25 oktober, 2020

HUSET Middelfart går forrest i feltet mod FNs Verdensmål

Af Louise Lyngsø Kjærulff
HUSET Middelfart går forrest i feltet mod FNs Verdensmål

Konferencebranchen spiller en afgørende rolle i forhold til at bidrage til opfyldelse af FNs Verdensmål. Men målene giver også nye muligheder og potentialer. Sådan har konferencecenteret HUSET Middelfart i hvert fald valgt at anskue opgaven. Hele ledelsesteamet har derfor gennemført Danske Konferencecentres Masterclass om FNs 17 Verdensmål, som nu danner grundlag for en række strategiske målsætninger og konkrete handlinger i HUSET Middelfart frem mod 2025.

Hvilke aftryk sætter vi på vores omverden? Hvad kan vi bidrage med? Hvor er det største potentiale for at gøre en forskel? Og hvad gør vi allerede? Dette er blot nogle af de spørgsmål, de i HUSET Middelfart har stillet – men også fundet svar på og sat konkrete mål for.

LÆS OGSÅ: Se hele vores kursusudvalg

Udledningen af CO2 skaber klimaforandringer, der ødelægger livet for planter, dyr og mennesker. Dette er i første omgang dét HUSET Middelfart har valgt at være med til at rette op på, bl.a. ved at reducere deres elforbrug med 10 %, ikke-genanvendelige affald med 50 % og deres madaffald med hele 75 %.

FNs Verdensmål sluk lyset

”At definere og sætte målene er den mindste opgave. Det at opfylde dem, kræver derimod hårdt arbejde og en fælles indsats,” fortælle direktør i HUSET Middelfart, Jan Røgind Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Bliv udstiller i Danmarks største byggeudstilling

Næste step i processen er derfor at sikre, at alle ansatte tager ejerskab og bidrager aktivt til den fælles målsætning.

”Vores seneste erfaringer; med på meget kort tid at skulle ændre arbejdsgange og indgroede rutiner pga. COVID-19-situationen, har dog kun overbevist mig endnu mere om, at vi med det team, vi har – så kan alt lade sig gøre,” siger Jan Røgind Jørgensen med et smil på læben.

LÆS OGSÅ: Gæsternes sikkerhed har førsteprioritet

Tina Helbo kok HUSET Middelfart smil smitter

FNs Verdensmål er blevet en del af HUSET Middelfarts mål

”Vi har i mange år arbejdet aktivt for at mindske vores aftryk på klimaet og kloden – og med tiden fundet ud af, at bæredygtighed ikke kun gavner vores fælles fremtid, det gavner også vores forretning”, fortæller Jan Røgind Jørgensen.

I HUSET Middelfart oplever de, at stadig flere efterspørger ansvarlighed i forhold til både miljø og mennesker – også når de vælger konferencecenter.

LÆS OGSÅ: Guide til bæredygtige møder

”Der var engang, hvor det var besværligt, dyrt og langhåret at vælge bæredygtigt. Sådan er det heldigvis ikke længere. For os er det derfor en selvfølge at tænke på miljø og mennesker - hver dag, hele dagen,” fortæller Jan Røgind Jørgensen.

Det Økologiske Spisemærke

Den bæredygtige tankegang forgrener sig i hele HUSET Middelfart, som bl.a. er certificeret med Den Grønne Nøgle, Det Økologiske Spisemærke, CSR-mærket, IACC Green Star og DKBS’ Verdensmålindex. Herudover har de i løbet af de seneste år indført en række tiltag, som har reduceret deres vand, varme, papir og fødevareforbrug.

LÆS OGSÅ: Økologisk Bronzemærke til HUSET Middelfart

HUSET Middelfart stiller sig dog ikke tilfreds endnu, men sætter hele tiden nye og større mål. Som følge af den nyligt gennemførte masterclass har ledelsen opsat nye mål på baggrund af FNs Verdensmål.

HUSET Middelfart vil i første omgang bidrage til verdensmålene inden for fem udvalgte områder: Sundhed og Trivsel, Rent vand og sanitet, Anstændige job og økonomisk vækst, Bæredygtig energi og Ansvarligt forbrug og produktion. Det er dog primært de to sidstnævnte, virksomheden har valgt at fokusere på og optimere frem mod 2025.

