2 marts, 2018

Sådan får du det optimale ud af en (permanent) messestand

Sådan får du det optimale ud af en (permanent) messestand

En permanent messestand er en fantastisk mulighed for at eksponere dit brand eller produkt, skabe leads og salg samt møde nye værdifulde kontakter.

Af Louise Lyngsø Kjærulff

At få succes med denne type messestand er dog ikke en selvfølge, og forbereder du dig ikke ordentligt inden standen effektueres, kan det (som så meget andet) ende med at blive en investering, der ikke giver afkast som forventet.

I denne artikel vil vi gennemgå en række ting, som du bør overveje, inden du etablerer en permanent messestand i Danmarks største byggeudstilling HUSET Middelfart – eller et andet sted. Mange af artiklens råd vil desuden lige så vel kunne bruges i forbindelse med etableringen af tidsafgrænsede messestande.

Vi skal blandt andet kigge på standens opbygning, den rigtige bemanding, evaluering og meget mere. Lad os dog først kigge på, hvorfor det overhoved giver mening at have en permanent messestand.

Hvorfor have en permanent messestand?

En permanent messestand er en fantastisk markedsføringsmulighed, hvor du kan udstille større produkter i stedet for blot at uddele et produktkatalog og et visitkort. Her kan kunderne se detaljerne, røre materialet og afprøve dit produkt, inden de investerer i det. Og desuden få rådgivning fra en konsulent, der ved meget mere om produktet.

Med en messestand – permanent eller tidsafgrænset - opnår du desuden tovejskommunikation. Her har du mulighed for at indgå i dialog med potentielle kunder. Dette er specielt godt til virksomheder, der tilbyder produkter og ydelser, som ikke kan forklares/sælges på et banner eller et TV-spot på 30 sekunder. På en stand kan du nemlig medbringe demo-produkter, svare på kundens konkrete spørgsmål, og nemmere udvide oplevelsen af dit produkt eller serviceydelse.

Det er dog vigtigt huske på, at for overhovedet at skabe to-vejskommunikation, er det vigtigt at fange kundens interesse. Dette gøres fx ved at stille åbne spørgsmål såsom: ”Hvad bringer dig hertil i dag”? Forsøg herefter at koble deres behov til det produkt, I sælger. Nogle gange er det at lytte, den bedste måde at bibeholde en besøgende, så husk at lytte, og vent med salgstalen til sidst.

Hvad ønsker vi at opnå med vores stand?

Når du og dit bagland har gjort jer dette klart, vil I være i stand til at vælge de rigtige udstillingssteder, som matcher jeres ambitioner og målgruppe. Derudover vil det også hjælpe til at udforme messestanden, så den afspejler og fostrer jeres mål.

Hvordan bemander vi bedst vores stand?

Det er vigtigt, at de personer, som bemander jeres stand, kender målsætningerne for og forventningerne til jeres tilstedeværelse.

Det kan derfor være en fordel at udarbejde et intern dokument, der præcist beskriver, hvorfor I deltager, og hvad I ønsker at opnå. Dette dokument kan gives til de personer, der skal bemande standen, så alle er på samme spor. Hvis muligt, er en endnu bedre løsning at inddrage bemandingen i selve planlægningen, så de er med fra start.

Når det kommer til bemanding, så er det også vigtigt at udvælge den eller de rigtige personer. Er det salgspersonale, der er brug for - eller er det bedre, hvis det er en anden, der står ved standen?

Det handler igen om, hvad det er I ønsker at opnå. Det handler også om, hvor høj en grad af produktkendskab kunderne forventes at have – og ikke mindst, hvad de forventer af bemanding på standen.

Det handler i bund og grund om, at de besøgende og bemandingen skal ”tale samme sprog”. Derudover kan I også tænke i fremtoning, tøjstil osv. Fx vil det måske ikke give så meget mening at stå i en byggeudstilling iført jakkesæt, slips og blankpolerede laksko.

Hvordan opbygger vi vores stand mest optimalt?

Opbygning af standen er en videnskab for sig, og vi kan desværre ikke give en fuld opbygningsguide her.

Vi kan dog give jer en række grundlæggende gode råd, som I kan forsøge at følge.

