20 maj, 2021

Rekordstort besøgstal i HUSET Middelfarts byggeudstilling

Danmarks største permanente byggeudstilling i HUSET Middelfart er blevet et populært udflugtsmål for hus- og sommerhusejere i hele Danmark. Et rekordstort antal besøgende de seneste måneder giver ekstra travlhed hos udstillerne, og de mange kommer ikke blot for at ”ose”, lyder det fra udstillerne.
Af Elisabeth Krarup
Rekordstort besøgstal i HUSET Middelfarts byggeudstilling

Byggeudstillingen i HUSET Middelfart rummer ca. 130 udstillere, der præsenterer bygge- og boligprodukter, køkkener, badeværelser, pavilloner, udestuer, belægning, sommer- og fritidshuse og meget mere fordelt på i alt 28.000 m2 udendørs og indendørs udstillingsareal. Her finder man de store, veletablerede og kendte brands på byggevaremarkedet side om side med de mindre, up-coming -brands med nye, spændende produkter og løsninger.

De seneste måneder har udstillingen trukket et rekordstort antal besøgende til. Der har været 60% flere besøgende i årets første måneder, end der var i 2019 inden coronapandemien ramte Danmark.

Se alle de udstillere, du kan møde

De besøgende er i ”købs-mode”

Udstillerne mærker tydeligt den store interesse for både at se og røre ved produkterne:

- Ja, helt vildt. Vi er blevet meget positivt overrasket over, hvor mange besøgende der rent faktisk kommer i udstillingen. Og rigtig mange af de besøgende kommer i købs-mode, fordi de har penge til det i øjeblikket. Der er ikke så mange, der bare oser, siger Andreas Bernhardt, ejer af SunLux og uddyber årsagerne til, at de har valgt at have en stand i HUSET: - Folk får tit en WOW-oplevelse, når de ser vores produkter i funktion. Derudover er det bare et super sted centralt i landet, så folk kommer også langvejs fra.

Besøgende kigger på drivhus fra Willab Garden

”Vi udvider med en sælger”

Willab Garden har valgt at blive udstiller i HUSET Middelfart for at tilgodese deres kunder på Fyn og Jylland og give dem nem adgang til at se sortimentet ”live”. Her mærker man også, at interessen for deres produkter er eksploderet. De har derfor valgt at mande op med en sælger mere for at kunne følge med:

- Vi etablerede et salgskontor i HUSET Middelfart i 2020, da vi oplevede, at tilstrømningen til vores produkter tog voldsom fart. Her i 2021 har dette betydet, at vi nu må udvide vores salgskontor i HUSET med yderligere en sælger for at følge med interessen. Vi oplever en yderligere vækst i interesserede kunder med flere 100 %, siger Lars Schiver, Salgs-Filial Chef fra Willab Garden.

Folk har lyst til at investere i boligen

Også i afdelingen for badeværelser er der travlt og boligejernes investeringslyst er stor:

- Vi har bestemt mærket øget lyst til at investere i vedligehold af egen bolig, og vi har travlt med at betjene de gæster, som besøger os på standen i HUSET Middelfart. Der er øget trafik i badafdelingen og kunderne er meget konkrete i deres efterspørgsel, siger Helle Sørensen, der er badkonsulent i Bedre Bad | Bedre Energi og uddyber: - Det kan både være det lidt overophedede boligmarked med mange handler – men også de stigende boligpriser, der får husejerne til at kigge indad og definere deres ønske om ændring af egen bolig. Flere har, efter måneders hjemmearbejde, fået øjnene op for nye muligheder og det er de gået i gang med at hente tilbud/tegninger på at få udført.

Åbent alle dage både inde og ude

Hele udstillingen er åben alle hverdage og weekender både ude og inde fra kl. 10-17. Hver søndag tilbydes de besøgende gratis, uvildig byggefaglig rådgivning. Her kan boligejerne få kvalificeret sparring på tegninger eller tidsplaner eller en objektiv vurdering af, om der er faldgruber, der kræver ekstra opmærksomhed. Der er også særlig rådgivning til projekter, der vedrører badeværelser.

Der er gratis entré, parkering og kaffe for alle besøgende i HUSET Middelfarts udstilling.

Se mere om HUSETs byggeudstilling her

Læs også ...

Byggetilladelse – til hvad, hvorfor og hvornår?

Byggetilladelse – til hvad, hvorfor og hvornår?

