7 februar, 2021

Hvilke boligprojekter er en god investering?

Af Haymate
Hvilke boligprojekter er en god investering?

Artiklen er skrevet i samarbejde med Nybyggeriguiden.

Mange projekter og renoveringer af dit hjem kan faktisk betale sig. Det kan umiddelbart føles, som om du skal grave dybt i lommerne, når du står i byggemarkedet eller når du betaler løn til håndværkerne, men det betyder jo ikke så meget, hvis dine boligforbedringer materialiserer sig som reelle og gode investeringer i sidste ende. 

Forbedringer af dit hjem kan både føre til, at du bliver gladere for din bolig nu og her, og det kan være en investering, der gør, at dit hus bliver dyrere og mere attraktivt på boligmarkedet, når det engang skal sælges.

Hvis du vil være sikker på, at dine byggeprojekter bliver gode investeringer i fremtiden, så er det allervigtigste, at du ikke går på kompromis med kvaliteten. Håndværk af høj kvalitet kan mærkes i hverdagen og ses i detaljerne. Hvis du ikke ombygger dit hus ordentligt i første omgang, så kommer du til at skulle bygge om igen hurtigt, og det er spild af ressourcer. I værste tilfælde skal du ud og få hjælp til at rette op på sjusket håndværk. For at være sikker på at det byggefirma, du vil hyre, er kompetent, så er det en god idé at tjekke, om de tidligere kunder er tilfredse med byggefirmaets arbejde.

Mere lys

Skab mere plads, luft og lethed i din bolig med flere vinduer. Du vil blive imponeret over, hvor meget ekstra plads flere vinduer giver. Lys er afgørende for et positivt indtryk af din bolig. Det er attraktivt, hvis dit hus føles lyst, åbent og rummeligt. Der er ingen bedre måde at opnå det end ved at lukke en masse skøn, naturligt sollys ind i dit hjem.

Flere vinduer er specielt vigtigt, hvis du bor i en ældre ejendom. Før i tiden havde man ikke så meget fokus på naturligt lysindfald, og man vidste ikke, hvor meget det påvirkede boligens kvalitet. Mange ældre hus kan forbedres markant med skråvinduer, der giver et fantastisk lysindfald uden at ændre boligens æstetik ude fra.

Lyset i din bolig er en af de ting, der betyder mest for værdien. Boliger med en masse lys virker mere indbydende og moderne, og de er simpelthen nemmere at sælge.

Vedligeholdelse af flader

Gode, fremtidssikrede byggeprojekter handler ikke om, at nyt altid er bedre. Vedligeholdelse af din bolig er også vigtig. En vedligeholdt bolig er sundere, og det er billigere at vedligeholde, end det er at reparere.

Det handler om at vedligeholde før, der kommer større problemer. Vedligeholdelse er en god investering fordi grundig, jævnlig vedligeholdelse kan holde de fleste reparationer stangen.

Du skal holde dit tag, vægge, gulve, vinduer osv. i god stand. Det er rammen om dit hus, og det er vigtigt at sikrer dig, at alle din flader er i god i stand. Tjek murværk og tag jævnligt.

Energirenovering

Det er stor interesse for grøn omstilling, og den grønne bølge er også skyllet ind over boligmarkedet. Der er mange gode, grønne løsninger, der har ekstrem høj kvalitet. Hvis du ønsker at gøre dit hus grønnere, så behøver du bestemt ikke gå på kompromis med, hvor lækkert det føles at bo i.

Energirenovering er altid en god investering. Det er en måde at fremtidssikre dit hus. Det fører samtidig til, at du sparer penge på både vand- og varmeregningen. Der er mange fradrag og tilskud, hvis du vil renovere dit hus på en energivenlig måde, så hold øje med det. Hvilken energiklasse dit hus tilhører betyder meget for salgsværdien. Køberne ved godt, at et hus med en høj energiklasse er en god investering på sigt.

