15 september, 2020

Handyman på badeværelset?

Af idényt
Handyman på badeværelset?

Hvis du i disse tider tænker: At du selv kan udføre en del af arbejdet, når du renoverer badeværelse, skal du være opmærksom på, at der er regler for, hvad du selv må lave, og hvad du skal overlade til en fagmand.

Det skyldes, at det kan have alvorlige konsekvenser for en del af husets resterende konstruktion, hvis arbejdet ikke er udført korrekt.

Reglerne omfatter primært alt af konstruktionsmæssig og teknisk karakter, såsom vvs-, el- og kloakarbejde. Resten af byggeriet, der eksempelvis omfatter gulve og vægge, må du gerne selv udføre uden at bryde reglerne for faglært assistance.

Dog skal du huske at overholde byggereglementets krav.

Badudstilling HUSET Middelfart

Sikkerhed frem for satsning

Bemærk at et projekt med et gør-det-selv badeværelse kræver viden og erfaring. Det kan nemt gå galt og få store konsekvenser. Søg derfor altid autoriseret faghjælp, hvis du er i tvivl om noget. Det er også en god ide at få tjekket det afsluttede gør-det-selv-arbejde igennem af en autoriseret håndværker eller fagperson for eventuelle fejl.

Nedenfor kan du se, hvilke dele af vvs-, el- og kloakarbejdet du selv må udføre, og hvilke dele du skal have autoriseret faghjælp til.

Montering af elementer

Du må gerne udskifte håndvask og tilhørende vandlås, forudsat at vandlåsen er synligt monteret, og at du ikke foretager indgreb i den faste del af installationen.

Du må også udskifte toiletter, hvis det nye toilet har samme type tilslutning som det eksisterende og er godkendt. Her må du ikke foretage indgreb i den faste del af installationen.

Desuden er det OK, at du udskifter vandhaner og pakninger, hvis der er monteret afspærringsventiler ved rørenderne af blandingsbatteriet.

Vandlås udskift

Fagmanden må klare de faste dele

Vaskemaskinen må du også gerne selv skifte, men kun hvis den nuværende har en afspærringsventil installeret, og at der ikke sker indgreb i den faste installation.

Du skal altid have en autoriseret vvs-installatør til at tage sig af de faste dele af vvs-installationerne, hvilket eksempelvis omfatter alle former for nye vvs-installationer samt indgreb i de eksisterende faste vand- og afløbsinstallationer.

Dermed skal du altså have den autoriserede fagmand til at udføre alle de opgaver, som ikke er på listen over de ting, du selv må udføre.

Stikkontakt badeværelse

Før du bliver helt elektrisk

Hvad el-arbejdet angår, siger byggereglerne, at du selv må udskifte de almindelige afbrydere og stikkontakter til lamper inklusive lysdæmpere. Det gælder dem uden jord på normaltæt materiel, dvs. med mærkning IP20 eller uden mærkning.

Du må også udskifte normaltætte stikkontakter med jord, hvis boligens elinstallation er forsynet med HFI- eller HPFI-afbryder.

Selv at udskifte ledning, fatning og andre elementer på el-apparater og lamper er også i orden.

Lamper på badeværelse

Fra kontakter til lamper

Du må gerne ændre og reparere svagstrøms-, styrings- og reguleringssystemer samt montere og udskifte stikpropper og ledningsafbrydere, forlængerledninger, stikdåser og kontakter på apparater.

Der er heller ikke noget i vejen for, at du selv nedtager og opsætter lamper, inklusive lavvoltbelysning, der er leveret med en komplet transformer, ledning, etc.

elektriker elinstallatør

Her skal elinstallatøren på job

Du skal derimod have en autoriseret elinstallatør til at tage sig af de faste dele af elinstallationerne, hvilket eksempelvis omfatter udvidelse af eksisterende elinstallationer såsom at sætte en stikkontakt op ved siden af en eksisterende.

El-arbejde på målertavle og gruppetavle skal også overlades til installatøren, ligesom det udelukkende er hans opgave at installere eller udskifte materiel med en spænding på over 250 volt i boligens faste installation.

Din elinstallatør skal også klare arbejdet med at opsætte lavvoltsbelysning, hvor lamper, transformer og ledninger er købt hver for sig.

Afslutningsvis skal du som tommelfingerregel huske, at langt det meste kloakarbejde skal varetages af en autoriseret kloakmester.

Book tid til gratis bad- eller byggerådgivning.

Læs også ...