Er du i tvivl om dit byggeprojekt kræver en byggetilladelse, eller hvornår eller hvordan du ansøger om byggetilladelse? Der er mange spørgsmål, der skal besvares, inden du går i gang med et byggeprojekt. Der er regler, der skal følges, og faktorer du skal være ekstra opmærksomme på, alt efter om du skal bygge et familiehus, sommerhus eller noget helt tredje. Skal du bygge nyt, bygge om eller renovere? Besøg DKs største byggeudstilling En af de faktorer, der skal være styr på, er en byggetilladelse, som er en godkendelse fra Kommunen, der tillader dit byggeri – hvad enten der er tale om nybyg, ombygning eller tilbygning. Det er en lovpligtig godkendelse, som skal søges til alle nye byggerier, der har beboelse som formål. Du bliver endnu klogere på byggetilladelser i denne artikel - og hvis ikke du fik svar vedrørende dit næste nybyggeri, kan du også tilgå Nybyggeriguiden. Hvad er en byggetilladelse? Som førnævnt er en byggetilladelse en godkendelse fra Kommunen. Denne godkendelse tillader dit byggeri, hvad enten byggeriet er et nybyggeri, ombygning eller tilbygning. Det er en lovpligtig godkendelse, som skal søges til alle nye byggerier, der har planer om beboelse. Så står du og skal enten nybygge, ombygge eller tilbygge, skal du i de fleste tilfælde ansøge om byggetilladelse. Få gratis byggeråd af professionelle byggerådgivere Der er dog nogle yderligere faktorer, du skal være opmærksom på, når du søger. Ansøgningen skal bruges til at registrere den kommende bolig i BBR-registret, og af den grund skal din ansøgning være ret nøjagtig. En byggetilladelse foretages til at sikre, at alle byggetekniske krav er overholdt i de byggerier, som udføres i Danmark. For kommunen er en byggetilladelse også en måde at sikre, at byggeriet ikke bliver placeret i fredet naturområder eller strider mod den eksisterende lokalplan eller noget helt tredje. Der er derudover også reguleringer på, hvor stor en procentdel af grunden, der må bygges på. Hvis der eksempelvis er tale om almindelige parcelhusgrunde, er du sikret en bebyggelsesprocent på omkring de 30 procent igennem byggeretten. Nyt badeværelse? Besøg Syddanmark største badudstilling Prisen på en byggetilladelse varierer fra Kommune til Kommune - og det er helt op til den enkelte Kommune at fastsætte prisen for behandling af byggetilladelsen. I Hørsholm Kommune koster det eksempelvis 937 kroner i timen at sagsbehandle en byggetilladelse, hvorimod timeprisen i Middelfart kun ligger på 300 kroner. Prisen svinger altså alt efter hvilken kommune, du ønsker at bo i. Hvad indeholder en byggetilladelse? Når du udformer en byggeansøgning, skal du kunne fremvise en plan over byggeriet i detaljeret form. Desuden kræver en ansøgning en nøjagtig beskrivelse af højde, antal kvadratmeter, vejskel, naboskel og lignende. Få gratis byggeråd af professionelle byggerådgivere Byggetilladelsens indhold minder meget om hinanden, ligegyldig hvilken Kommune du sender din byggeansøgning til - de skal alle følge bygningsreglementet. Enkelte kommuner administrerer loven lidt anderledes, og ansøgningsmaterialet, som hver Kommune efterspørger, kan derfor godt variere. Hvornår skal du søge om byggetilladelse? En byggetilladelse skal være på plads allerede inden arbejdet påbegyndes. Det er derfor en god idé at være ude i god tid, da behandlingstiden kan tage mellem 6-10 uger afhængigt af din Kommune - oftere længere tid i større byer. Det anbefales derfor, at du sender din ansøgning afsted allerede seks måneder før byggeriet påbegyndes, hvis du vil være på den sikre side. Grunden til, at det kan tage længere tid at behandle ansøgningen, er der flere årsager til. Den hyppigste årsag er, når det planlagte byggeri har for mange kvadratmeter i forhold til grundens størrelse. I sådanne tilfælde, hvor byggeretten egentlig overskrides, skal ansøgningen til orientering hos naboerne, hvorfor behandlingstiden forlænges. Skal du bygge nyt, bygge om eller renovere? Besøg DKs største byggeudstilling For at sikre dig, at du får tilladelsen hurtigere, kan du i stedet undersøge din kommunes bygningsreglement, før du søger. Husk også at have alle relevante dokumenter klar, før du søger om byggetilladelse. Situations- og afløbsplanPlantegning inklusive bygningens målFacadetegninger fra alle siderTværsnit af din bygningOverordnede oplysninger om materialer og installationer Lav med fordel en liste over de dokumenter, som du skal have parat. Det lyder måske kompliceret, men det er hele arbejdet værd. En manglende byggetilladelse kan være en alvorssag Du kan komme i store problemer, hvis du bygger uden en byggetilladelse - i hvert fald hvis det opdages. I så fald kan du både straffes med bøder og i alvorlige tilfælde, kan du blive tvunget til at rive byggeriet ned igen. Der er flere gode grunde til ikke at forsøge at snyde med byggetilladelsen. Hvis du som bygherre ikke kan fremvise en gyldig byggetilladelse, kan det medføre udfordringer, hvis du en dag vil sælge din bolig videre. Du kan altid få en professionel byggesagkyndig på sagen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør søge om byggetilladelse. De kender nemlig til de gældende bestemmelser på området, og på den måde kan du få hjælp til at udforme en ansøgning, der overholder alle krav. I HUSET Middelfart kan du flere søndage i løbet af året få GRATIS byggerådgivning fra professionelle byggesagkyndige. De kan hurtigt vurdere, om dit byggeri kræver en byggetilladelse og give uvildige råd og vejledning til dit konkrete byggeprojekt. BOOK GRATIS BYGGERÅDGIVNING
Læs mere
24 april, 2021
Skal du tegne husforsikring, før du har bygget dit hus?