En energirenovering fører også tit til bedre indeklima og komfort i huset, og oven i alle besparelserne og fordelene for dig, så gør du samtidigt noget godt for klimaet. En energirenovering er både en god investering for dig og for planeten.

Gode materialer/produkter

Kvalitet er det vigtigste parameter, hvis du vil gøre dit boligprojekt til en god investering og skabe en ombygning, der holder rigtig langt ud i fremtiden. Det handler både om de håndværkere og byggefirmaer, du vælger, og det handler om dit valg af materialer og produkter. Det kan være fristende at vælge noget billigere, når man står og skal betale pengene, men i længden vil de dyre produkter og materiale af høj kvalitet spare dig for mange penge.

For det første så holder produkter og materiale af høj kvalitet ofte længere, derfor går der længere tid, inden du skal skifte dem ud. For det andet kan kvalitet ses af fremtidige købere. Hvis du vælger gode produkter, udstråler dit hus, at der er lagt energi og omtanke i materialevalg.

Kvaliteten af de materialer og produkter, du vælger til din ombygning, er vigtigt. Selvom det bliver dyrere i første omgang, så vil en ombygning og renovering af god kvalitet holde længere og føles tidssvarende i længere tid.

Læs også ...

Byggetilladelse – til hvad, hvorfor og hvornår?

Byggetilladelse – til hvad, hvorfor og hvornår?

