15 marts, 2018

Sådan får du ægte personlig stil i hjemmet

Sådan får du ægte personlig stil i hjemmet

Af Louise Lyngsø Kjærulff

Sociale medier, boligmagasiner, boligprogrammer, blogs - ja, listen over steder, hvor du i dag kan finde inspiration til indretningen er enorm. Udfordringen for mange er derfor at finde deres egen stil, i stedet for blot at kopiere det vi ser i hobetal i diverse medier.

- For et par år siden skulle alle pludselig have Kähler-vaser, en by-plakat fra Kortkartellet og store runde træknage i entréen. Og ikke, at der som sådan er noget galt i det. Men det kan hurtigt komme til at virke upersonligt og halv-kedeligt, hvis det ikke samtidig mikses med interiør og pyntegenstande, som man ikke støder ind i overalt, mener Tina Dalbøge.

Tina Dalbøge har i mere end 12 år levet af at hjælpe danskerne med at finde en stil og indretning, der er både harmonisk, hyggeligt og helt deres egen.

Hun trækker aldrig sin egen stil – eller den samme stil ind i de hjem, hun besøger, men kigger, lytter og fornemmer for at finde ind til familiens behov både med hensyn til det funktionelle og det rent stilmæssige.

Find noget, der betyder noget

Noget af det, der stadig hitter i boligindretningen i dag er billedvægge og stilleben (udtales stil-leben og betyder at samle ting i grupper). Ifølge Tina Dalbøge skal man ikke nødvendigvis gå udenom disse trends, men derimod skabe sin egen version – i stedet for blot at kopiere dem, man har set i massevis på fx Instagram eller i Boligmagsinet.

- Det handler i bund og grund om at finde noget, der betyder noget for dig. Det kan være en gammel vase, du har arvet, en glaseret lerfigur en af ungerne har lavet eller noget helt tredje. Herefter kan du bygge stillebenet op omkring denne genstand med både nye og gamle pyntegenstande, en gren i en vase eller en lille sukkulent. På den måde skaber du i højere grad noget, der betyder noget og siger noget om dig, end hvis du går i Ilva og køber fem mere eller mindre tilfældige vaser og lysestager og sætter dem sammen, fortæller Tina Dalbøge.

Tina Dalbøges anbefaler derfor, at man i stedet for at styrte ud og købe det samme marokkanske tæppe som naboen eller en hængende glødepære uden skærm, så lige stoppe op og tænke: Er det overhovedet det tæppe eller den lampe, jeg selv allerbedst kan lide?

Det må gerne ligne, at der bor nogen

Det var engang, hvor det havde en vis negativ undertone, når folk sagde; at ens hjem lignede et boligmagasin. Det var nemlig ensbetydende med, at man næsten boede ”for pænt”. Men i dag har selv produktkataloger fået mere personlighed – eller i hvert fald det, der ligner.

- Selv når man ser en brochure, er der ofte mel på bordet, legetøj i stuen, bøger i reolen og forskellige glas i skabet, fortæller Tina Dalbøge og fortsætter: Jeg kan oftest kategorisere mine boligopgaver i to grupper. Dem, der skal have hjælp til at finde sjæl og personlighed – og dem, hvor der er sneget sig lige rigeligt ind med tiden, og hvor der mangler nogle linjer og overblik over, hvad der skal gemmes, købes, og hvordan det skal placeres.

Man kan sagtens skabe en rød tråd, uden at én bestemt farve går igennem indretningen, eller at alle møbler er i samme træsort.

- Tænk også gerne planter ind i indretningen, for det friske grønne tilfører noget levende og noget mere ukontrollerbart. I stedet for at vælge den pæne symmetriske plante, så vælg den der er mere skulpturel eller har flotte og anderledes blade. Du behøver heller ikke at have de samme potter i hele huset. Der findes så mange forskellige, som alle er med til at tilføre noget unikt til din boligindretning.

 

Sæt dit eget præg på indretningen

Når man spørger Tina Dalbøge, er der næsten ikke noget mere trist end et hjem udelukkende indrettet med de nyeste møbler og mest populære designelementer.

- Jeg oplever ofte at komme ud til enormt flotte nybyggerier, hvor alt står spritnyt og med alt ”det rigtige” interiør. Og alligevel er det som om, at det ikke rigtig spiller, fortæller Tina Dalbøge.

I disse tilfælde handler det ifølge Tina Dalbøge om at turde tilføje interiør og andre elementer, som ikke er at finde i de seneste par måneders boligmagasiner og Instragram-posts.

- Den allerbedste og nemmeste måde at tilføje noget unikt er selvfølge at lave det selv. Du kan fx kaste dig over at lave en stor tavle ved at male en spånplade med tavlemaling – eller selv at sy puder til sofaen. Men er du ikke rigtig til DIY, kan du også sagtens gå på jagt efter unikaer på loppemarkeder, i genbrugsbutikker eller auktionshuse, eller blot vælge det, der ikke står først for i butikkerne, siger boligstylisten.

