Skip to content
28. August 2019
Konferencecenter

Konferencecenterets teknik skal bare fungere

Intet møde, kursus eller konference uden teknik. Sådan er det bare i dag. Teknikken - lyden, billedet og lyset - skal fungere fra start til slut. Derfor anbefaler en erfaren kursusunderviser, at konferencesteder skal vægte teknikken i toppen af listen over servicetilbud.

Teknik, der fungerer upåklageligt, er et af de vigtigste parametre, når et konference- eller undervisningssted skal udvælges. Det mener Christian Bolding, som er byggeøkonom og har en lang karriere inden for byggefaget bag sig.

Han har siden 1986 undervist i IKT, byggeteknik, byggeøkonomi og -jura og er desuden både kursus- og uddannelsesleder. Det er med andre ord en erfaren og krævende herre, der tilbringer de fleste arbejdsdage i undervisningslokaler på uddannelsesinstitutioner eller i
konferencecentre.

God teknik er ingen selvfølge

”Allerhelst skal teknikken fungere så godt, at du overhovedet ikke tænker på den,” siger han. Og det er altså ikke en selvfølge alle steder, understreger han.

”Jeg har undervist på mange offentlige uddannelsesinstitutioner, og her må jeg bare konstatere, at teknikken er generelt mere velfungerende på konferencestederne, selv om man umiddelbart skulle tro andet,” siger han.
Men hvad er så velfungerende teknik set med Christian Boldings øjne? ”For mig handler god teknik om fire grundlæggende ting. Kan du som konferencested eller undervisningslokale leve op til det, er du sikret tilfredse kunder. Og tilfredse kunder kommer igen,” siger han.

Et stærkt teknisk team Christian Bolding underviser bl.a. på Molios Kurser i HUSET Middelfart, og det er han godt tilfreds med.

”Der er altid styr på teknikken. Projektorerne i loftet er nyeste laserteknologi, og det står altså godt på skærmen. Vi har aldrig vrøvl med WiFi’en, og så har de et stærkt teknisk team, der aldrig lader dig vente, hvis der mod forventning skulle opstå udfordringer,” siger Christian Bolding.

4 teknik-musthaves

Christian Boldings fire ønsker til velfungerende teknik er:

  • Projektorer i loftet i høj kvalitet, og som er indstillet korrekt.
  • Et velfungerende wi-fi. Vi lever i en digital tid, og den fysiske undervisningsmappe med stakkevis af papir er for længst arkiveret lodret. Derfor skal wifi’en virke og være nemt tilgængeligt. Det skaldesuden være forsynet med en effektiv Firewall,så kursisternes pc’ere og tablets er sikrede moddigitale trusler.
  • Et bredt sortiment af adaptere. Kursister harforskellige formater for tilkobling – fx VGA, HDMI, mini-HDMI, mikro-HDMI osv.
  • Teknisk hjælp her og nu. Hvis teknikken stikimod al forventning skulle finde på at drille, er detyderst vigtigt, at konferencestedets teknikere kanstå til rådighed inden for få minutter.

Intet bøvl med teknikken – teknikerservice 24/7

I HUSET Middelfart er teknikerservice 24/7 altid inkluderet i prisen. Det betyder, at både du og oplægsholderen roligt kan glæde jer til mødet, kurset eller konferencen.

Teknikerservice 24/7 indbefatter:

  • Indledende hjælp fra tekniker ved mødets begyndelse
  • Uddannede AV/IT-teknikere, der kender til HUSETs teknik
  • Direkte hotline til HUSETs teknikere
  • Mulighed for teknisk assistance hele døgnet

Vil du vide mere om vores teknikerservice eller AV/IT-tekniske udstyr, så giv os endelig et kald.

Skip to navigation