdagelse i Danmarks største udstilling af fritidshuse hver dag fra 10-17. Der er dog ikkedagligt konsulenter i alle husene, men du kan få lov til at låne en nøgle og selv gå på opdagelse i de fleste. Eller du kan kontakte de enkelte leverandører for at få en fremvisning. EBK Tlf.: 5856 0400 EMCA Huset Tlf.: 4080 8860 Kalmar-huse Tlf.:7656 1011 Lilje-huset Tlf.:6614 4677 PLANET Huse Tlf.: 7026 6411 / 7688 3800 Sonne Huse 9892 7666 Stenhøj Husene Tlf.:9847 9055 Vi lover, at der er noget for enhver smag. Klassiske og romantiske sommerhuse, der dufter af træ. Minimalistiske og moderne fritidshuse. Store og små (eller i hvert fald mindre). Nogle med plads til mange mennesker og store armbevægelser. Andre med masser af hyggekroge tilstille stunder. Men alle med masser af muligheder for at skabe et fritidshus, som lever op til jeres drømme og forventninger. Se mere omfritidshusudstillingen ved HUSET Middelfart Overvej desuden ... • Hvilken stil skal fritidshuset bygges i? • Hvor meget plads har I brug for? • Hvor mange sengepladser skal fritidshuset have? • Kan I nøjes med ét wc/badeværelse? • Hvor skal sommerhuset placeres – tæt på skov, strand eller anden natur? • Hvor stor skal grunden være? • Skal fritidshuset bruges til udlejning? Find flere regler og retningslinjer for fritidshusopførelse og -beboelse i den gældende planlov for sommerhusområder.
Læs mere
21 januar, 2019
Riv sommerhuset ned – og byg et nyt

Riv sommerhuset ned – og byg et nyt

Mange danskere drømmer om at have et sommerhus. For mange mennesker er det en total luksus at have et sted, hvor man kan slappe af og slippe væk fra hverdagen. Sommerhuse er i den forbindelse en rigtig god mulighed for at kunne komme lidt væk og komme ned i gear. LÆS ARTIKLEN: Vi drømmer om mere fritid - og et fritidshus Men det kan være svært at beslutte, hvilket sommerhus, hvor det skal ligge henne, og hvor meget det må koste. Derfor kan du her få nogle gode råd til, hvordan du kan få et lækkert sommerhus, som er både nyt og lækkert, og som samtidig har lige præcis den placering, som du ønsker for dit sommerhus. Find grunden, og byg dit eget! Hvis du går og drømmer om et nyt og lækkert sommerhus, hvor du selv kan sætte dit præg på både indretning og det udvendige udseende af huset, så kan du vælge at bygge dit eget sommerhus. Rigtig mange sommerhuse i Danmark er nemlig gamle og faldefærdige, men ligger på fantastiske grunde, hvor der er de skønneste muligheder for at bygge nyt. Derfor kan du vælge at købe det gamle sommerhus, som ligger på lige præcis den grund, som du har forelsket dig i, og så kan du rive det gamle hus ned og bygge nyt. LÆS ARTIKLEN: Grunden eller fritidshuset - hvad er vigtigst? Denne løsning kan give rigtig mange muligheder for, at du kan sætte dit eget præg på dit sommerhus, og få det sommerhus, som du altid har drømt om. Det giver nemlig den perfekte kombination af den gode grund, som passer helt perfekt til dit sommerhus, og så din mulighed for at skabe det helt perfekte sommerhus ud fra dine egne drømme og tanker om, hvordan sådan et sommerhus ser ud. Få hjælp til dit nye hus Der findes flere sommerhusfirmaer, som lever af at bygge lækre sommerhuse. Du kan opleve Danmarks største sommerhusudstilling ved HUSET Middelfart. Her udstiller 7 af landets førende sommerhusudstillere 15 fantastiske og forskellige sommerhuse. Vil du selv bygge sommerhuset fra bunden, kan det være en god idé at finde en arkitekt eller en byggerådgiver til at hjælpe med at tegne huset. I HUSET Middelfart kan du få gratis hjælp fra både arkitekter og byggerådgivere. Læs mere om den gratis byggerådgivning - og se ledige tider. Hvis du vælger at rive det gamle sommerhus ned og bygge nyt, er der nogle muligheder, som byder sig for dig. I forbindelse med at det nye hus skal bygges, har du nemlig også de fordele, at du selv kan være med til at lave materialevalg og indrette huset lige præcis i din stil og med dine personlige kendetegn i indretningen. Især materialevalg kan have meget at sige, når du det handler om at bygge nyt. LÆS ARTIKLEN: Hvad er forskellen på et sommerhus og et fritidshus? Hvor mange gamle sommerhuse ofte er dårligt isolerede, eller har outdatede materialer, så kan dit