Skip to content
24. Februar 2020
Konferencecenter

HUSETs konferencecenter 2020

Vi har netop lanceret HUSETs nye konferencevideo, og vi er rigtig glade for at dele det færdige resultat.

Se videoen som det første – klik her.

Hos os i HUSET Middelfart er mødet mellem mennesker hele vores omdrejningspunkt. I vores konferencecenter hvor der hver dag skabes rum til dialog, inspiration og læring – og i byggeudstillingen som danner rammer for professionel rådgivning og produktpræsentation til boligen både ude og inde.

Vi har meget på hjertet, som vi glæder os til at dele med jer i løbet af året – og vi har alle hjertet med i det vi arbejder med, for at hver gæst føler sig godt tilpas og nyder deres ophold i HUSET Middelfart.

Det syntes vi at vores nye video fortæller både i ord og billeder – se videoen – klik her og husk lyd, eller læs med her:

“Smil er et tydeligt tegn på et vellykket arrangement. Derfor ser vi det som vores fornemmeste opgave at frembringe smil. Før, under og efter din konference, dit kursus eller dit møde.

Heldigvis ved vi, hvordan vi får vores gæster til at smile. Det handler blandt andet om, at teknikken skal spille – lokalerne er rare at opholde sig i – at oplevelsen er værd at dele online – og at forplejningen er noget man fortæller om hjemme på kontoret. Vi kalder det konferenceforkælelse.

Hos os er smil mere end et venligt ansigtsudtryk, vi møder vores gæster med. Det er en livsindstilling. Derfor har alle i HUSET let til smil – og let ved at give smil videre. Smil er indgangen til god dialog, gode oplevelser og en god mødedag. Derfor gør vi hver dag vores ypperste – for at alle ankommer, mødes og siger på gensyn med et smil. For smil smitter!”

Skip to navigation