- Det handler med andre ord om at finde frem til, hvad du interesserer dig for, og hvad der vil fungere for dig og
din familie – og så skabe en indretning ud fra det. Er du vild med actionfilm, så køb et par fede gamle filmplakater med dine yndlingsfilm. Er du mere til kunst så køb litografier fx på Lauritz.com og få dem indrammet med museumsglas. Find en flot sten på ferien, og måske har du en træfigur, som din farfar snittede i en kasse på loftet, lyder Tina Dalbøges afsluttende råd.

 

Læs også ...

En vandhane er ikke længere bare en vandhane

En vandhane er ikke længere bare en vandhane

At vælge ny vandhane – eller armatur, som det så fint hedder, er ikke længere en helt simpel beslutning. Tidligere handlede valget mest af alt om, hvorvidt den skulle være i børstet stål eller skinnende krom. I dag skal man som forbruger også forholde sig til, hvilke funktioner hanen skal have. Flere af vandhanerne på markedet kan nemlig både lave kogende vand og iskoldt vand. Og vandet kan også hældes direkte i gryden på komfuret eller i glasset i børnehøjde.Af Louise Lyngsø KjærulffHvilken vandhane skal jeg vælge til køkkenet? Der er rigtig meget at forholde sig til, når køkkenarmaturet skal skiftes. Derfor giver vi dig her et lille indblik i nogle af de mest populære funktioner, som mange vandhaner i dag er udstyret med.Tænd for hanen, der hvor du skal bruge det Hvad enten du skal skylle store gryder, fylde en vase ved siden af vasken eller vande planter – kan dette nu gøres med større bevægelsesfrihed end tidligere. Mange haner er efterhånden udstyret med en indvendig vandslange, som gør, at man kan trække vandet hen og tænde og slukke for det, der hvor det skal bruges. Funktionen er mekanisk – og kræver derfor hverken strøm eller installation af ekstraudstyr.hansgrohe Metris Select og Talis Select kan trækkes 50 cm ud. Foto: hansgroheKogende vand direkte fra hanen Quookeren er i bund og grund en "almindelig" vandhane, men som udover at give koldt og varmt vand – også kan give kogende vand til pastaen, kartoflerne, kaffen, sterilisering af sutteflasker, ja ... you name it – direkte fra hanen. Heldigvis ikke bare med ét enkelt tryk. Du skal derimod bruge et “tryk-tryk-drej”, så hverken du eller børnene ”kommer til” at tænde for det kogende vand ved en fejltagelse.Faktisk er risikoen for skoldning mindre med en Quooker end ved en almindelig elkedel. Vandet fra Quooken kommer nemlig ikke ud i en massiv stråle, men er blandet med luft, hvilket yderligere mindsker risikoen for skoldning, da man per refleks når at fjerne hånden, før en egentlig skoldning er mulig.Standby-forbruget på en Quooker er 45 øre pr. døgn. Foto: QuookerVil du ha' et glas iskoldt vand - måske med bobler? Måske har du dunke eller kander i køleskabet med koldt vand eller danskvand. Den hylde kan du fremover fylde op med noget andet, hvis du investerer i en GROHE Blue Home. Den sørger nemlig for øjeblikkelig koldt, frisk-filtrerert vand med eller uden brus - direkte fra hanen.Så er du typen, der normalt ikke bryder dig om vandet fra hanen, så skulle du måske overveje at skifte plastikflaskerne ud med et nyt køkkenarmatur i stedet for nye plastikflasker?Ps.: Behøver vi nævne, at du også undgår at slæbe flasker med hjem fra supermarkedet - og tilbage igen for at pantsætte dem.GROHE Blue Home reducerer CO2-udledningen med hele 61 % sammenlignet med at købe flaskevand. Foto: GROHENiks pille – vandet tænder af sig selv De berøringsfrie vandhaner findes på flere og flere toiletter hos både virksomheder og private, men vidste du, at du også kan få berøringsfrie armaturer til køkkenet?Umiddelbart er der ikke nogen fornuftig grund til ikke at vælge et berøringsfrit køkkenarmatur. Det hjælper nemlig både med at spare på vandet og mindsker samtidig risikoen for at bakterier spreder sig.Forestil dig fx, at du har stået og ordnet en rå kylling og er helt snasket til. Så tænder du hanen, vasker hænderne grundigt – for så at røre ved den beskidte ventil igen, når du skal lukke for vandet. Vi behøver vist ikke at sige mere?Spar på det varme vand – uden at mærke forskel Hvis dit køkkenarmatur kun har et greb, så vil du ofte tænde for vandet, mens det peger lige frem. Gør du det, åbner du for varmtvandsbeholderen – uden egentlig at skulle bruge det varme vand.Med et såkaldt koldtvandsstarter-armatur vil vandet derimod kun tappe koldt vand, når du tænder det. Og da opvarmning af vand ofte står for omkring 33 % af husholdningens totale energiforbrug, vil du uden tvivl kunne spare nogle penge blot ved at udskifte armaturet i køkkenet (og på badeværelserne).
Læs mere
28 januar, 2019
3 tips til forårsrengøringen