  1. Skab et åbent rum og god plads
    Det er vigtigt, at jeres stand fremstår åben og med plads til at gå ind og kigge nærmere. Har I stoppet for meget inventar ind i standen, vil den blive hurtig fyldt, og i risikerer, at potentielle kunder går forbi standen, fordi der ikke er til at komme til.
  2. Udnyt den nyeste teknologi og vær kreativ
    Det er altid dejligt at være den stand i udstillingen, som alle taler om. Har i fx teknologi, der kan demonstrere eller forklare produktet eller noget, der kan skabe blikfang og ”wow”-effekt, så er det klart værd at implementere på standen – også selvom det virker besværligt.På gulvvirksomhedens Timbermans stand i HUSET Middelfart, står konsulenten bl.a. med en petanquekugle, som han triller henover gulvene for at illustrere gulvenes lyddæmpende egenskaber.Teknologi tiltrækker også gerne de besøgende. Det at kunne trykke på noget og udforske produktet online fungerer ofte rigtig godt. Virksomheden WeTeach.dk, gjorde for eksempel det, at de opsatte en række iPads, som alle var logget ind på deres platform, hvilket gav de besøgende mulighed for at udforske WeTeach på egen hånd og i eget tempo.
  3. Undgå overkommunikation
    Med permanente messestande er det yderst vigtigt, at jeres stand ikke forsøger at overkommunikere et budskab, da standen også skal kunne indfange besøgende uden bemanding. Standen skal med andre ord kunne tale for sig selv, når den er ubemandet og kunne viderebringe et budskab uden yderligere uddybning.Et godt virkemiddel til den permanente messestand er video. En video giver blikfang, og kan give yderligere information, også når der ikke er bemanding på.
    Det er desuden vigtigt, at i holder jeres permanente stand opdateret, så de besøgende ikke får en fornemmelse af, at standen ikke er tidssvarende og ”forladt”.
  4. Skab blikfang
    I det hele taget bør det overvejes, om de besøgende skal opleve noget særligt på standen. Skal de høre noget noget? Røre ved noget? Eller måske se noget?I kan være kreative med oplevelserne, men I kan selvfølgelig også være kreative med selve udsmykningen. Sælger I fx belægninger, så indret standen som en lille terrasse, hvor besøgende kan tage et hvil. Og sælger I sikkerhedsvinduer, jamen så lad de besøgende prøve at bryde ind.Men pas samtidig på ikke at forvirre de besøgende. De skal tydeligt kunne se, hvilket produkt der udstilles – og hvilke genstande, der blot er understøttende elementer.
  5. Få inspiration fra de andre udstillere
    Når I er til stede på jeres permanente stand eller på tidsafgrænsede messer, kan det desuden være værdifuldt, at ”sende en mand i marken” for at finde ud af, hvilke stande der har mest travlt (hvis det altså ikke er jeres egen). Hvis I kan aflure, hvad der indfanger folk til de andre stande, kan I evt. tilpasse jer, så I kan få den samme trafik. Selvom det ofte kan være en god idé at se til, hvad andre gør, så er det ikke nok, hvis I vil være den mest populære stand.I bør i højere grad spørge jer selv: Hvorfor skal man besøge vores stand fremfor de 150 andre standHer handler det om at være kreativ og finde på noget originalt. Et godt trick er igen at fokusere på oplevelser fremfor fremvisning/udstilling. Lad folk komme ind og prøv noget – giv dem en oplevelse.Gør det tydeligt på standen, at ”her sker der noget”. Hvis I fx har et produkt folk kan prøve, så sørg for at produktet prøves, hvor det kan ses af de forbipasserende, da det giver et rigtig godt blikfang.

Vi håber, at i med denne guide er blevet lidt klogere på, hvordan I får det optimale ud af jeres stand i HUSET Middelfart
– men også, når I deltager på tidsbegrænsede messer.

Læs også ...