FNs Verdensmål En for alle

En for alle – og alle for en

For HUSET Middelfart er del af planen med FNs Verdensmål at sikre bedre formidling af viden og erfaringer af arbejdet med bæredygtig drift. Ikke for at høste klap på skulderen, men derimod for at påvirke både gæsterne og resten af branchen til at agere mere bæredygtigt og dermed bidrage til en bedre fælles fremtid.

LÆS OGSÅ: Covid-19-hensyn – Safe to visit

”I vores konferenceafdeling ser vi dagligt, hvor meget vi kan forandre og klare, når vi løfter i flok og i samme retning – og det er netop det FNs Verdensmål handler om,” siger Jan Røgind Jørgensen og fortsætter: ”Derfor er planen også at inddrage gæsterne i fx affaldssortering og videregive gode erfaringer i relevante netværk.”

HUSET Middelfart arbejder med følgende 5 af de 17 Verdensmål:

Nr. 3 – Sundhed og Trivsel

Nr. 6 – Rent vand og sanitet

Nr. 7 – Bæredygtig energi

Nr. 8 – Anstændige job og økonomisk vækst

Nr. 12 – Ansvarligt forbrug og produktion

Er CSR og bæredygtighed også en del af din virksomhedsstrategi?

Bæredygtighed og social ansvarlighed er blevet væsentlige fokuspunkter for de fleste virksomheder. Netop derfor er dette også et afhørende kompas, når der skal vælges til og fra i forhold til samarbejdspartner.

Når du samarbejder med og benytter HUSET Middelfart – hvad enten det er kursus- og konferenceafdelingen eller byggeudstillingen – understøtter du din egen virksomheds bæredygtighedsstrategi og sender et internt og eksternt signal om, at I prioriterer bæredygtighed og CSR er højt på dagsordenen.

Ønsker du at høre mere om HUSET Middelfarts holdninger og handlinger i forhold til CSR, bæredygtighed og FNs Verdensmål? Så kontakt HUSETs kundechef Trine Duus Andreasen, som gerne fortæller mere om de mange tiltag samt muligheder for at lade HUSETs bæredygtige profil understøtte dine aktiviteter inden for konference, kurser og udstilling.

Læs også ...

