Sinnerup er rykket ind i Danmarks største byggeudstilling

Sinnerup Horsens HUSET Middelfart

Af Jacob F. H. Petersen

Første step i en bygge- eller renoveringsproces er ofte at forny hjemmets flader og øvrige faste elementer, men i halen af dette følger selve indretningen. Møblerne, billederne på væggen og de små nipsting.

HUSET Middelfart har de besøgende i årtier kunnet få inspiration til byggeprodukter- og løsninger, men nu kan de ligeledes finde inspiration til at fuldende rummet.

Sinnerup Horsens har nemlig valgt at tage rejsen til Middelfart, hvor de udstiller et udvalg af deres lækre produkter til både køkken, badeværelse, spisestue, uderum og entré. Og som butikschef Trine Th. Rasmussen siger, så er HUSET Middelfart og Sinnerup et godt match på flere punkter.

”Det er mange af den samme type kunder, der besøger HUSET Middelfart og vores butik, og derfor giver det super god mening for os at lave en udstilling her i Middelfart. Det er jo et mega fedt hus” siger Trine.

Sinnerup HUSET Middelfart

Gensidigt frugtbart match

Det er dog ikke kun Sinnerup, der får noget ud af udstillingen – tværtimod. HUSET Middelfart får tilført en god portion elegance og finesse fra den store livsstilskæde.

”Jeg er overbevist om, at vores flotte og kreative designøer kan bløde det lidt op blandt alle de skinnende brusere og vandhaner,” siger hun med et smil på læben og fortsætter: ”Nu er der lidt mere – især til kvinderne.”

De flotte interiørmiljøers placering er nøje udvalgt, da de, som Trine også siger, virkelig formår at give noget helt nyt til det generelle indtryk af udstillingen. Eftersom Sinnerup har valgt at inkludere designs til så mange forskellige områder af et hus, bliver det samlede æstetiske udtryk virkelig stærkt.

Sinnerup HUSET Middelfart2_lille

Det perfekte showroom

Salgskonsulent Carsten Petersen var ikke i tvivl, da muligheden for at få Sinnerup som udstiller bød sig – på trods af, at de jo egentlig ikke passer ind under HUSET Middelfarts ’typiske’ udstillere.

”Sinnerup pryder vores udstilling, og derfor har vi valgt at indgå et samarbejde med dem,” fortæller Carsten. ”Derudover føler vi også, at vi er tæt på det ideelle showroom for dem. Hos os kommer nemlig mange købedygtige kunder af den type, der også ofte handler i Sinnerup.”

Sinnerup har efterhånden 45 år på bagen, men det danske livsstilhus, der startede med en enkelt butik i Holstebro og nu har 13 butikker i både Danmark og Tyskland, bliver ved med at lægge standarden for dansk boligfornyelse.

Sinnerup har tilført en god mængde kvalitet, æstetik, mode og møbler til HUSET Middelfart – og dermed gjort, at der nu er endnu mere inspiration at finde i Danmarks største byggeudstilling.

Kom til Søndag i HUSET

Det sitrer af god energi og nye idéer, når vi inviterer til Søndag i HUSET i Danmarks største byggeudstilling; HUSET Middelfart.

Der er gratis adgang til udstilling, gratis vejledleding fra udstillerne på standene og gratis rådgivning fra HUSETs uvildige byggerådgivere og konsulenter.

Selve udstillingen er stort set den samme hele året, men standene er bemandet i forskellige perioder.

Vil du i dialog med en bestemt udstiller, anbefaler vi derfor, at du kontakter virksomheden inden dit besøg for at høre, om de er på deres stand den pågældende dag.

Se HUSETs udstillere og deres kontaktoplysninger.

marts 17, 2019

QTOO har åbnet outlet-udsalg i HUSET Middelfart

Hvis du er på jagt efter en ny, billig kvalitetsvask til badeværelset eller andet badeværelsesudstyr,...

marts 1, 2019

Bliv klar til forår og sommer med en markise til din terrasse

Kalenderen siger snart april, men før vi ved af det, står der sommer – forhåbentlig...

april 4, 2019

Gør dit badeværelse til et fristed

At gå i bad bør være en nydelse, en luksus og et dejligt afbræk fra...