Boligejerne er klar til at investere

Boligejerne er klar til at investere

Hvert år besøger omkring 100.000 Danmarks største byggeudstilling, HUSET Middelfart, for at få råd og inspiration til deres byggeprojekt. En nylig undersøgelse fortaget blandt et udsnit af de besøgende i maj og juni 2017 viste en stor investeringslyst og investeringsparathed blandt de besøgende.Af Louise Lyngsø KjærulffNyt bad, nye vinduer eller en pavillon i haven? Dét er tre af de typer boligforbedringer, de besøgende i HUSET Middelfart bl.a. ønsker at investere i ifølge undersøgelsen.”Generelt viser tallene, at de danske boligejere – i hvert fald dem, der har været forbi vores 28.000 kvm store udstilling her i Middelfart – i den grad er klar til at investere i renovering og fornyelse af boligen inde og ude,” fortæller HUET Middelfarts direktør, Jan Røgind Jørgensen.Hele 41 procent af de besøgende, som deltog i undersøgelsen foretaget af HUSET Middelfart, forventede at investere 50.000-250.000 kr., mens 32 procent forventede at skulle bruge over 250.000 kr. på at få deres boligdrømme eller -behov opfyldt.Ikke langt fra tanke til handling Man siger, at omkring 70-90 procent af købsbeslutningen bliver truffet, allerede før en kunde nogensinde er i direkte kontakt med en virksomhed.”Vi oplever ligeledes, at de besøgende i dag er langt tættere på en beslutning om at købe et bestemt produkt før de kommer her end tidligere,” siger Jan Røgind Jørgensen og fortsætter: ”før i tiden kom de besøgende i højere grad for at få inspiration, mens de i dag ofte kommer for at se og røre produkterne samt få faglig rådgivning og detailinformation”.Undersøgelsen viser desuden, at 75 procent af de besøgende forventer at realisere deres byggeplaner inden for et år.”For nogen kan det måske lyde som en lang betænkningstid, mens når vi taler om investeringer i denne størrelsesorden, går der typisk mange måneder fra de første overvejelser til den endelige investering. Vi har stadig mange besøgende, der starter deres drømme og byggeplaner hos os, men vi oplever også flere og flere besøgende, som har taget de første beslutninger i forhold til realisering af renoveringen eller nybyggeriet, når de kommer her,” siger Jan Røgind Jørgensen og fastslår, at et besøg i HUSET Middelfart altid vil være relevant og givende uanset, hvor i byggeprocessen, man befinder sig.Mere målrettede end tidligere En anden del af undersøgelsens resultater bakker ligeledes op om, at de besøgende befinder sig tæt på beslutningsprocessen, når de vælger at tage forbi den fysiske udstilling i Middelfart.”Selvom langt de fleste af vores besøgende ifølge undersøgelsen er klar over, at vi har et meget bredt udbud af produkter og løsninger både indendørs og udendørs, vælger knapt 15 procent udelukkende at kigge på en forudbestemt produktgruppe, mens godt 70 procent af undersøgelsens respondenter vælger at gå en tur rundt og få inspiration i hele udstillingen” fortæller Jan Røgind Jørgensen.36 procent af de besøgende kommer for at få inspiration og rådgivning til renovering af badeværelset, hvilket også er en af HUSET Middelfarts bredeste produktgrupper. Her findes også Bedre Bad – Bedre Energi Center Middelfart i udstillingen, hvor de besøgende bl.a. kan få gratis badrådgivning og en 3D-tegning af deres drømmebadeværelse og afgive ordre på en komplet badløsning inklusive levering og montering.Herudover er nogle af de mest populære produktgrupper blandt de besøgende: vinduer og døre, gulve, fritidshuse, tag, pavilloner og øvrigt haveinventar.HUSET Middelfart oplever pt. også en øget efterspørgsel på energirenovering, sikring af hjemmet, materialer til bæredygtigt byggeri og outdoor living-produkter såsom vildmarksbade, udesauna og udekøkkener.
Læs mere
17 oktober, 2017
Vil du i dialog med fagfolk fra byggebranchen?

Vil du i dialog med fagfolk fra byggebranchen?