5 smarte løsninger til badeværelset

5 smarte løsninger til badeværelset

Går du og drømmer om at opgradere dit badeværelse? Måske ønsker du at tilføje en smart gadget i brusekabinen eller et mere hygiejnisk toilet. Hvad end du drømmer om, kan det gøre en stor forskel for din daglige rutine at tilføje smarte løsninger på toilettet. Vi bruger meget mere tid i badeværelset, end vi går og tror, og derfor kræver det ofte kun nogle få sjove, smarte og nemme løsninger at opgradere rummet. I det følgende kan du netop læse om fem smarte løsninger til badeværelset som kan fikses med hjælp fra en billig VVS-mand eller elektriker. Lys i spejlet: Den bedste lyskilde Mange har allerede opdaget, hvor stor en forskel det kan gøre at installere lys i spejlet på badeværelset. Det ser ikke kun smart og moderne ud, men har også en praktisk funktion. Et lys i spejlet, er nemlig ofte den bedste lyskilde, du kan have, når du skal gøre dig klar om morgenen. Hvad end du skal lægge make-up, barbere dig eller noget helt tredje, får du med denne løsning den bedst mulige belysning. LÆS OGSÅ: Detaljen mange overser, når de renoverer badeværelse Loftlys eller standerlamper kan ofte skabe mærkelige skygger, som gør det besværligt at se ordentligt, når for eksempel makeuppen skal lægges om morgenen. Med lys i spejlet sørger du for, at husets bedste lyskilde er der, hvor du har mest brug for den: På badeværelset. Berøringsfri vandhane: Den hygiejniske løsning En berøringsfri vandhane kan være en helt fantastisk løsning i dit badeværelse. Det skaber et moderne og minimalistisk look. Samtidig er det den mest hygiejniske løsning, du kan have på dit badeværelse, da du slipper for at røre ved blandingsbatteriet hver gang, du skal vaske hænder. I stedet kan du blot holder hænderne under hanen, og sensoren sørger for, at vandet begynder løbe. LÆS OGSÅ: Det må du selv udføre på badeværelset Mange vælger at kombinere dette med en automatisk sæbedispenser, så hele håndvasken kan klares uden berøring, og så det minimalistiske og moderne look er gennemgående. Fordi disse typer vandhaner bliver mere og mere populær, er priserne tilmed blevet mere favorable. Duschtoilettet – hyper moderne og hygiejnisk En anden hygiejnisk løsning er at installere et såkaldt duschtoilet, også kendt som bidettoilettet. Disse toiletter har i mange år været kendt fra lande som Japan, og har været noget os danskere enten har grinet eller rystet på hovedet ad. Men i senere år, er der sket en ændring, og danskeren har taget bidettoilettet til sig. I dag er der nemlig flere og flere, der vælger denne type toilet, primært fordi mange synes, det føles langt mere hygiejnisk at vaskes med vand efter toiletbesøg. LÆS OGSÅ: Inspiration til indretning af det lille badeværelse Det har også betydet, at der er kommet en lang række, videreudvikler af det traditionelle duschtoilet, som gør det endnu nemmere og mere effektivt end nogensinde at benytte sig af disse toiletter. Der er desuden langt flere forhandlere end før i tiden, hvilket betyder, at du kan vælge et duschtoilet med det design og de funktioner, du ønsker. Nyd badet ekstra meget med en indbygget højtaler Vil du sætte lidt mere gang i dine morgener, eller er du bare typen, der altid har elsket at synge i badet akkompagneres af radioen eller en playliste? Så er en indbygget højtaler den perfekte løsning. Højttaleren kan enten installeres i et skab eller i loftet alt afhængig af, hvordan dit toilet er indrettet, og hvad der passer bedst til dit behov. Du forbinder som regel til højtaleren ved hjælp af bluetooth, og du kan dermed afspille lige det, du har lyst til. LÆS OGSÅ: Sådan holder du budgettet nede, når du renoverer badeværelse Der findes også højtalere, som er designet til vådrum – og derfor kan placeres helt inde i badet, hvis du ønsker det. Bind det indvendige og udvendige sammen En sidste utraditionel, men dog mere og mere populær løsning, er at binde det indvendige badeværelse sammen med et udvendigt. Dette kræver ikke nødvendigvis så meget, som du tror, og kan skabe et helt fantastisk sammenhængende badeværelse i sommermånederne. Start med at installere en stor terrassedør i dit badeværelse, der leder ud til den udendørs del. Udenfor kan du enten placere et udendørs badekar, spabad eller måske endda et vildmarksbad alt efter, hvad du går og drømmer om. LÆS OGSÅ: Gør dit badeværelse til et fristed Det er det nemt og praktisk at kombinere de to ‘badeværelser’, og gør det muligt for dig at nyde den friske brise udefra, når du tager bad i sommermånederne. Desuden er det en god undskyldning for at installere det udendørs spabad, du altid har drømt om. Se flere smarte badløsninger i Danmarks bedste badudstilling Skal du at renovere eller bygge nyt badeværelse, så planlæg en tur til Middelfart i efterårsferien. Her sætter vi nemlig fokus på: BAD, BYG OG EFTERÅRSFERIE10. oktober - 18. oktober 2020Kl. 10.00 - 17.00 Stor udstilling af badmiljøer, toiletter og andet badtilbehør fra landets mest anerkendte kvalitetsbrands på området. Kom og få inspiration og gratis, professionel rådgivning til dit nye badeværelse i efterårsferien. Book tid til gratis bad- eller byggerådgivning.
Læs mere
22 august, 2020
Gør dit badeværelse til et fristed

