Aktiviteter

Få deltagerne op af stolene

Et væld af muligheder

Bryd vanetænkningen og dagens program med en anderledes aktivitet.
Her er masser af muligheder for at give deltagerne ”noget ekstra”
med sig hjem - både fagligt og socialt.

 

Brug siden her til at finde inspiration til, hvad I kan lave til vand, til lands - og i HUSET. Skal der tænkes helt nye tanker, så kommer vi gerne med input og sparring.

Aktiviteter

Til lands

Frisk luft og strækkeben-pause?

Kombiner dit arangement i HUSET Middelfart med hjortevandring i Hindsgavl Dyrehave. Kom helt tæt på nogle af de 300 krondyr, rådyr og dådyr - enten på en guidet tur eller på egen hånd. Vi hjælper dig naturligvis gerne med booking af en naturvejleder.

CLAY Keramikmuseum

Uanset, om du og dine deltagere interesserer jer for kunst eller ej, er CLAY Keramikmuseum et besøg værd. Alene bygningen er en oplevelse, men de mange skiftende udstillinger med alt fra kaffestel til kæmpekrukker er fantastiske at gå på opdagelse i blandt.

På rundtur i Middelfart

Middelfart og omegn har mange spændende seværdigheder. Vi kan være med til at skrue en særlig bytur sammen med fokus på netop jeres faglige interesseområde fx, arkitektur, kunst, bæredygtighed mv.

Gruppeoplevelser ved Lillebælt

Har du behov for at kombinere det faglige indhold med udbytterige events?

 

Visit Lillebælt har samlet et bredt udvalg af oplevelser, hvor professionelle aktører ved Lillebælt tilbyder førsteklasses aktiviteter for grupper.

 

Vi hjælper gerne med planlægningen.

Pay and Play Sport

Lillebælt Sport og Kultur tilbyder Pay & Play Sport for grupper. Det betyder, at I let kan leje haller i området og dyste med kollegaer eller holddeltagere i badminton, tennis, (indendørs) fodbold, stikbold, , rundbold eller noget helt syvende.

 

Styrk samarbejdet og stimuler konkurrencegenet!

15 af de bedste oplevelser på Fyn

Fyn er fuld af store og små oplevelser. Gratis og mod betaling. Kortere og længere fra HUSET Middelfart. Campaya har udviklet en liste med 15 af de bedste.

 

Så bliv et par dage - og udforsk vores dejlige ø i midten af Danmark.

Aktiviteter

Til vands

RIB-sejlads på Lillebælt - et friskt afbræk

Tæt på naturen, fart gennem vandet og saltvand i håret. RIB-båden er et frisk afbræk i løbet af mødedagen. Alle bliver blæst igennem, griner sammen og er 110% klar til til at fortsætte mødet med ny energi.

Ud at sejle? Eller på hvalsafari?

Der er et hav af muligheder lige uden for døren - prøv en sejltur på Lillebælt, matchrace, tag på hvalsafari eller noget helt fjerde. Brug os gerne som sparringspartner - vi prøver løbende oplevelserne af.

Løft dit arrangement til uanede højder

En brovandring på Den Gamle Lillebæltsbro 57 meter over havets overflade sikrer den gode energi på dit møde, kursus eller din konference i HUSET Middelfart. Mødedeltagere vil aldrig glemme denne enestående oplevelse. 

Oplev Lillebælt i kajak

Tag ud på bølgen den blå i en havkajak. Ro stille og roligt af sted og nyd naturen - eller padl om kap.

 

Det er muligt at leje havkajakker i Middelfart og Kolding. Har I behov for en instruktør, kan kajakkurser booke hos Get Outdoor.

Aktiviteter

I HUSET

Gruppearbejde i en pavillon eller et sommerhus

Flyt gruppearbejdet væk fra de traditionelle grupperum. På samme adresse finder I Danmarks største byggeudstilling - og her kan I få lov til at rykke gruppearbejdet eller mødet ud. Lav brainstormen i et pavillon eller idéudviklingen i et af de velindrettede sommerhuse

 

Her er rammerne til at tænke nyt helt optimale - og vi skal nok sørge for alt det praktiske.