3 tips til forårsrengøringen

Nu er det blevet forår, og det betyder for mange også, at det er blevet tid til den store forårsrengøring. Derfor har vi fundet de bedste rengøringstips til dig på idényt.dk, så du nemt og hurtigt kan få overstået forårsrengøringen – og i stedet komme ud og nyde foråret.Af Louise Lyngsø Kjærulff1. Sådan undgår du striber på vinduetNår de første solstrejf begynder at melde sin ankomst, ser man for alvor, hvor beskidte vinduerne er efter en lang periode med regn, slud og sne.Vinduerne er derfor det første, mange kaster sig over at rengøre, når foråret melder sin ankomst.At pudse vinduer – og vel og mærke gøre det, så resultatet er smukt – er dog ikke altid lige let. Og striber på vinduerne kan desværre næsten se lige så forfærdelige ud, som snavset på dem, inden man startede.idényt har dog samlet et par gode og enkle tricks til at undgå et striber på vinduerne:1. Brug rent og koldt vand med opvaskemiddel 2. Vask ruden med en blød børste 3. Skrab med hurtige bevægelser sæbevandet af med en vinduesskraber – gerne i en sammenhængende bevægelse 4. Sørg for at overlappe banerne med et par centimeter 5. Tør kanterne af med et håndklædeDer findes også vinduesvaskere, som gør en fejlfri vinduespudsning endnu lettere – hvilket du kan se og afprøve i forbindelse med foredraget den 5. marts.2. Giv madrassen luft - og bedre duftDin madras skal udsættes for meget i løbet af sin levetid. Og er den begyndt at lugte lidt, så findes der ifølge idényt.dk et nemt og billigt trick:1. Fjern alt fra madrassen. 2. Strø bagepulver ud over madrassen. 3. Lad det ligge en halv times tid 4. Fjern bagepulveret med en støvsuger 5. Gentag processen, hvis madrassen stadig lugter – og er det rigtig slemt, så tag en nat på sofaen, og lad madrassen overnatte med bagepulver en hel nat.En damprenser er en anden og endnu mere effektiv måde, hvorpå du kan rense dine madrasser. Dampens varme både desinficerer, dræber bakterier og fjerner dårlig lugt. Du kan høre mere om, hvad en damprenser ellers kan bruges til, hvis du deltager i idényts foredrag den 5. marts.3. Gør ordentligt rent fra gulv til loftForårsrengøring er lig med hovedrengøring – og det gælder derfor om at komme i dybden og helt ud i alle kroge. Det er derfor en fordel at gå systematisk til værks:1. Begynd altid med det mest støvede og snavsede 2. Start oppefra – og tag de høje flader før de lave 3. Støvsug før du støver af, da støvsugeren hvirvler en masse støv op undervejs 4. Flyt møbler og støvsug både under og evt. på dem 5. Husk paneler, karme, radiatorer og andre steder, hvor støvekluden ikke kommer så tit
Læs mere
1 marts, 2018
Få håndværkerfradrag – også i hele 2018

Få håndværkerfradrag – også i hele 2018

Håndværkerfradraget – eller den såkaldte BoligJobordningen – fortsætter i 2018 og bliver endda permanent ifølge Finansloven 2018. Dog med færre fradragsmuligheder til håndværkerarbejde end hidtil. Til gengæld er det nu også tilskudsberettiget at installere tyverisikring og tyverialarm i hjemmet.Af Louise Lyngsø KjærulffSiden 2011, hvor håndværkerfradraget blev indført som forsøgsordning, har der løbende været ændringer i forhold til, hvad du har kunne få fradrag for, og her fra årsskiftet er der endnu engang foretaget ændringer.Helt overordnet set kan du få fradrag i forbindelse med serviceydelser og håndværkerarbejde.I denne artikel kigger vi dog udelukkende på ændringer i 2018 i forbindelse med sidstnævnte.Fradraget dækker udelukkende arbejdsløn, og i 2018 kan du få skattefradrag på op til 12.000 kroner pr. person i husstanden til arbejde, som står på listen over godkendte håndværksydelser.Se hvilke håndværkerydelser, du bl.a. kan få støtte til:Installation af varmepumpe Installation, forbedringer eller udskiftning af ventilation og varmestyringsanlæg Isolering af gulve, ydervægge og tag Udskiftning af ruder, vinduer og yderdøre inkl. terrassedøre Udvendigt malerarbejde (dog ikke tag) Reparation og forbedring af skorsten Afmontering af brændeovn Radonsikring Installation af tyverialarm og tyverisikringSe den fulde liste over fradragsberettigede serviceydelser 2018Sådan får du tilskud fra BoligJobordningen Det er dig som køber af håndværkerydelsen, der skal indberette det udførte arbejde.Det gør du ved at klikke ind på skat.dk og indtaste lønudgiften af arbejdet, som er anført på regningen fra håndværkeren. Du skal desuden bruge håndværkerens navn/firmanavn, adresse og CVR-nummer samt typen af arbejde med opdeling af løn- og materialeudgifter.Herefter føres dette automatisk ind på din selvangivelse som fradrag og på håndværkerens selvangivelse som indtægt.
Læs mere
3 januar, 2018