Gør dit badeværelse til et fristed

At gå i bad bør være en nydelse, en luksus og et dejligt afbræk fra enhård hverdag. Med et dansk, minimalistisk design fraStrømbergkommer du et stort skridt nærmere opfyldelsen af dette ideal. Af Jacob F. H. Petersen Dansk design, når det er bedst. Sådan kan de nyeste produkter fraStrømbergBad bedst beskrives.Strømberghar udviklet serien ”Lucca”, somer en række skræddersyede bruseafskærmninger. Serien er stilfuld ogomfangsrig, og der er tydeligvis lagt hårdt arbejde i optimering af produktet. Vi drømmer alle om at kunne nyde tiden i badet 100 % – bare være tilstede ivores egen verden, og kunne slappe af i lækre rammer af luksus. Desværreer realiteten ikke altid sådan – mangelfuldt design og ikke nok kælen fordetaljen kan hæmme oplevelsen, og badet kan ende med at blive noget, derbare skal overstås. I dybden med detaljen Heldigvis har Lucca-serien store ambitioner på vores vegne.Strømbergergået i dybden medsamtligeelementer i designet – hvor mange af os tænkerfor eksempel ekstra over greb og hængsler? Undertegnede gør i hvert faldikke, og det er Strømberg meget opmærksomme på, da det ofte er de smådetaljer, der har den største effekt på badeværelsets helhedsbillede. HeidiAnderson, der står for internt salg hosStrømberg, fortæller, at de er gåetall-in på det flotte design. ”Denne gang har vi fokuseret på at have noget lækkert tilalle,” siger Heidi.”Der er virkelig blevet kælet for detaljen, og især vores hængsler er blevetvellykkede i et enkelt og minimalistisk design. Vi glæder os til at få en massepositive tilbagemeldinger på de flotte materialer og designs fra voreskunder.” Og når man kigger nærmere påStrømbergs produkter, kan man ikke andetend at give Heidi ret. Især variationen af materialer er imponerende. Tilgrebene kan man for eksempel vælge imellem krom, børstet, matsort ogblank messing. Til selve glasset er udvalget også stort. Hele seks forskellige– alt fra ”Frostet” til ”Ultra Clear”, afhængig af ønsker og smag. Ideel eksponering hos HUSET Middelfart Hos HUSET Middelfart er vi glade for at tilbyde gode rammer til Strømbergsudstilling. Vi er stolte over at samarbejde omStrømbergs ambition om at bringe luksus og flot design ind i danskernes badeværelser, og arbejdet medat få gjort udstillingen klar har da også været en flydende proces fra start tilslut. FraStrømbergs side var valget af HUSET Middelfart åbenlyst. ”Vi har et klart mål om at få vist vores flotte serie frem for så mange sommuligt, og derfor er HUSET Middelfart en ideel samarbejdspartner,”fortæller Heidi Anderson. ”Her får vi masser af eksponering, hvorkunderne virkelig kan komme helt tæt på, og både se og mærkeprodukterne. På den måde får de den fulde oplevelse, så de bedst muligtkan overveje, om det er noget for dem.” Åbent hver dag 10-17 Byggeudstillingen i HUSET Middelfart – og dermed ogsåStrømbergs stand,eråbenalle dage fra 10-17 hele 360 dage om året. På samme adresse finder du desuden Syddanmarks størstebadudstilling,så her er masser af inspiration at finde, hvis du har planer om at bygge ellerrenovere badeværelse. Har du behov for rådgivning til dit byggeprojekt, kan du bestille 15minutters helt gratis og uvildig rådgivning hos entenHUSETs ByggeRådeller badkonsulenten fraBedre Bad – Bedre Energi. Bestil tid i HUSETs onlinebookingkalender.
Læs mere
4 april, 2019
Håndklædetørrer, håndklædevarmer og håndklædeholder – kært barn har mange navne