Skal du tegne husforsikring, før du har bygget dit hus?

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Er du en af de heldige, der snart skal i gang med at bygge en ny bolig? Så er det utroligt vigtigt, at du har styr på de forsikringer, der gør sig gældende i forbindelse med nybyggeri. For selvom der kan være rigtig mange ting at holde styr på, når det kommer til nybyg, kan det også betale sig at sætte sig ind i, hvordan du bedst forholder dig til forsikringer. For har du ikke styr på forsikringerne til dit nye hus, kan det potentielt have alvorlige konsekvenser. Derfor forsøger vi i denne artikel at give dig et overblik over de forskellige forsikringer, du skal være opmærksom på i forhold til nybyggeri. Forsikringer før, under og efter dit husbyggeri Når du går i gang med planlægningen af dit nye hus, er det utroligt vigtigt, at du tager højde for de forskellige forsikringer, der knytter sig til. Og selvom det måske lyder som en ordentlig mundfuld, så gælder det altså både forsikringer før, under og efter byggeriet af et hus. LÆS OGSÅ: Få gratis byggerådgivning i HUSET Middelfart Det gælder for eksempel husforsikring, håndværkerforsikring, enterpriseforsikring, byggeskadeforsikring og indboforsikring. Du kan med fordel tage kontakt til dit eksisterende forsikringsselskab, hvis du er usikker på hvilke af disse forsikringer, du eventuelt allerede har eller får brug for, eller hvis du blot vil høre mere om, hvad de kan anbefale dig at tegne af de nævnte forsikringer. Den almindelige husforsikring Først og fremmest er det vigtigt, at du har den almindelige husforsikring. Også når det gælder et nybygget hus. I sådan en situation er denne forsikring faktisk ekstra vigtigt, fordi det er den forsikring, der dækker dit nye hus imod ting, som skader efter brand, indbrud, hærværk eller storm. En husforsikring kan hos de fleste forsikringsselskaber tilpasses, så den passer perfekt til dig og det hus, du er i gang med at bygge. LÆS OGSÅ: Danmarks største permanente byggeudstilling Reglerne i Danmark er sådan, at alle huse, der er belånte, skal være brandforsikret. Og derfor består de fleste husforsikringer i dag af en kombination af brandforsikring og andre typer forsikringer, som er gode at have i et hus, som for eksempel husejeransvarsforsikring, retshjælp og stormskadeforsikring. Enterpriseforsikring En enterpriseforsikring er som regel ikke inkluderet i en almindelig husforsikring, men er et super godt supplement til den, fordi den dækker dit nye hus ekstra godt - og meget mere end en klassisk husforsikring gør. For med en enterpriseforsikring er du dækket, hvis der sker skader på byggeriet, imens det står på. Det kunne for eksempel være på selve byggeriet, eller på byggematerialerne, hvilket kan resultere i ubehagelige overraskelser i form af ekstra regninger og forsinkelser i byggeriet. Sådan en forsikring kaldes også all-risk, fordi den dækker stort set alle skader, der kan opstå i forbindelse med byggeprojekter som for eksempel et nyt hus, en tilbygning eller en ombygning. LÆS OGSÅ: Se aktuelle bygge- og boligevents i HUSET Middelfart Denne forsikring kan nemlig også dække dig, hvis du er i gang med en om- eller tilbygning på huset, da den også dækker eventuelle skader på de eksisterende dele af huset, hvis de opstår i forbindelse med byggeriet. Den dækker desuden hærværk og tyveri på byggepladsen samt eventuelle skader på personer, der opholder sig på byggepladsen. Håndværkerforsikring Håndværkerens egen forsikring er også vigtig at have med i sine overvejelser, når det kommer til forsikringer af et nybygget hus. For det er nemlig rigtig godt for dig at vide, hvordan og i hvor høj grad håndværkernes egen forsikring vil dække dit byggeprojekt. Det er som udgangspunkt entreprenørens eller håndværkerens egen forsikring, der skal dække, hvis der sker skader på personer eller ting under byggeriet, eller hvis der begås hærværk eller bliver stjålet byggematerialer fra din byggeplads. LÆS OGSÅ: Få gratis byggerådgivning i HUSET Middelfart Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle entreprenører og håndværkere, der er lige godt forsikret, og du bør derfor altid overveje, om du har brug for at være forsikret yderligere - for eksempel i form af en enterpriseforsikring, så du kan være helt sikker på at få dækket eventuelle ekstra udgifter i forbindelse med dit byggeprojekt. Byggeskadeforsikring Byggeskadeforsikringen er obligatorisk for bygherrer og har været det siden 2008. Det er altså et krav, at professionelle bygherrer står for at tegne og betale en byggeskadeforsikring, når de skal opføre et privat hjem eller lave en væsentlig ombygning af et eksisterende byggeri. LÆS OGSÅ: Se aktuelle bygge- og boligevents i HUSET Middelfart Det vil altså også sige, at hvis du selv står for at opføre dit hus, er det ikke obligatorisk for dig at tegne en byggeskadeforsikring. Den obligatoriske byggeskadeforsikring er til for din skyld som ejer af boligen, og skal dække dig i op til ti år. I denne periode vil byggeskadeforsikringen dække de eventuelle byggeskader, der opstår på din nye bolig. Det kunne for eksempel være alvorlige skader såsom skimmelsvamp eller konstruktioner i bygningen, der ikke er holdbare og dermed ikke er sikre nok til beboelse som for eksempel utætheder i taget eller manglende isolering eller fundering.
Læs mere
2 marts, 2021
Hvad er en fleksbolig – og hvad er fordelene?