Er du i tvivl om dit byggeprojekt kræver en byggetilladelse, eller hvornår eller hvordan du ansøger om byggetilladelse? Der er mange spørgsmål, der skal besvares, inden du går i gang med et byggeprojekt. Der er regler, der skal følges, og faktorer du skal være ekstra opmærksomme på, alt efter om du skal bygge et familiehus, sommerhus eller noget helt tredje. Skal du bygge nyt, bygge om eller renovere? Besøg DKs største byggeudstilling En af de faktorer, der skal være styr på, er en byggetilladelse, som er en godkendelse fra Kommunen, der tillader dit byggeri – hvad enten der er tale om nybyg, ombygning eller tilbygning. Det er en lovpligtig godkendelse, som skal søges til alle nye byggerier, der har beboelse som formål. Du bliver endnu klogere på byggetilladelser i denne artikel - og hvis ikke du fik svar vedrørende dit næste nybyggeri, kan du også tilgå Nybyggeriguiden. Hvad er en byggetilladelse? Som førnævnt er en byggetilladelse en godkendelse fra Kommunen. Denne godkendelse tillader dit byggeri, hvad enten byggeriet er et nybyggeri, ombygning eller tilbygning. Det er en lovpligtig godkendelse, som skal søges til alle nye byggerier, der har planer om beboelse. Så står du og skal enten nybygge, ombygge eller tilbygge, skal du i de fleste tilfælde ansøge om byggetilladelse. Få gratis byggeråd af professionelle byggerådgivere Der er dog nogle yderligere faktorer, du skal være opmærksom på, når du søger. Ansøgningen skal bruges til at registrere den kommende bolig i BBR-registret, og af den grund skal din ansøgning være ret nøjagtig. En byggetilladelse foretages til at sikre, at alle byggetekniske krav er overholdt i de byggerier, som udføres i Danmark. For kommunen er en byggetilladelse også en måde at sikre, at byggeriet ikke bliver placeret i fredet naturområder eller strider mod den eksisterende lokalplan eller noget helt tredje. Der er derudover også reguleringer på, hvor stor en procentdel af grunden, der må bygges på. Hvis der eksempelvis er tale om almindelige parcelhusgrunde, er du sikret en bebyggelsesprocent på omkring de 30 procent igennem byggeretten. Nyt badeværelse? Besøg Syddanmark største badudstilling Prisen på en byggetilladelse varierer fra Kommune til Kommune - og det er helt op til den enkelte Kommune at fastsætte prisen for behandling af byggetilladelsen. I Hørsholm Kommune koster det eksempelvis 937 kroner i timen at sagsbehandle en byggetilladelse, hvorimod timeprisen i Middelfart kun ligger på 300 kroner. Prisen svinger altså alt efter hvilken kommune, du ønsker at bo i. Hvad indeholder en byggetilladelse? Når du udformer en byggeansøgning, skal du kunne fremvise en plan over byggeriet i detaljeret form. Desuden kræver en ansøgning en nøjagtig beskrivelse af højde, antal kvadratmeter, vejskel, naboskel og lignende. Få gratis byggeråd af professionelle byggerådgivere Byggetilladelsens indhold minder meget om hinanden, ligegyldig hvilken Kommune du sender din byggeansøgning til - de skal alle følge bygningsreglementet. Enkelte kommuner administrerer loven lidt anderledes, og ansøgningsmaterialet, som hver Kommune efterspørger, kan derfor godt variere. Hvornår skal du søge om byggetilladelse? En byggetilladelse skal være på plads allerede inden arbejdet påbegyndes. Det er derfor en god idé at være ude i god tid, da behandlingstiden kan tage mellem 6-10 uger afhængigt af din Kommune - oftere længere tid i større byer. Det anbefales derfor, at du sender din ansøgning afsted allerede seks måneder før byggeriet påbegyndes, hvis du vil være på den sikre side. Grunden til, at det kan tage længere tid at behandle ansøgningen, er der flere årsager til. Den hyppigste årsag er, når det planlagte byggeri har for mange kvadratmeter i forhold til grundens størrelse. I sådanne tilfælde, hvor byggeretten egentlig overskrides, skal ansøgningen til orientering hos naboerne, hvorfor behandlingstiden forlænges. Skal du bygge nyt, bygge om eller renovere? Besøg DKs største byggeudstilling For at sikre dig, at du får tilladelsen hurtigere, kan du i stedet undersøge din kommunes bygningsreglement, før du søger. Husk også at have alle relevante dokumenter klar, før du søger om byggetilladelse. Situations- og afløbsplanPlantegning inklusive bygningens målFacadetegninger fra alle siderTværsnit af din bygningOverordnede oplysninger om materialer og installationer Lav med fordel en liste over de dokumenter, som du skal have parat. Det lyder måske kompliceret, men det er hele arbejdet værd. En manglende byggetilladelse kan være en alvorssag Du kan komme i store problemer, hvis du bygger uden en byggetilladelse - i hvert fald hvis det opdages. I så fald kan du både straffes med bøder og i alvorlige tilfælde, kan du blive tvunget til at rive byggeriet ned igen. Der er flere gode grunde til ikke at forsøge at snyde med byggetilladelsen. Hvis du som bygherre ikke kan fremvise en gyldig byggetilladelse, kan det medføre udfordringer, hvis du en dag vil sælge din bolig videre. Du kan altid få en professionel byggesagkyndig på sagen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør søge om byggetilladelse. De kender nemlig til de gældende bestemmelser på området, og på den måde kan du få hjælp til at udforme en ansøgning, der overholder alle krav. I HUSET Middelfart kan du flere søndage i løbet af året få GRATIS byggerådgivning fra professionelle byggesagkyndige. De kan hurtigt vurdere, om dit byggeri kræver en byggetilladelse og give uvildige råd og vejledning til dit konkrete byggeprojekt. BOOK GRATIS BYGGERÅDGIVNING
Læs mere
24 april, 2021
Dårlig lyd, lys og luft – få et bedre indeklima