Håndklædetørrer, håndklædevarmer og håndklædeholder – kært barn har mange navne

Når vi siger ’håndklædetørrer’, så ser du nok den klassiske håndklædevarmer i krom, der hænger på væggen på badeværelset for dit indre blik. Det er der i og for sig intet galt i, men hvad sker der, når vi tænker ud af boksen – eller tænker ud af rummet og tager håndklædetørreren, håndklædevarmeren og håndklædeholderen med os? Af Camilla Strangholt Cramer Fordelene ved håndklædetørrer er store på grund af pris, design, funktionalitet og mangfoldighed. Derfor har vi også samlet en lille liste, som giver dig et klarere billede af fordelene. I samme omgang får vi manet nogle af myterne til jorden. Så det er en ren win-win situation. Hvorfor skal du have en håndklædetørrer? 1. Håndklædetørreren kan bruges til andet end håndklæder En håndklædetørre, håndklædevarmer eller håndklædeholder hører ikke kun hjemme på badeværelset. Med fokus på detaljen, den personlige stil og det funktionelle design har bl.a. Kriss skabt banebrydende radiatorer og håndklædetørrer, som kan placeres over alt i din bolig. Deres design og mangfoldighed skaber muligheden for en alternativ stumptjener med varme til din jakke på de kolde vinterdage. Eller kroge til dine viskestykker og karklude i sommerhuset, når de hurtigt skal tørre og genbruges. 2. Håndklædetørrer i forskellige designs, farver og former Få lige netop den farve og det design, som du ønsker. Det er ikke kun længere den klassiske kromfarve, som håndklædetørrer, håndklædevarmere og håndklædeholdere fås i. Kriss' nyskabende og organiske design med (håndklæde)holdere og radiatorer fås i adskillige designs afhængig af deres funktionalitet og i forskellige farver. 3. Håndklædetørrer er blevet billige i drift Det koster hverken spidsen af en jetjager eller en halv bondegård at benytte sig af en håndklædetørre eller elektrisk radiator. Faktisk kan det gøres så billigt som for cirka 1 lille krone om dagen - og det er uden at gå ned på det nyskabende design og den mangfoldige funktionalitet. Så du får varmt tøj, lune håndklæder, og tørre viskestykker og karklude til (næsten) ingen penge med en håndklædetørrer (eller tøjtørrer og alt-muligt-tørrer). Find den rette håndklædetørrer Håndklædetørreren må gerne være i en smuk farve og gerne med et design, der giver uendelige muligheder og masser af plads til tøj, håndklæder, badekåber og vaskeklude. Din nye håndklædetørre skal selvfølgelig også være af højeste kvalitet, have en optimal levetid, dække dit behov og have en skarp købspris og være billig i drift. Lyder det som ønsketænkning? Det er det ikke – Kriss tilbyder markedets bredeste og lækreste udvalg af håndklædetørrer, og mon ikke de også har en håndklædetørre, der falder i din smag? Lune håndklæder for 1 krone om dagen? Elektroniske radiatorer, håndklædetørrer og håndklædevarmere kan bruges som varmekilder uden, at de koster det hvide ud af øjnene. Dette skyldes, at deres varmeprodukter såsom håndklædetørrer og elradiatorer kan kontrollere varmeforbruget og ikke kun med den velkendte tænd/sluk-knap. For eksempel UNO, som er navnet på en af Kriss’ unikke håndklædetørrer, er genial både på badeværelset, i køkkenet og i bryggerset, og den bruger max 20 watt om dagen. Det svarer til cirka denne 1 krone om dagen. Kom til Bad, Byg & Efterårsferie I HUSET Middelfart har vi i efterårsferien fokus på badeværelser og alt det, som hjertet kan begære i forhold til design, funktionalitet og tilbehør til det (u)traditionelle badeværelse. Du kan se flere håndklædetørrer fra bl.a. Kriss, Strømberg og TVS Designradiatorer i den 28.000 kvm store udstilling i HUSET Middelfart. Se alle udstillere inden for badkatergorien og læs mere om Bad, Byg & Efterårsferie.
Læs mere
8 februar, 2020