Opskrift: Husets honninghjerter
Findes der noget mere julet og hyggeligt end honninghjerter. Alene duften kan få de fleste i julestemning. Vores køkkenchef, Michael, deler her opskriften på Husets honninghjerter med dig.
Findes der noget mere julet og hyggeligt end honninghjerter. Alene duften kan få de fleste i julestemning.
Vores køkkenchef, Michael, deler her opskriften på Husets honninghjerter med dig.
Du skal bruge:
2 tsk potaske
2 æggeblommer
200 g hvedemel
200 g honning
2 ½ tsk krydderblanding (eller færdigblandet honningkagekrydderi)
Krydderblanding :
40 g kanel
20 g stødt nellike
5 g stødt muskat
10 g stødt kardemomme
10 g stødt allehånde
Sådan gør du:
Rør potaske i æggeblommen i en skål. I en anden skål blandes krydderblandingen og hvedemel godt sammen.
Hæld æggeblommemassen og melblandingen i en skål med honning – og ælt det sammen en røremaskine til en ensartet masse.
Pak dejen ind i plastfolie og læg den i køleskabet til næste dag.
Dagen efter rulles dejen ud i ca. 1 cm tykkelse og udstikkes med en hjerteform.
Læg hjerterne på en bageplade med bagepapir og lad dem hvile i ca. 1 time.
Forvarm ovnen til 180 grader og bag honninghjerterne i ca. 8 min. Lad dem herefter køle af på en bagerist.
Når de er helt kolde overtrækkes de med mørkchokolade og pyntes.
Rigtig glædelig jul fra alle os