Skal du ha' brudt isen?

Hos os kan du altid få "icebreakers". Vi har et væld af gode idéer på lager, så dine mødedeltagere kan lære hinanden at kende på rekordtid.

 

HUSET - VÆRKTØJSKASSE

Fælles morgengymnastik eller eftermiddags-workout?

Få energi fra morgenstunden - eller efter mødet - med en frisk omgang motion i vores udendørs fitnessområde eller den smukke omkringliggende natur.

 

Vi har tilknyttet fitnessinstuktør, som kan planlægge et program, der matcher jeres niveau og ønsker.

 

Sæt i gang!

 

Varighed: 30 min. | Antal maks. 25 personer | Pris: 750,- i alt

 

 

Få det til at ske

- et tankevækkende foredrag af Jørn Simmenæs

 

Vi kender det alle så godt. Vi vil gerne lykkedes, vi vil gerne nå vores mål, vi vil gerne gøre det bedst muligt. Hvordan får vi det til at ske?

 

Få hjælp til at få det til at ske. På en ny, anderledes og meget personlig måde. Det handler om dine medarbejdere – og deres liv. Jo bedre dine medarbejdere har det, jo bedre performance på jobbet. Med sikkerhed!

 

Troværdigt, tillidsvækkende, værdiskabende, humoristisk og fyldt med glæde, positive energier og nyttige redskaber til at løfte dine medarbejdere og din virksomhed til nye højder.

Japansk Skovbadning

Workshop om trivsel og sundhed, ved Hanne Pedersen

 

Oplev den helsebringende effekt af en dybere kontakt til naturen og bliv fyldt med forfriskende energi, skøn dyb ro.

 

Hanne Pedersen benytter sig af HUSETs placering midt i naturen, til skovbadning som er en helt særlig måde at være i naturen på ved øvelser i at være sansende, nærværende og forbinde sig med naturen. Læs mere om workshoppen - klik her

 

Skovbadning, ”Shinrin Yoku”, har med gode erfaringer været udbredt i Japan  i mere end 30 år.

 

Varighed 1 time

Pluk ramsløg - og få pesto med hjem

Ankommer I til HUSET Middelfart i april eller maj måned, kan I ikke undgå duften af ramsløg. I bøgeskoven udenfor vælter det nemlig op med friske, grønne ramsløg - og vores køkken bruger flittigt ramsløg i deres serveringer i denne periode.

 

Men I har også selv mulighed for at tage på ramsløgjagt med en af vores kokke. Og bagefter tryller kokken dem om pesto og andre lækkerier, som I får med hjem. På den måde kan I forlænge oplevelsen flere dage, efter I er vendt tilbage til kontoret

 