nye sommerhus få en helt anden medfart. Man kan nemlig vælge præcis de materialer, som man synes er lækre at omgive sig med, og som for eksempel er meget miljøvenlige, eller som har en bestemt stil, som man er meget glad for. På denne måde kan man have meget større medbestemmelse i den generelle stil, som man gerne vil have i sit sommerhus, og det bliver i den forbindelse også meget nemmere at skabe en sammenhæng mellem materialevalg og de indretnings valg, som man foretager sig. Byg dit drømmesommerhus At skabe sit eget sommerhus fra bunden har dermed en masse fordele i forbindelse med at kunne skabe lige præcis det sommerhus, som man drømmer om, både når det gælder indretning, materialevalg, rumopdeling af sommerhuset, størrelse på hus og rum i huset og ikke mindst placeringen af det sommerhus man gerne vil have. LÆS ARTIKLEN: Fritidshuset - et godt supplement til dig, der bor i lejlighed Det bliver nemlig ikke det gamle sommerhus’ stand der er skal bestemme valget, men den placering som man gerne vil have, som man kan fokusere på, når man skal købe huset og grunden. På denne måde bliver jagten på det perfekte sommerhus meget nemmere, da du kan vælge ud fra den bedste grund, og så ved du, at du selv kan du få lov til skabe det hus, som du drømmer om, med alle de detaljer som du gerne vil have i huset. Det er altså en løsning som kan tilgodese alle de punkter som de fleste danskere stiller, når det handler om et sommerhus, nemlig god placering og lækker indretning. Besøg Danmarks største udstilling af sommerhuse og fritidshuse I den udvendige del af HUSET Middelfarts store byggeudstilling kan du opleve landets største 1:1 udstilling af sommerhuse og fritidshuse. Her er hele 15 sommerhuse i fuld størrelse - og fuldt indrettet. Der er hermed god mulighed for at indhente inspiration og gode råd til dit drømmesommerhus. Udstillingen er åben hver dag fra 10-17, men der er dog ikke adgang til alle sommerhuse uden forudgående aftale. Det vil være muligt at låne en nøgle til udvalgte sommerhuse i HUSETs reception. Kontakt HUSET Middelfart eller de enkelte udstillere for at høre nærmere om muligheden for at kigge inden for i sommerhusene - og evt. snakke med en konsulent fra de enkelte firmaer.
Læs mere
16 maj, 2020
Fritidshuset – et godt supplement til dig, der bor i lejlighed

Fritidshuset – et godt supplement til dig, der bor i lejlighed

Bor du i lejlighed og drømmer du sommetider om at komme væk fra byen, have mere plads og måske endda en have, hvor børnene (eller børnebørnene) kan lege? I så fald kan fritidshuset være den helt rigtige løsning for dig. Af Louise Lyngsø Kjærulff Investerer du i et sommerhus, behøver du ikke flytte fra din skønne by-lejlighed, for at få mere natur, plads og ro omkring dig. Du kan i stedet tage til dit fritidshus og tilbringe weekenden i naturskønne omgivelser væk fra hverdagens stress og jag. I det følgende fortæller vi, i samarbejde med Handyhand, mere om hvorfor fritidshuset kan være et godt supplement til dig, der bor i lejlighed. Kan give det pusterum, du savner i hverdagen Køber du et fritidshus eller sommerhus, der ikke ligger langt fra din lejlighed, behøver det ikke være et sted, du kun bruger i ferierne. I kan tage derop en eftermiddag, hvor i har tidligt fri fra arbejde, eller tilbringe weekenderne i fritidshuset. Læs artiklen: Hvad er forskellen på et sommerhus og et fritidshus? At have mulighed for at køre familien op til et sommerhus og tilbringe en uforstyrret aften eller weekend væk fra hverdagens travlhed, kan skabe det pusterum, du ofte har brug for i hverdagen. Her kan travle gøremål, arbejde og andre forpligtelser gøre det svært at huske at stoppe op og skabe tid til hinanden. Planet Huse Få mere tid til familien og hinanden Generelt kan et sommerhus give mere tid til familien. Har du børn, kan det betyde meget for familiesamværet at tage dem ud af deres faste rammer og rutiner for en weekend og nyde hinandens selskab i sommerhuset. Mange vælger af samme grund at lade iPads, spilkonsoller og andet elektronik blive hjemme, når de skal på sommerhustur, så det i stedet bliver familiesamværet, der er i centrum. Kom til Åbent Fritidshus i pinsen. Det kan også være en fantastisk