Skip to content

Er du vores nye receptionist?

Er du vild med at være i front, smiler du med øjnene og griber bolde fra alverdens retninger? Så er det dig, vi søger til stillingen som receptionist i HUSET Middelfart.

Om jobbet

Receptionen er omdrejningspunktet i forhold til de 100.000 gæster, der årligt besøger os. HUSETs konferencecenter og Danmarks største byggeudstilling, Byggecentrum, har fælles reception hvorfra alle gæster modtages. Som HUSETs receptionist skal du sætte en stor ære i at levere en meget høj grad af service og imødekommenhed overfor både gæster og kollegaer.

Det er dit ansvar at sikre, at alle føler sig velkommen og bliver taget godt imod, og går ud ad døren igen med en god oplevelse.

Du får gode muligheder for at sætte præg på dine mange forskelligartede arbejdsopgaver. Vi har travlt, så det er vigtigt, at du trives med højt tempo og kan handle hurtigt, når situationen kræver det.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Modtagelse af gæster – herunder besøgende til byggeudstillingen, udstillere, kursister, mødeledere og hotelgæster m.fl.
  • Ind- og udtjekning af vores overnattende gæster
  • Løbende servicering og rådgivning af gæster tilknyttet både konferencecentret og byggeudstillingen
  • Klargøring af praktiske opgaver til næste dag
  • Fakturering og kasseafstemning
  • Salg og styring af online værelser (OTA)
  • Daglig opsyn og dialog med rengøringsteamet


Vi forestiller os, at du:

Har minimum 3-5 års succesfuld erfaring med receptionsopgaver fra et hotel eller konferencecenter. Du er udadvendt og servicemindet og du brænder for at give vores gæster det optimale ophold.

Herudover forventer vi, at du har:

  • Et stort drive og en kommerciel indstilling
  • Fortrolighed med MS Office pakken og praktisk anvendelse af bookingsystemer som f.eks. Spectra
  • Evnen til at formulere dig på forståeligvis på dansk både skriftligt og mundtlig samt mundtlig engelsk
  • Lettere økonomisk forståelse med hensyn til daglig fakturering og kasseafstemning
  • Evnen til at sætte dig i kundens sted og tænke ud af boksen


HUSET tilbyder:

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed med gode kollegaer og en tillidsfuld ledelse i et uformelt arbejdsmiljø
  • Vagtplan primært fra mandag til fredag i tidsrummet kl. 7-17
  • Personlig og faglig udvikling
  • Attraktive arbejdsvilkår herunder frokostordning og sundhedsforsikring
  • En aktiv personaleforening
  • Løn efter kvalifikationer

Vi glæder os til snarest at modtage din ansøgning og CV på tds@huset-middelfart.dk mærket ”Receptionist”. Samtaler afholdes løbende.

Alle henvendelser behandles fortroligt. Tiltrædelse er 1. august 2022.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Centerchef Trine Duus Andreasen på tds@huset-middelfart.dk eller mobil 2460 3956.

Om HUSET Middelfart

HUSET Middelfart tilbyder møde, kursus- og konferencefaciliter i naturskønne omgivelser, som skaber den perfekte ramme for vores gæster til fordybelse, inspiration og læring. Vi råder og 70 værelser og 22 mødelokaler.

HUSET Middelfart har fælles reception med Byggecentrum, der driver Danmarks største permanente byggeudstilling, hvor ca. 130 udstillere fremviser deres produkter 1:1. Udstillingen er på 26.000 m2 udendørs og 2.000 m2 indendørs.

I HUSET er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig.

HUSET er en del af Molio – byggeriets videnscenter. Molio leverer digitale værktøjer, kurser, uddannelser, standarder og fagbøger til virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Ydermere er buildingSMART Danmark og ConTech Lab er også en del af Molio.

Skip to navigation