5 gode råd til bedre konferencer i fremtiden

5 gode råd til bedre konferencer i fremtiden

Af Louise Lyngsø Kjærulff Måske har du planlagt et hav af konferencer før? Måske er det første gang, du har fået opgaven på dine skuldre. Uanset hvad, vil du formentlig kunne bruge nedenstående 5 råd til at skabe bedre konferencer i fremtiden – og gøre dine konferencegæster til konferencedeltagere. På listen er ikke, alle de ting, som selvfølgelig skal være i orden, som faciliteterne, akustikken, teknikken, forplejningen osv. #1 Giv folk noget at snakke (med hinanden) om Noget af det, som vi ofte vurderer som allervigtigst i forbindelse med kurser og konferencer, er muligheden for at netværke. Nogle gør det helt af sig selv – andre skal hjælpes på vej. Netværk opstår dels ved at sørge for, at deltagernes sætter sig sammen på kryds og tværs. Det gør de ikke af sig selv. Så bordkort eller en lille indledende bordplansleg, som man kender dem fra alverdens fester, er slet ikke så tosset en idé. Andre muligheder kan være at ændre bordopstillingen i pausen efter hvert foredrag eller skabe anderledes indslag, som giver deltagerne noget at snakke om. Det behøver ikke nødvendigvis være dyrt eller tidskrævende. Det kan blot være, at deltagerne i små grupper på skift skal stå for en fysisk (gerne lidt fjollet) aktivitet hver time. Derved får man folk til at grine sammen og slappe af i hinandens selskab – og på den måde begynder deltagerne ofte at netværke helt naturligt. I HUSET Middelfart hjælper vi jer gerne med ideer til netværksaktiviteter – eller med at omrokere stole og borde, mens I holder pause. #2 Forkæl sanserne Ny viden lagres bedre, jo flere sanser, der inddrages i indlæringsprocessen. Helt konkret betyder det, at dine gæster vil have lettere ved at huske det, der bliver fortalt, hvis de samtidig kunne dufte, smage og føle det. Det lyder måske besværligt – eller direkte umuligt. Men det behøver det ikke være. Det handler dybest set om at få aktiveret deltagernes krop og sanseapparat. Det kan fx være, at der er lagt så små specielle smagsoplevelser ind i programmet. At hvert oplæg startes med et nøje udvalgt stykke musik. Eller at eksemplerne ikke fortælles, men udføres af skuespiller. I HUSET Middelfart har vi en hel værktøjskasse (i bogstaveligste forstand) fyldt med rekvisitter og ideer til spændende øvelser og icebreakers, som I frit kan benytte. #3 Skab nærvær Vi kender det alle. Mobilen vibrerer, en mail tikker ind, eller tankerne falder pludselig på den endnu ikke planlagte aftensmad. Koncentrationen er væk, og det er nærværet også. Når nærværet forsvinder, forsvinder ens fokus på foredraget, mødet eller workshoppen også. Nærvær er derfor yderst vigtigt for engagementet – og dermed udbyttet. Ét er at skabe nærvær som foredragsholder. Men hvordan skaber man nærvær som vært? Her får du tre gode råd: Bed deltagerne lægge deres telefon væk og lukke deres mailprogram på computeren Et af de allermest forstyrrende elementer for nærværet er vores konstante tilstedeværelse og tilgængelighed på telefon, mail, social medier osv. Det har derfor stor indflydelse på deltagernes nærvær, hvis de ikke bliver forstyrret af mails, beskeder og notifikationer undervejs. Få folk op af stolen Det er dokumenteret, at fysisk bevægelse hjælper på koncentrationen. Så indlæg gerne walk ’n talk. Eller aftal, at I for hver halve time skal op og stå i to minutter eller bytte plads? Arranger korte oplæg Lange oplæg kan sagtens være spændende. Men hvis nærværet først er forsvundet, kan det være svært at vende mentalt tilbage til oplægget. Nærværet styrkes derfor af korte oplæg – med indlagte pauser, vel at mærke. I HUSET Middelfart har vi stor erfaring med afholde konferencer og møder. Vi byder derfor gerne ind med gode råd til, hvordan I kan skabe nærvær og engagerede deltagere i jeres program. #4 Husk pauserne Vi vil så gerne nå en hel masse, når vi endelig har fået samlet folk. Derfor laver mange konferenceværter og mødeplanlæggere sammen fejl: De propper programmet med indlæg og meget korte pauser. Desværre sker der ofte det, at oplæggene trækker ud – og pauserne forsvinder eller så godt som. Faktum er dog, at vi (om vi vil det eller ej) bliver trætte og uopmærksomme af at koncentrere os om det samme for lang tid ad gangen. Vores hjerner skaber hele tiden sammenhængen mellem de informationer, vi får – og det er ressourcekrævende. Pauserne er derfor mindst lige så vigtige som selve oplæggene. Så udnyt dem ordentligt. Få deltagerne ud af lokalet – ja, gerne helt ud af bygningen. For er der noget, der giver fornyet energi og styrker koncentrationen, så er det frisk luft. HUSET Middelfart ligger smukt placeret omgivet af skov, vand og grønne områder med kronvildt samt Danmarks største permanente byggeudstilling – hvis det kunne have nogen interesse? Her er altså masser af muligheder for enten selv at gå på opdagelse i pauserne eller arrangere oplevelser eller ture med eller uden guide op eller uden for matriklen. #5 Sørg for, at der er dagslys Dagslys er vigtig for vores humør og koncentrationsevne – også når vi er til møde, på kursus eller konference. Undersøgelser blandt skolebørn har blandt andet vist, at i klasseværelser uden dagslys, er eleverne langt dårligere til at koncentrere sig og samarbejde end i klasseværelser med godt dagslys. Det er derfor altid en fordel for både dig og dine gæster, hvis du vælger at booke et lokale med dagslys. Og så er det selvfølgelig også en god idé, at programmet indebærer, at gæsterne kommer ud i fuldt dagslys en eller flere gange i løbet af dagen. I HUSET Middelfart har vi dagslys i alle vores konference- og mødelokaler – og masser af muligheder for at få fuldt dagslys og vind i håret lige i vores skønne omgivelser. 
Læs mere
12 januar, 2017
Guide til bæredygtige møder