Molio - byggeriets videncenter – holder årligt over 200 kurser og konferencer for omkring 3.000 fagfolk og beslutningstagere inden for byggebranchen.Af Louise Lyngsø KjærulffMolio tilbyder fagrelevante virksomheder at opstille en udstillingsstand i forbindelse med en eller flere af de konferencer som afholdes i HUSET Middelfart. Efter nærmere aftale afsætter Molio også gerne tid i selve programmet til, at deltagerne kan besøge de opstillede stande.Du har desuden mulighed for at tilkøbe en sponsorpakke og i visse tilfælde også taletid på selve konferencen.Få direkte kontakt til din målgruppe Molio tilbyder altså en bred vifte af muligheder for at komme i kontakt med engagerede og videbegærlige bygherrer, arkitekter, ingeniører, konstruktører, udførende, producenter og leverandører m.fl. fra både private og offentlige virksomheder.Udover muligheden for at komme i mundtlig dialog med målgruppen (ved at købe en udstillingsstand), tilbyder Molio at du kan tilkøbe en lang række andre eksponeringsmuligheder (sponsorpakker), tilpasset dine ønsker og behov, såsom:Merchandise i konferencelokalet 1-2 brochurer i mapper med materiale til konferencedeltagerne Annonce i Molio Kursers nyhedsmail (udsendes 3 gange ugentligt til ca. 7.000 abonnenter i byggebranchen) Annonce i Molios kursuskatalog (sendes årligt til ca. 20.000 udvalgte personer i byggebranchen) Roll-ups i konferencelokalet Adgang til selve konferencenSe hele Molios udbud – og find den konference, du vil være sponsor på.
Læs mere
8 september, 2017
Case: Et oplagt showroom, når man driver en webshop

Case: Et oplagt showroom, når man driver en webshop

Hvilken værdi giver det jer at have jeres produkter fysisk udstillet? Jeg mener helt sikkert, at det skaber stor værdi for os at have vores produkter udstillet fysisk. Da Conteco er et anderledes produkt – både i dets opbygning og udseende – er det vigtigt for os, at vores kunder har mulighed for at se og mærke produktet i virkeligheden.Vi oplever ofte, at de besøgende, vi har i vores showroom i Dragør, blot kigger forbi for at mærke et gulv eller se en farve – og så er det rigtig rart, at vi med vores udstilling i HUSET Middelfart giver vores potentielle kunder på den anden side af Storebælt samme mulighed.Hvorfor udstiller I jeres produkter i HUSET Middelfart? Først og fremmest udstiller vi i HUSET Middelfart, fordi det giver os en unik mulighed for at nå potentielle kunder på Fyn og i Jylland, som ellers ville have langt til vores showroom i Dragør. Derudover føler vi, at de produkter vi kan tilbyde kunden, stemmer rigtig godt overens med de andre produkter, der kan findes i udstillingen i HUSET.De gange vi har bemandet udstillingen, har vi bemærket, at HUSET’s besøgende oftest har et konkret projekt eller en husdrøm, de skal have indfriet – og derfor er både potentielle nye kunder og seriøse i deres besøg.Hvilke udfordringer får I løst ved at være udstiller i HUSET Middelfart? På nuværende tidspunkt forhandles vores produkter kun via. vores hjemmeside – og før vi åbnede udstillingen i Middelfart havde vi kun et showroom i Dragør. Det var derfor en udfordring at vejlede både private kunder og håndværkere, samt at skabe en forståelse af vores produkt og vision i hele landet. Med vores udstilling føler vi, at vi har fået en unik mulighed for at nå ud til alle og favne mere bredt geografisk end førhen.Det er også vigtigt at have med, at Conteco er en relativ lille virksomhed målt på medarbejdere. Udstillingen i HUSET Middelfart har derfor været et godt alternativ til at skulle bemande et selvstændigt showroom på Fyn eller i Jylland og kontrollere dette fra vores kontor i Dragør.HUSETs åbningstider har også betydet, at vores kunder langt mere fleksibilitet ift. kan besøge vores stand, da HUSETs setup gør det muligt for os at henvise kunder alle hverdage og weekender året rundt.Hvilken betydning har jeres udstilling i HUSET Middelfart for jeres salg? Da vi kun har udstillet i HUSET i et halvt års tid, har vi endnu ikke nogen konkrete målinger på, hvad dette har betydet for vores salg. Vi oplever dog rigtig mange positive tilbagemeldinger fra potentielle kunder, der enten har planer om at kigge forbi vores stand, eller som kontakter os, fordi de har set standen og har yderligere spørgsmål til vores produkter.Vi er derfor sikre på, at vores udstilling i HUSET påvirker vores salg positivt.Vil du anbefale andre virksomheder at blive udstiller i HUSET Middelfart? Jeg vil uden tvivl anbefale andre at udstille i HUSET Middelfart. Jeg føler, at vores udstilling bidrager rigtig godt til vores synlighed inden for den relevante målgruppe, og at det giver en god effekt at kunne findes sammen med andre udstillere fra byggebranchen.Læs mere om Conteco.
Læs mere
20 juni, 2019