Skip to content
22. Januar 2021
Konferencecenter

Kan man droppe internet kabler, hvis man bruger 5G?

Det lyder måske for godt til at være sandt - men er det faktisk slet ikke. Snarere tværtimod. For 5G netværket er langsomt på vej til at blive en realitet i Danmark, og derfor kan du måske også snart se frem til at få trådløst internet i dit hjem - helt uden kabler. Selvom det måske lyder urealistisk, at sådan noget kan lade sig gøre, så kan du altså roligt læse videre herunder, for i denne artikel kommer vi til at uddybe, hvordan du kan få internet helt uden kabler ved hjælp af det nye 5G signal, ligesom vi også kommer nærmere ind på, hvad 5G egentlig er og hvad fordelene er ved det. Så læs med herunder og bliv endnu klogere på 5G.

Sådan kan du få internet uden kabler

Spørgsmålet er jo, om man helt kan droppe internet kabler, hvis man får sit internet via 5G netværket. Og her er svaret “både og”. For selvom 5G jo er den femte generation af den trådløse internetforbindelse og selvsagt er trådløs, vil det stadig kræve, at du har en router i dit hjem, som kan lave 5G forbindelsen om til WiFi i din bolig. Og en router kræver et kabel, fordi den har brug for strøm for at fungere. Og dermed kan man sige, at man ikke helt kan undgå kabler – men! For der er nemlig et “men”. De kabler, som du rent faktisk godt kan undgå, er de kabler, som du ellers ville have brug for for at kunne få eksempelvis en internetforbindelse via fibernet eller via almindeligt bredbånd. Disse former for internet kræver nemlig, at du får gravet kabler ned på din grund eller får lagt kabler til internet ind via dit kabel-TV eller dit telefonstik. Og disse kabler kan du blive fri for, hvis du vælger at få internet via 5G.

Hvad er 5G?

Men hvad er det nu lige præcis 5G er? Som allerede nævnt er 5G en forkortelse for femte generation af trådløst netværk. Det er altså erstatningen for det 4G netværk, som langt de fleste af os kender, fordi det er den internetforbindelse, vi bruger, når vi er på internettet på vores smartphones. Og hvis ikke du har 4G på din smartphone, kender du helt sikkert til forgængeren for dette, nemlig 3G netværket. 5G er dog noget smartere – og ikke mindst hurtigere – end de to forgængere. For med 5G netværket kommer vi til at se trådløse internetforbindelser, som er langt hurtigere end noget, vi overhovedet har set tidligere. Og netop på grund af de høje hastigheder, egner 5G sig rigtig godt som en internetforbindelse til boligen, fordi den kommer til at kunne levere mobilt bredbånd, som er langt hurtigere og mere stabilt end det mobile bredbånd, som man i dag kan få via 4G.

Hvad er forskellen på 5G og almindeligt bredbånd?

Den væsentligste forskel mellem 5G og traditionelt bredbånd er jo at 5G bredbånd leveres via en trådløs forbindelse og at almindeligt bredbånd – og fibernettetet også – leveres via kabler. 5G fungerer i princippet ligesom den trådløse internetforbindelse, som vi får på vores smartphones, hvilket vil sige, at har man bredbånd via 5G, har man mobilt bredbånd, og dermed har man en vis mængde data, som man kan bruge hver måned – præcis ligesom i et mobilabonnement. Almindeligt bredbånd derimod leveres via kabler. Enten via dit telefonstik eller via dit kabel-TV stik, hvilket er tilfældet for det traditionelle bredbånd, som de fleste af os kender og har. For fibernettet er det lidt anderledes, fordi det leveres via fiberkabler, som skal graves ned i nærheden af din bolig for at du kan få adgang til internettet. Denne forbindelse er derimod meget hurtigere end en traditionel bredbåndsforbindelse. I modsætningen til 5G, betaler du med bredbånd og fibernet en fast pris hver måned for at få adgang til en bestemt internethastighed og ikke en bestemt mængde af data.

Fordele ved at få internet med 5G

Som temaet for denne artikel jo indikerer, er én af de største fordele ved at vælge 5G som internetforbindelse jo, at man kan slippe for at få leveret internet via kabler. Også selvom en 5G internetforbindelse jo kræver, at man har en router i sit hjem, slipper man ganske enkelt for nedgravede kabler og besværet med netop dette. Nogle andre fordele ved 5G, som også er ret benævnelsesværdige er, at du kan forvente tårnhøje hastigheder end for mange andre internetkilder. Disse hastigheder gør det hurtigere og nemmere for dig at både up- og downloade data til og fra internettet, hvilket vil have betydning for når du streamer videoer på YouTube, film på Netflix eller måske spiller spil online. 5G har også højere kapacitet, som betyder, at flere enheder kan have (bedre) adgang til internettet på samme tid på den samme forbindelse, ligesom 5G har hurtigere responstid, hvilket på sigt kan have betydning for udviklingen og brugen af kunstig intelligens på forskellige områder.

Skip to navigation