Varighed: 45 min. | Antal maks 15 personer | Pris 1.500 kr. i alt

Nyt om møder og konferencer

SAFE TO VISIT – COVID19 hensyn

SAFE TO VISIT – COVID19 hensyn

I HUSET Middelfart følger vi HORESTAs ”SAFE TO VISIT” program. Samtlige medarbejdere i HUSET er certificeret efter gennemførte Safe to visit kursusforløb. Det er din tryghed og sikkerhed for, at vi lever op til myndighedernes krav og anbefalinger til gæstehåndtering, rengøring og hygiejne. OPFORDRING TIL ALLE VORES KONFERENCEGÆSTER:Medbring dit eget mundbind, når du er mødegæst i HUSET - og hjælp os med at passe endnu bedre på hinanden. Vi anbefaler vores gæster, at downloade smittestop-appen til deres mobil. ”SAFE TO VISIT” – programmet hos HUSET indeholder følgende: KLAR INFORMATION OM GOD ADFÆRDVi har synlige skilte i alle lokaler om gæsteantal og retningslinjerne vi følger. Dertil opfordrer vi vores gæster til at holde god afstand og være bevidst om egen helbredstilstand for forsvarlig omgang med øvrige gæster. ØGET RENGØRING, VASK OG DESINFEKTIONVi gør grundigt rent og desinficerer de kontaktpunkter, mange rører ved - et øget antal gange dagligt. Der er adgang til sprit og aftørringsklude i alle lokaler. Der er alle steder fokus på let adgang til at vaske og spritte hænder af. SIKKER AFSTANDBåde indendørs og udendørs har vi indrettet vores virksomhed, så vi sikrer god afstand mellem gæster. SIKKERHED FOR HØJT HYGIEJNENIVEAUVores medarbejdere orienteres løbende om myndighedernes anbefalinger og retningslinjer. Alle medarbejder har gennemført modulerne i HORESTAs "Safe to visit kursus", og har derfor øget fokus på hygiejne, sikker afstand og tryghed for alle. STYR PÅ ARBEJDSGANGEVi har ændret vores arbejdsgange, så vi minimerer tiden, hvor der er tæt kontakt mellem gæster, medarbejdere og leverandører. Vi har udarbejdet en plan for håndtering af tilfælde, hvor der er mistanke om – eller er bekræftet – COVID19smitte blandt gæster eller personale. Retningslinjerne er gældende for alle besøgende, både i HUSETs Konferencecenter og HUSETs Byggeudstilling. Har du brug for yderligere afklaring i forhold til dit besøg, er vi naturligvis som altid klar til at besvare dine spørgsmål. Læs mere om HORESTAs ”SAFE TO VISIT” program – klik her. HUSETs COVID19 afbestillingsgaranti: Ved en ny udmelding fra myndighederne om forsamlingsforbud grundet pandemi, kan din booking flyttes eller annulleres omkostningsfrit. Vi tilpasser løbende vores håndtering af hensynene til vores gæster, og informationen her på siden vil i takt hermed blive opdateret. Vi glæder os til at byde dig velkommen til et trygt besøg i HUSET Middelfart.
Læs mere
24 september, 2020
Gæsternes sikkerhed har førsteprioritet