måde for dig og din partner at få et afbræk fra hverdagen sammen. I fritidshuset er det nemmere at glemme arbejde og de små hverdagskonflikter for en stund, og blot nyde hinandens selskab på en anden måde end I er vant til derhjemme. Sonne Huse Kom tættere på naturen Sommerhuset kan være en oplagt mulighed for både dig og dine børn at komme tættere på naturen. Bor du i lejlighed i byen, kan det sommetider føles som om, at der går langt imellem, at du kommer ud i det grønne. Det kan dog være en vigtig med tid i naturen, hvis du vil slippe af med hverdagens stress og skabe tid til både dig selv og familien. Læs artiklen: Vi drømmer om mere fritid - og et fritidshus Med fritidshuset kan det blive meget nemmere end før at bruge weekender og ferier i naturskønne områder. De fleste sommerhuse er er tæt på enten skove, søer eller strand, og det er derfor nemt at finde et sted, der opfylder dit behov for at bruge mere tid tæt på naturen. Skab minder for dig og dine børn Et fritidshus er et fantastisk sted at skabe gode minder for dig og din familie. Skab hyggelige familietraditioner som børnene altid vil huske: En årlig fodboldturnering i haven, et stort puslespil, som skal samles inden ferien eller weekenden er ovre, lav syltetøj af bær i finder i området eller noget helt fjerde. Med et sommerhus er det nemt at skabe familietraditioner og -minder, som du og dine børn altid vil huske, når i tænker tilbage på ferierne i fritidshuset. Fordi i langt fra byens stress og jag kan I få uforglemmelige naturoplevelser, som adskiller sig fra hverdagens rutiner. Læs artiklen: Grunden eller fritidshuset - hvad er vigtigst? Fritidshuset udgør de bedste rammer for at skabe dejlige familieminder sammen uden, at i behøver at tage på dyre ferier til syden. Stenhøj Husene En god økonomisk investering for dig, der lejer Et fritidshus er ikke kun en god investering i familielivet, det kan også være økonomisk attraktivt, og sidder du til leje, er det særligt favorabelt at overveje at købe et sommerhus. Som de fleste ved, er mursten det bedste sted, du kan investere dine penge, og derfor kan det være ekstra rentabelt at købe et sommerhus, hvis du ikke ejer din helårsbolig. Kom til Åbent Fritidshus i pinsen. De fleste sommerhuse er en rigtig god økonomisk investering, og gør du din research ordentlig og alliere dig med en ejendomsmægler, kan du finde et fritidshus, der vil stige i værdi. Samtidig er det for mange en rigtig god forretning at leje huset ud, når du ikke selv bruger det. Planet Huse Det er sjældent I selv skal bruge huset i hele sommerperioden, og de fleste steder er det nemt at få afsat sommerhuset de uger I ikke selv opholder jer der. På den måde kan boliglånet hurtigere betales af, og det kan generelt hjælpe med at betale de faste udgifter, der er forbundet med at eje et fritidshus. Læs artiklen: Overvejer du at bygge fritidshus Har I det økonomiske råderum, er det altså værd at overveje at købe sommerhus - det kan både være en økonomisk rentabelt valg og samtidig give det pusterum og den familietid, I savner i hverdagen. Åbent Fritidshus i pinsen Overvejer du at bygge sommerhus, så kig forbi den 30. maj-1. juni, når HUSET Middelfart inviterer til åbent hus i fritidshusene fra kl. 12.00-16.00. Vi har hele 15 fritidshuse fra syv forskellige producenter. Her kan du både få masser af inspiration, rådgivning og svar på alle dine spørgsmål. Se mere omfritidshusudstillingen Udstillingen er åben alle dage Du kan gå på opdagelse i Danmarks største udstilling af fritidshuse øvrige hver dag fra 10-17. Der er dog ikkedagligt konsulenter i alle husene, men du kan få lov til at låne en nøgle og selv gå på opdagelse i de fleste. Eller du kan kontakte de enkelte leverandører for at få en fremvisning. Vi lover, at der er noget for enhver smag. Klassiske og romantiske sommerhuse, der dufter af træ. Minimalistiske og moderne fritidshuse. Store og små (eller i hvert fald mindre). Nogle med plads til mange mennesker og store armbevægelser. Andre med masser af hyggekroge tilstille stunder. Men alle med masser af muligheder for at skabe et fritidshus, som lever op til jeres drømme og forventninger. Se alle fritidshusene i udstillingen.
Læs mere
10 maj, 2020