Hvad er en fleksbolig – og hvad er fordelene?

Igennem de senere år er flere helårsboliger i yderområderne blevet omdannet til fleksboliger, hvilket betyder, at man reelt set ophæver bopælspligten for den enkelte bolig. Det rummer visse fordele for ejerne. Har du undret dig over, hvad en fleksbolig egentlig er? Eller flexbolig, som visse andre staver det. Så skal du få svaret her. LÆS OGSÅ:Brug sommerhuset som en investering En fleksbolig, i modsætning til en feriebolig og en helårsbolig, er hverken begrænset eller bundet af bopælspligten. Det vil sige, at man hverken er tvunget til at bo i boligen mindst 180 dage om året, ligesom det er tilfældet med en helårsbolig, eller kun kan bo der på fuld tid i sommerhalvåret, som er reglerne for en fritidsbolig. Så, ønsker du ikke at bo fast i din helårsbolig, eller omvendt søger du en feriebolig uden en begrænsning på, hvor meget du må bo der? Så kan det være relevant at kigge på fleksboligordningen. LÆS OGSÅ: Værd at vide, inden du bygger sommerhus I hvert fald hvis din bolig er beliggende i et område, der er egnet til ferie og fritid. Fleksboliger har således vist sig at være et attraktivt alternativ for dem, der søger en fritidsbolig, men ønsker at kunne bruge den så meget, de lyster. Derudover er fleksboliger ofte billigere end fritidshuse og ovenikøbet ikke begrænset til specifikke, geografiske zoner kun for sommerhuse. Bedre udnyttelse og større salg Fordi fleksboliger har rødder i helårsboliger, er de således spredt ud over hele landet. De findes dog typisk i mindre byer og landområder, hvor huspriserne falder i takt med indbyggertallet. Ifølge en undersøgelse udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) tilbage i 2019 er ordningen ofte mest brugt i kommuner, hvor man kæmper med tomme huse, som risikerer at gå i forfald. Deres vurdering er, at en bolig vil blive mere attraktiv, hvis den omdannes til en fleksbolig, fordi folk så ikke er forpligtet til at bo der året rundt, og dermed vil boligen også blive vedligeholdt bedre. LÆS OGSÅ:Fritidshuset - et godt supplement til dig, der bor i lejlighed Af samme grund kan man argumentere for, at fleksboligordningen kan være brugbar for de ejere, der kæmper med at sælge deres helårsbolig, fordi den ligger i et område, hvor priserne svinder ind såvel som antallet af indbyggere. Hovedparten af landets fleksboliger er i hvert fald solgt ét år efter, at de blev omdannet til fleksboliger, viser VIVE-undersøgelsen. En fleksbolig kan altså potentielt rumme fordele for sælgere såvel som købere samt de kommuner og lokalområder, hvori boligen er beliggende.
Læs mere
4 januar, 2021