Dårlig lyd, lys og luft – få et bedre indeklima

Når du indretter dit hjem, bør du ikke kun tænke på indretningensdesign. Du bør også tænke over funktionaliteten. Vælger du de rette elementer til de forskellige rum, kan du hurtigt og nemt forbedre indeklimaet. Dette gælder både for lyd, lys og luft i rummene. Det er en god idé, at du tænker på at skabe et godt indeklima, da et dårligt indeklima både kan give fysiske gener, såsom træthed, hovedpine og hoste, samt føre til skimmelsvamp, som også kan påvirke helbredet negativt. Herunder er der gode råd til, hvordan du kan skabe et bedre indeklima. Husk at lufte ud En af de vigtigste ting du skal sørge for, når du gerne vil sikre dig et godt indeklima, er udluftning. Det er vigtigt, at du sørger for at lufte ud regelmæssigt. Dette er især vigtigt i rum, hvor der kan være meget fugt, såsom i badeværelser og køkkener. Udluftning reducerer fugten i hjemmet, hvilket kan mindske risikoen for skimmelsvamp. Som tommelfingerregel bør du lufte ud hver dag, og gerne flere gange om dagen. Som minimum bør du lufte ud fem-ti minutter ad gangen. Dertil er det også en god idé at huske at bruge emhætten, når der laves mad. Lad den gerne køre i fem-ti minutter efter madlavningen. Læs også: Kulden kommer – det gør et usundt indeklima måske også I Danmark kan vejret dog være en smule lunefuldt, og det er ikke altid, at der er det bedste vejr til udluftning. På de dage kan det være en fordel med et ventilationssystem, som bytter den dårlige luft ud med ren luft. Et ventilationssystem kan også reducere varmeregningen, da den varme luft ikke forsvinder, som hvis du åbner for døre og vinduer. Hold den rigtige temperatur Et andet skridt mod et godt indeklima er at sørge for at have den rette temperatur i rummene. Som udgangspunkt skal du sørge for, at der er stuetemperatur i alle rummene, hvilket svarer til 22-23 grader. Sover du bedre ved en lavere temperatur, kan du lufte ud i soveværelset inden sengetid. Hvis du benytter dig af en varmepumpe fra fx Panasonic eller Niels E. Jensen, kan du både sørge for at reducere fugt i hjemmet samtidig med, at du får varmet hjemmet op. Læs også: Gør din bolig bedre – for dig selv og miljøet En varmepumpe udnytter den eksisterende varmeenergi i luften, hvilket mindsker luftfugtigheden. Der er dog ting du bør være opmærksom på, hvis du ønsker at installere en varmepumpe. Her findes der mange gode råd om varmepumper. Få en god lyd i hjemmet Det er vigtigt at have en god lyd i hjemmet. Hvordan lyden bliver i hjemmet, kommer an på, hvilke materialer og hvilken indretning du bruger. Træ er et godt materiale at bruge i hjemmet, da det er et blødere materiale end eksempelvis glas, klinker og stål. Materialers hårdhed eller blødhed kan have en stor påvirkning på kvaliteten af akustikken i hjemmet. Har du et hjem med store rum og højt til loftet, kan det især være en fordel at vælge trægulve, trælofter eller træmøbler. Læs også: Det mest bæredygtige gulv er dansk Bløde tæpper og polstrede møbler kan også gøre underværker for akustikken. Især hvis du skal indrette et stort rum med store gulv-til-loft-vinduer og kolde vægge. Her kan det også være en fordel at indrette med akustikgulve, som består af forskellige materialer i flere lag. Et akustiskgulv har et mellemlag af kork, som har en affjedrende effekt, som mindsker belastninger i hælene. Samtidig mindsker akustikgulve både rummets støj og trinstøj. Virksomheden Timberman producerer bl.a. korkgulve. Også akustiklofte, såsom Troldtekt, kan mindske støjniveauet i et hjem. Dette er især en fordel, hvis man har gulve i hårde materialer, som beton eller sten. Læs også: Værd at overveje, inden du køber nyt trægulv Vær opmærksom på materialevalget Materialer som sten, beton, plastik, stål og glas kan alle bidrage til en dårlig akustik. Ligeledes kan trægulve ovenpå betondæk, store og åbne rum og minimalistisk indretning bidrage til en dårlig akustik. Læs også: Tips og tricks til den rigtige indendørs belysning Hvis du stadig er i gang med at designet din bolig, er disse ting noget, som du bør være opmærksom på, inden du går i gang med byggeriet. Er boligen allerede bygget, kan det som tidligere nævnt være en god idé at justere akustikken med blødere materialer, såsom træ og tekstil. Få det bedste lys Dagslys er vigtigt for mennesker, og det har en stor betydning for døgnrytmen. Dagslys er også bedre for mennesker end kunstigt lys, da kunstigt lys kan føre til hovedpine. Dog kan kunstigt lys være et godt alternativ i de mørke vintermåneder, hvor det er mere sparsomt med dagslyset. Sørger du for at skabe rum med godt dagslys kan det have positive virkninger på humøret. Samtidig kan du også spare på elregningen, hvis du sørger for et godt lysindfald. Læs også: Sådan får du mere lys og bedre luft i din bolig Sollys er også med til at varme boligen op. Dog bør man være opmærksom på, at solen ikke må kunne opvarme huset til overtemperatur. Derfor er det en fordel, hvis du tænker på rummenes lysindfald, når boligen skal opføres. Er boligen allerede opført kan du med fordel benytte dig af solafskærmning i de rum, hvor sollyset er stærkest. Besøg Danmarks største byggeudstilling I HUSET Middelfarts store udstilling kan du bl.a. opleve produkter, som kan forbedre indeklimaet fx solafskærmningsløsninger, vinduer, gulve, akustikløsninger og varmepumper fra landets førende leverandører. Se hvilke virksomheder, der udstiller i HUSET Middelfart. Der er fri adgang til udstillingen, hvor du kan hente gratis inspiration og selv gå på opdagelsealle dage mellem kl. 10-17. Udvalgte dage om året vil udstillingerne være bemandet. Kontakt de enkelte udstillere for at høre, hvornår de er til stede på standen - eller aftal et personligt møde med dem. Se udstillernes kontaktoplysninger og stil dem spørgsmål.
Læs mere
4 august, 2020
Sådan får du tilskud til din energirenovering

