15 juni, 2018

Lukker du ubudne gæster ind?

Lukker du ubudne gæster ind?

Af Louise Lyngsø Kjærulff

Sommerferien er, som de fleste allerede ved, højsæson for indbrud. Derfor har mange også allerede investeret i foranstaltninger, som skal skræmme tyven væk. Faktisk sikrer mere end hver anden boligejer deres hus i sommerferien ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov sidste år.

Ofte investerer folk i en alarmløsning, hvilket i bedste fald skræmmer tyven hurtigt væk, men i værste fald ikke forhindrer indbruddet. Alarmselskaberne må nemlig ikke selv gribe ind, de skal kontakte politiet, som desværre sjældent når frem, inden tyvene er over stok og sten.

”Mange har tendens til at vælge en løsning, der kan skræmme tyven væk, når han er kommet ind i huset. Hos ADLO arbejder vi for at sikre, at tyven slet ikke kommer ind,” siger Göran Erwe, der er direktør i firmaet ADLO, som producerer, monterer og sælger sikkerhedsdøre og -vinduer.

De fleste indbrud sker gennem vinduer og døre

Mens omkring halvdelen af boligejerne har investeret i indbrudssikring af deres hus, så har kun 8 procent ifølge samme undersøgelse valgt at sikre deres dørkarm og kun 5 procent har sikret vinduets yderside – og det til trods for, at de fleste indbrud sker denne vej.

”En af de nemmeste og mest effektive måder at sikre hjemmet mod indbrud på, er at investere i sikkerhedsdøre samt optimere sikkerheden af ens vinduer med fx et låsbart håndtag. En yderligere fordel ved at vælge produkter med integreret sikkerhed er, at man undgår at skulle eftermontere sikkerhedsudstyr, som påvirker udseendet,” siger Göran Erwe, der kan tilbyde sikkerhedsdøre, som ligner helt almindelige døre, men samtidig er markedets sikreste i forhold til både indbrud og brand.

I fremtiden kan tyverisikring blive et lovkrav

Der sker årligt cirka 43.000 indbrud i danske hjem – og særligt i forbindelse med sommerferiens rejseaktiviteter tiltrækker de tomme huse langfingrede gæster.

”Det er selvfølgelig alt for mange indbrud, men så længe, at der ikke er flertal på Christiansborg for den såkaldte indbrudspakke, der blandt andet skal gøre tyverisikring af ny-producerede vinduer og døre til et fremtidigt lovkrav, vil mange desværre først blive bevidste om at tyverisikre deres hjem, når skaden er sket,” mener Göran Erwe.

Han opfordrer derfor de danske boligejere til i højere grad at investere i forebyggende indbrudssikring til deres hjem.

Sådan kan du sikre dit hjem

Der findes i dag en lang række løsninger – mere eller mindre omkostningfulde – som kan hjælpe med at holde tyvene væk.

Her får du et par gode råd:

De omkostningfulde løsninger

  • Invester i sikkerhedsdøre, som er bore- og dirkesikre til både hovedindgange, terrasse og kælderindgang.
  • Udskift gamle vinduer og sørg for at lister ikke kan pilles af
  • Sørg for at sikre din terrassedør med en lås, der kan låses indefra
  • Invester i et godkendt alarmsystem

De gratis løsninger

  • Få naboen til at kigge efter huset
  • Aflås skuret og lad ikke værktøj og redskaber såsom hammer og stiger ligge fremme
  • Klip hækken ned, så forbipasserende kan se huset

Læs også

Tyverisikring af hjemmet – endda med åbne døre og vinduer

Tyverisikring af hjemmet – endda med åbne døre og vinduer

Sikkerhedsgardin SafeRoller sikrer dit hjem mod ubudne gæster, og så kan du endda have vinduer og døre stående åbne imens, uden der sker noget ved det.Af Louise Lyngsø KjærulffDu kender sikkert SafeRollers fra gadebilledet, men de findes også i udgaver tilpasset private hjem. Sikkerheden er den samme, men designet er skabt, så det kan integreres i hjemmet på en naturlig måde. For selvom de fleste af os gerne vil sikre vores ejendele, er vi selvfølgelig ikke interesseret i, at huset ligner en aflukket butik (i hvert fald ikke, mens vi er hjemme).Luft ud, mens du er væk SafeRollere er meget stærkere end vinduer og døre og sikrer derfor boligen på en særdeles effektiv måde. Det betyder også, at du med SafeRollers rullet helt ned kan lade vinduer og døre stå åbne. Derved sikres et behageligt indeklima, og dit hjem er samtidig sikret mod ubudne gæster.Sikkerhedsgardinerne har små perforeringer, der tillader lys og luft at trænge igennem, og samtidig skærmer det for direkte sol.Sikring og solafskærmning i ét SafeRoller Combi består af et sikkerhedsgardin af smalle alu-lameller kombineret med tekstil-rullegardin. Med denne løsning opnår du et blødere og mere hjemligt look. Rullegardinet kan betjenes individuelt, og kan køres op og ned uafhængigt af sikkerhedsgardinet. Til daglig kan du derfor med fordel bruge gardinet som et helt almindeligt rullegardin.Betjening foregår via fjernbetjening, vægkontakt eller Iphone ved hjælp af Centero Mobilstyring fra Elero.Du får indbrudssikring og solafskærmning først og fremmest, og vælger du perforerede lameller, får du desuden flere muligheder for at regulere lysindfald og udluftning - og dermed sikre et optimeret indeklima.Oplev SafeRoller i HUSET Middelfart Alux har bygget en model med et vinduesparti, hvor SafeRoller Combi er installeret med kontakt og fjernbetjening. På den måde får du selv mulighed for at trykke på knapperne og opleve gardinet samt dets sikkerhed og funktioner.På Alux' hjemmeside kan du læse meget mere om Sikkerhedsgardinet SafeRoller - og vil du se og afprøve løsningerne, så kig forbi udstillingen her i HUSET Middelfart.Vi har åbent hver dag fra 10-17.
Læs mere
1 maj, 2017
Mindre investeringer kan sagtens give en stor effekt