Guide til bæredygtige møder

Ønsker du at afholde dit arrangement et sted, hvor der arbejdes aktivt med at mindske virksomhedens (og dermed også arrangementets) aftryk på miljøet?I så fald kan du med fordel vælge et konferencecenter, der kan svare ja (og gerne uddybe) nedenstående tre spørgsmål. 1. Arbejder I aktivt med genbrug? Der er mange elementer, som kan genbruges i forbindelse med møder, kurser og konferencer. Spørg derfor indtil, om stedet genbruger fx navneskilte, papir og nøglekort. Nogle konferencecentre arbejder desuden aktivt med at opfordre gæsterne til at genbruge fx håndklæder, batterier og plastflasker. Kig efter konferencesteder med Den Grønne Nøgle. 2. Vælger I økologisk og/eller lokalt? Økologi går ud på at vælge så naturligt, som det kan lade sig gøre for på den måde at undgå så mange skadelige stoffer som muligt, samtidig med at der passes på naturen og dyrene. Økologi er dog ikke altid lig med bæredygtigt, da køkkener, der udelukkende bruger økologiske varer, ofte er nødt til at få fragtet varerne langvejsfra – hvilket jo bestemt ikke er godt for miljøet. Gå derfor efter konferencesteder, der køber bådeøkologisk og lokalt. Vælg konferencesteder med certificeringen Det Økologiske Spisemærke. 3. Mindsker I ressourcespild? Konferencecentre bruger mange ressourcer og har derfor også god mulighed for at reducere deres ressourcespild. De kan f.eks. minimere madspild ved at give madrester nyt liv. Eller ved anvende mindre tallerkener, så gæsterne ikke fylder den med mere, end de kan spise. Nogle konferencecentre har også afskaffet plastikflaskerne og serverer i stedet postevand, hvilket er med til at minimere udledningen af CO2 væsentligt. Herudover kan du med fordel vælge et konferencecenter, som har fokus på vandforbruget ved at have installeret vandbesparende armaturer og toiletter. Gå efter konferencecentre med Den Grønne Nøgle. HUSET Middelfart kan selvfølgelig svare ja og uddybe alle tre spørgsmål. Når det ikke kun er maden, der giver god smag i munden Når Dyrenes Beskyttelse vælger konferencecenter, prioriterer de en forplejning, der giver god samvittighed. Som en stor forening har Dyrenes Beskyttelse jævnligt brug for lokaler til at afholde kurser og møder ude af huset både for foreningens mange frivillige – men også for ansatte og bestyrelsen. Det sker 1-2 gange om måneden – og somme tider mere. Derfor vægter de højt at vælge et konferencecenter, hvor værdierne er i orden. ”Vi har et krav om, at alt kødet, køkkenet serverer, skal være friland eller økologi. Det er klart, at vi vægter forplejning med god dyrevelfærd rigtig højt i valget af konferencecenter. Men vi har også mange vegetarer og veganere i vores hus. Derfor skal der også være mulighed for at få en lækker og mættende menu uden kød eller andre animalske produkter,” siger Yvonne Johansen, der er Dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse og fortæller, at klimavenlighed også er et plus. ”Økologi og friland går ofte hånd i hånd med god dyrevelfærd, bæredygtighed og miljø. Så det giver ofte sig selv, når vi vælger konferencested, at vi får vores ønsker opfyldt,” siger hun.De specifikke krav betyder, at der særligt er et kriterium, der er altafgørende for Dyrenes Beskyttelses valg af konferencested. ”Personalet skal være imødekommende over for vores ønsker, så vi ikke føler os til besvær, siger Yvonne Johansen. Den Grønne Nøgle Den Grønne Nøgle er turismens internationale miljømærke, som gives til turistvirksomheder, som gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.En miljømærket virksomhed skal leve op til mange konkrete og relevante miljøkrav, som sikres ved en omfattende godkendelsesprocedure og ved løbende kontrol. Nogle af de mange kravene er bl.a.: Apparater og lys slukkes, når det ikke er i brugDer tilbydes vegetariske retter for at minimere kødforbrugetMinimum 10 % af de indkøbte fødevarer er økologiskeDer anvendes ikke kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler på matriklen Det Økologiske Spisemærke Det Økologiske Spisemærke er en gratis statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder. Det Økologiske Spisemærke viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet, der er økologiske. Både offentlige og private spisesteder kan få Det Økologiske Spisemærke. Det Økologiske Spisemærke findes i tre udgaver: Guld (90-100 %)Sølv (60-90 %)Bronze (30-60 %) Nogle konferencesteder vælger bevidst certificeringen i bronze, da det samtidig giver stedet mulighed for at vægte lokale og årstidsbestemte råvarer, som ligeledes er med til at skåne miljøet.
Læs mere
14 august, 2019
Gæsternes sikkerhed har førsteprioritet