Sådan får du tilskud til din energirenovering

Energirenoverer du boligen, så er der penge at hente. Energiselskaberne giver tilskud til energirenoveringer ved at opkøbe din boligs energibesparelser. Nedenfor finder du en overskuelig grafik, der viser hvad, hvordan og hvor meget, du kan få i tilskud.. Af Louise Lyngsø Kjærulff Det er ikke alle, som ved det, men du kan få tilskud til energirenoveringer, hvis du for eksempel vil spare på strømmen eller varmeregningen. Det er både private og erhverv, der kan søge om tilskud. Tilskuddet gives, fordi den tidligere regering i 2012 lavede en energiaftale med et formål om at reducere vores energiforbrug. Energiselskaberne ”opkøber” derfor energibesparelser fra både boligejere, andelsboligforeninger, landbrug og i den offentlige sektor. Tilskuddet bliver tildelt efter, hvor meget du reducerer dit energiforbrug i forbindelse med energirenoveringen. Jo større en energibesparelse du opnår ved energirenoveringen desto højere tilskud får du. Energiselskaberne betaler en sats på mellem 25-40 øre pr. sparet kWh, som energirenoveringen medfører det første år. Ansøg, før du går i gang Du skal ansøge om tilskuddet til energirenoveringer, før du påbegynder renoveringen. Tilskuddet skal nemlig godkendes, før en håndværker kan bestilles og materialer indkøbes. Hvis du som privatperson energirenoverer din bolig, kan du endda kombinere tilskuddet med det grønne håndværkerfradrag. Du kan få op til 12.000,- i håndværkerfradrag på renoveringer med grønt sigte. Energihjem.dk har udarbejdet en infografik, som giver dig et fuldt overblik over hvad, hvordan og hvor meget du kan få i tilskud, så du er klar til at energirenovere. Kilde: Energihjem.dk
Læs mere
26 oktober, 2017