Mindre investeringer kan sagtens give en stor effekt

Hvor mange lamper har du udendørs? Kan du svare prompte, så har du sikkert for få. Og du er langt fra den eneste. Mange danske husejere har mindre end en håndfuld lamper udendørs - og dem, de har, er ofte mere eller mindre tilfældigt valgt.Af Louise Lyngsø KjærulffDe fleste ved efterhånden, hvor vigtig indendørs belysningen er. De færreste ved til gengæld, at udendørs belysningen også har stor betydning - både funktionel og æstetisk. Samtidig skal der ofte hyres en autoriseret elektriker, når den udendørs belysning skal installeres, hvilket formentlig også har betydning for mængden af elektrisk lys i de danske haver.Vi har da lys i haven ... Ja, mange haveejere oplyser til gengæld haven med lanterner, stearinlys, solcellelamper og fakler - hvilket da også er rigtig fint og hyggeligt. Men der er alligevel steder udendørs, som bør belyses med elektrisk lys.For eksempel lyser solcellelamper sjældent nok til at kunne lyse op ved hoveddøren, når nøglehullet skal findes i mørke. Lige som en indkørsel med fakler ser hyggeligt ud, når der kommer gæster, men ikke rigtig fungerer, når du selv vender hjem en sen aften. Og levende lys på terrassen skaber masser af stemning, men desværre ikke nok lys til, at I kan spille brætspil eller læse en god bog udenfor i de ellers så lyse sommeraftner.Optimalt set bør du have udendørs belysning følgende steder:Ved hoveddøren I indkørslen og ved carporten/garagen I og uden for skuret/værkstedet I haven - fx i bede, der bør ses (også i mørke) På terrassen og i forbindelse med et eventuelt udekøkken I forbindelse med havebassin, pool og andre vandanlægSådan fuldender du dit hus og din have Indendørs matcher dine lamper sikkert din boligstil. Men matcher din udendørs belysning også dit hus?Valget af lamper har stor betydning for, hvordan dit hus tager sig ud - og kan give en stor effekt både dekorativt og praktisk. Udendørslamper giver nemlig ikke kun lys, men underbygger også husets stil - eller fornyer stilen og skaber stemning.Vi har udvalgt lidt inspirationsbilleder til dig fra vores nye udstiller her i HUSET Middelfart: Klassiske Lamper.
Læs mere
29 maj, 2017
Vælg en løsning, der er uafhængig af det danske vejr

Vælg en løsning, der er uafhængig af det danske vejr

Markise. Overdækning. Store træer. Sejl eller parasol. Hvordan skaber du skygge på terrassen? Og hvad, hvis det slet ikke er skygge, men læ du har brug for. Her får du vores bedste bud på en løsning, som matcher det omskiftelige, danske sommervejr.Af Louise Lyngsø KjærulffDe fleste danske haveejere har en parasol stående på terrassen sommeren over. Den bliver slået op og ned. Og op og så ned igen. Flyttet - og flyttet tilbage. Parasollen er en nem og forholdsvis billig løsning, som skaber begrænset skygge. Men hvis det regner eller blæser, er parasollen ikke til meget hjælp.Overdækning er ikke bare en overdækning Der var engang, hvor en overdækket terrasse bestod af nogle stolper og en eller anden form for tagkonstruktion. Bevares - det gør den stadig mange steder. Måske fordi, folk ikke kender til alle de muligheder, der er inden for overdækning i dag.Alument har fx en løsning, som med et enkelt klik kan lukke solen ind eller lukke af for den. Det samme gør sig gældende, hvis det pludselig begynder at regne ... og det er jo ikke helt utænkeligt i Danmark. Og skulle solen en dag skinne fra en skyfri himmel, så kan tages lukkes helt op, så I sidder under helt åben himmel.Blæs på blæsevejr Blæsevejr er også, hvad man kan forvente her i landet. Derfor fås flere overdækninger i dag med tilkøbsløsninger, som nemt kan skærme af for blæst eller nysgerrige naboer.Også vinduespartierne kan fjernes, som vi kender det fra fortovscaféerne. Overdækningerne kan nemlig leveres med som foldeglas, så den kan fungere både som en udestue og overdækning med åbne sider.Se HUSET Middelfarts udstillere af overdækninger.
Læs mere
11 juni, 2018