Skip to content

HUSET Middelfart - en del af Molio

Både konferencecenteret HUSET Middelfart og byggeudstillingen Byggecentrum er ejet af Molio.

Den tætte tilknytning til byggebranchen gør HUSET Middelfart til det oplagte valg for hele byggebranchens møder, kurser og konferencer. Molio afholder også selv størstedelen af alle kursus- og uddannelsesaktiviteter i HUSET Middelfart. Derfor kommer der årligt flere tusinde gæster i HUSET alene fra byggeriets værdikæde. Også byggeudstillingen tiltrækker både boligejere og professionelle aktører i byggebranchen.

 

Molio-virksomhed-byggeplads

Hvad er Molio?

Molio er en erhvervsdrivende fond med rødder tilbage til Marshall-hjælpen. Overskudes geninvesteres i udvikling af nye værktøjer og viden, til gavn for hele byggebranchen. Hovedformålet er at bidrage til at øge byggeriets kvalitet og produktivitet ved at inddrage, udvikle og formidle den relevante viden på det rigtige tidspunkt og i den rigtige form for byggeriets virksomheder.

Molio blev etableret i 2016 som resultat af en sammenlægning mellem det daværende Byggecentrum og den daværende forening bips.

Hovedkontoret ligger i Herlev, hvor der er ca. 40 ansatte.

 

Molio udbyder

Molio-udbyder-01

Digitale værktøjer

Digitale værktøjer, data og strukturer, der effektiviserer informationsflowet igennem byggeriets komplekse processer. I alt udbyder Molio fem hovedværktøjer; Prisdata, Byggedata, Beskrivelser, Aftale og kommunikation, og CAD og bygningsmodel.

konferencecenter

Kurser, uddannelser og konferencer

Molios kurser, uddannelser og konferencer øger vidensniveauet i branchen. I alt udbyder vi godt 200 kursusdage om året og styrker kompetencerne for flere tusinde kursister i bygge- og anlægsbranchen. Størstedelen af vores kurser afholdes i HUSET Middelfart.

Molio-bog-renover

Boghandel og forlag

Byggefaglig boghandel (Danmarks største), hvor du online kan købe alt fra teknisk ståbi til design- og arkitekturbøger. Molio driver også forlagsaktiviteter og udgiver selv en række kernepublikationer i branchen herunder Molio BR18 med alle tilhørende vejledninger samt hele det nye AB-aftalekompleks.

moliodk-contech-1600x900

ConTech Lab

ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri.

buildingSMART

buildingSMART Danmark

buildingSMART Danmark er det danske chapter af buildingSMART. Ambitionen er overordnet set at udvikle, øge kendskabet til og implementere åbne standarder/openBIM som en naturlig del af den danske byggebranches værktøjskasse.

Skip to navigation