Gæsternes sikkerhed har førsteprioritet

I marts kom en lille virus til Danmark, som satte store spor – specielt i møde- og konferencebranchen. På blot få dage gik bookingkalenderen for HUSET Middelfarts konferenceafdeling fra at være så godt som fyldt, til at være næsten tom det første halvår af 2020. Men nu er både personale og gæsterne heldigvis tilbage, og har været det en lille måneds tid. Flere ting er ændret siden nedlukningen, men meget er heldigvis det samme, fx smilene man møder i HUSET Middelfart. Gæsternes sikkerhed, tryghed og tilfredshed har førsteprioritet i HUSET Middelfart. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Det nye består ifølge kundechef Trine Duus Andreasen i grundlaget for at skabe dette. ”Tidligere var den vigtigste faktor for at skabe tryghed blandt vores mødebookere; At teknikken virkede upåklagelig, og at der var styr på dagens program. Det er stadig vigtigt, men sikkerheden omkring vores håndtering af coronasituationen har overtaget førstepladsen,” fortæller hun. HUSET Middelfart skal lige som alle andre virksomheder overholde og forholde sig til de nye retningslinjer og anbefalinger, men ønsker samtidig at have fokus på at give gæsterne en god oplevelse og service. ”Vi har valgt at gå med livrem og seler i forhold til at mindske smitterisikoen blandt vores gæster og medarbejdere. Vi har derfor valgt at følge HORESTAs ”Safe to Visit”-program, og herudover har samtlige ansatte gennemført og bestået det tilhørende kursus. Alle i HUSET Middelfart er derfor klædt på til at håndtere den nuværende situation optimalt og bidrage til en høj hygiejnesikkerhed,” fortæller Trine Duus Andreasen. Mindre fysisk kontakt, men stadig øjenkontakt COVID-19 smitter heldigvis ikke gennem synet. Så selvom afstanden til gæsterne er blevet større – og den fysiske kontakt er blevet mindre, prioriteres god øjenkontakt og smil stadig i HUSET Middelfart. ”Vi er kendt for vores gode service og imødekommende personale – og dét hverken kan eller skal corona lave om på”, fastslår Trine Duus Andreasen og fortsætter: ”Så selvom vi ikke fysisk er lige så tæt på vores gæster, som vi plejer, skal de føle og vide, at vi stadig står til fuld rådighed for dem.” Alle er derfor blevet instrueret i, hvordan den gode gæstekontakt kan bibeholdes, uden at det går udover gæstesikkerheden. I HUSET Middelfart er der desuden gennemført en række nye procedurer og rutiner, som personalet skal følge og gæsterne opfordres til at overholde. Der er naturligvis sat håndsprit og afstandsmarkeringer op flere steder, rengøringsprocedurerne er skærpet, og serveringerne er nu portionsanrettet. Alle udviser ansvarlig adfærd Flere steder i HUSET Middelfart er der opsat vejledninger og anbefalinger i forhold til god hygiejne og adfærd. Ifølge Trine Duus Andreasen har alle hurtigt vænnet sig til de nye arbejdsgange og efterlever den ønskede adfærd. ”Vi oplever generelt, at vores gæster er gode til at holde afstand og følge myndighedernes retningslinjer for at mindske smittespredningen. Og at vores medarbejdere – i de få tilfælde, hvor det er nødvendigt – er gode til at vejlede og minde gæsterne om, hvordan de skal handle og agere, uden at det bliver opfattet som en irettesættelse” fortæller hun. Indtil videre har HUSET Middelfart ikke oplevet nogle sundhedskritiske følger af COVID-19, men har en plan klar til udrulning, hvis en eller flere gæster eller personale på et tidspunkt skulle blive smittet med coronavirus. ”Alle kan derfor stadig trygt afholde deres møder, kurser og konferencer hos os – vi har styr på både sikkerheden, sundheden og teknikken”, fastslår Trine Duus Andreasen med et smil. Læs mere om HUSET Middelfarts COVID-19-håndtering.
Læs mere
4 september, 2020