Gæsternes sikkerhed har førsteprioritet

I marts kom en lille virus til Danmark, som satte store spor – specielt i møde- og konferencebranchen. På blot få dage gik bookingkalenderen for HUSET Middelfarts konferenceafdeling fra at være så godt som fyldt, til at være næsten tom det første halvår af 2020. Men nu er både personale og gæsterne heldigvis tilbage, og har været det en lille måneds tid. Flere ting er ændret siden nedlukningen, men meget er heldigvis det samme, fx smilene man møder i HUSET Middelfart. Gæsternes sikkerhed, tryghed og tilfredshed har førsteprioritet i HUSET Middelfart. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Det nye består ifølge kundechef Trine Duus Andreasen i grundlaget for at skabe dette. ”Tidligere var den vigtigste faktor for at skabe tryghed blandt vores mødebookere; At teknikken virkede upåklagelig, og at der var styr på dagens program. Det er stadig vigtigt, men sikkerheden omkring vores håndtering af coronasituationen har overtaget førstepladsen,” fortæller hun. HUSET Middelfart skal lige som alle andre virksomheder overholde og forholde sig til de nye retningslinjer og anbefalinger, men ønsker samtidig at have fokus på at give gæsterne en god oplevelse og service. ”Vi har valgt at gå med livrem og seler i forhold til at mindske smitterisikoen blandt vores gæster og medarbejdere. Vi har derfor valgt at følge HORESTAs ”Safe to Visit”-program, og herudover har samtlige ansatte gennemført og bestået det tilhørende kursus. Alle i HUSET Middelfart er derfor klædt på til at håndtere den nuværende situation optimalt og bidrage til en høj hygiejnesikkerhed,” fortæller Trine Duus Andreasen. Mindre fysisk kontakt, men stadig øjenkontakt COVID-19 smitter heldigvis ikke gennem synet. Så selvom afstanden til gæsterne er blevet større – og den fysiske kontakt er blevet mindre, prioriteres god øjenkontakt og smil stadig i HUSET Middelfart. ”Vi er kendt for vores gode service og imødekommende personale – og dét hverken kan eller skal corona lave om på”, fastslår Trine Duus Andreasen og fortsætter: ”Så selvom vi ikke fysisk er lige så tæt på vores gæster, som vi plejer, skal de føle og vide, at vi stadig står til fuld rådighed for dem.” Alle er derfor blevet instrueret i, hvordan den gode gæstekontakt kan bibeholdes, uden at det går udover gæstesikkerheden. I HUSET Middelfart er der desuden gennemført en række nye procedurer og rutiner, som personalet skal følge og gæsterne opfordres til at overholde. Der er naturligvis sat håndsprit og afstandsmarkeringer op flere steder, rengøringsprocedurerne er skærpet, og serveringerne er nu portionsanrettet. Alle udviser ansvarlig adfærd Flere steder i HUSET Middelfart er der opsat vejledninger og anbefalinger i forhold til god hygiejne og adfærd. Ifølge Trine Duus Andreasen har alle hurtigt vænnet sig til de nye arbejdsgange og efterlever den ønskede adfærd. ”Vi oplever generelt, at vores gæster er gode til at holde afstand og følge myndighedernes retningslinjer for at mindske smittespredningen. Og at vores medarbejdere – i de få tilfælde, hvor det er nødvendigt – er gode til at vejlede og minde gæsterne om, hvordan de skal handle og agere, uden at det bliver opfattet som en irettesættelse” fortæller hun. Indtil videre har HUSET Middelfart ikke oplevet nogle sundhedskritiske følger af COVID-19, men har en plan klar til udrulning, hvis en eller flere gæster eller personale på et tidspunkt skulle blive smittet med coronavirus. ”Alle kan derfor stadig trygt afholde deres møder, kurser og konferencer hos os – vi har styr på både sikkerheden, sundheden og teknikken”, fastslår Trine Duus Andreasen med et smil. Læs mere om HUSET Middelfarts COVID-19-håndtering.
Læs mere
4 september, 2020
Sko/Torp jubilæumskoncert

Sko/Torp jubilæumskoncert

Arrangement for inviterede gæster. Classic.fm afholder én af Sko/Torp’s 30 års jubilæumskoncerter her i HUSET Middelfart den 2. september. Koncerten afholdes som en intim-koncert for kun 120 gæster. I HUSET Middelfart har vi naturligvis også under dette arrangement fokus på, at vi overholder HORESTAs SAFE TO VISIT program, læs mere - klik her   VIP-arrangementet indeholder: Kl. 18:30, spisning i HUSETs Restaurant, som serverer aftens koncertmenu, Tapas-koncerttallerken Spicy laksetatarSouffle med torsk og urterTørret nakkefilet af HUSETs Pilegaards gris med frisk melonTerrin af skank fra HUSETs Pilegaards gris med svampe-mayoMed hjemmebagt brødHjemmebagt brombærtærteInkl. 1 glas vin, øl eller vand Kl. 20:00, Sko/Torp Jubilæums koncertDer vil være en forfriskning under koncertenKl. 21:00, Tak for i aften Vibeke Diemer vil være jeres værtinde fra HUSET Middelfart denne aften.Konkurrenceinfo: Konkurrencen er slut og alle vindere har fået direkte besked. Vinderne er fundet ved lodtrækning, fredag den 28. august 2020. Deltagelse i denne lodtrækning skete ved direkte henvendelse til HUSET Middelfart og var betinget af et køb. Konkurrencen løb fra den 7. - den 27. august. Begge dage inklusiv.
Læs mere
28 august, 2020