8 februar, 2019

Håndklædetørrer, håndklædevarmer og håndklædeholder – kært barn har mange navne

Håndklædetørrer, håndklædevarmer og håndklædeholder – kært barn har mange navne

Af Camilla Strangholt Cramer

Fordelene ved håndklædetørrer er store på grund af pris, design, funktionalitet og mangfoldighed. Derfor har vi også samlet en lille liste, som giver dig et klarere billede af fordelene. I samme omgang får vi manet nogle af myterne til jorden. Så det er en ren win-win situation.

[caption id="attachment_8381" align="alignnone" width="600"] Foto: Kriss[/caption]

Hvorfor skal du have en håndklædetørrer?

1.      Håndklædetørreren kan bruges til andet end håndklæder

En håndklædetørre, håndklædevarmer eller håndklædeholder hører ikke kun hjemme på badeværelset. Med fokus på detaljen, den personlige stil og det funktionelle design har bl.a. Kriss skabt banebrydende radiatorer og håndklædetørrer, som kan placeres over alt i din bolig. Deres design og mangfoldighed skaber muligheden for en alternativ stumptjener med varme til din jakke på de kolde vinterdage. Eller kroge til dine viskestykker og karklude i sommerhuset, når de hurtigt skal tørre og genbruges.

2.      Håndklædetørrer i forskellige designs, farver og former

Få lige netop den farve og det design, som du ønsker. Det er ikke kun længere den klassiske kromfarve, som håndklædetørrer, håndklædevarmere og håndklædeholdere fås i. Kriss'  nyskabende og organiske design med (håndklæde)holdere og radiatorer fås i adskillige designs afhængig af deres funktionalitet og i forskellige farver.

3.      Håndklædetørrer er blevet billige i drift

Det koster hverken spidsen af en jetjager eller en halv bondegård at benytte sig af en håndklædetørre eller elektrisk radiator. Faktisk kan det gøres så billigt som for cirka 1 lille krone om dagen - og det er uden at gå ned på det nyskabende design og den mangfoldige funktionalitet. Så du får varmt tøj, lune håndklæder, og tørre viskestykker og karklude til (næsten) ingen penge med en håndklædetørrer (eller tøjtørrer og alt-muligt-tørrer).

[caption id="attachment_8379" align="alignnone" width="600"] Foto: Kriss[/caption]

Find den rette håndklædetørrer

Håndklædetørreren må gerne være i en smuk farve og gerne med et design, der giver uendelige muligheder og masser af plads til tøj, håndklæder, badekåber og vaskeklude. Din nye håndklædetørre skal selvfølgelig også være af højeste kvalitet, have en optimal levetid, dække dit behov og have en skarp købspris og være billig i drift.

Lyder det som ønsketænkning? Det er det ikke – Kriss tilbyder markedets bredeste og lækreste udvalg af håndklædetørrer, og mon ikke de også har en håndklædetørre, der falder i din smag?

Lune håndklæder for 1 krone om dagen?

Elektroniske radiatorer, håndklædetørrer og håndklædevarmere kan bruges som varmekilder uden, at de koster det hvide ud af øjnene. Dette skyldes, at deres varmeprodukter såsom håndklædetørrer og elradiatorer kan kontrollere varmeforbruget og ikke kun med den velkendte tænd/sluk-knap. For eksempel UNO, som er navnet på en af Kriss’ unikke håndklædetørrer, er genial både på badeværelset, i køkkenet og i bryggerset, og den bruger max 20 watt om dagen. Det svarer til cirka denne 1 krone om dagen.

[caption id="attachment_8380" align="alignnone" width="600"] Foto: Kriss[/caption]

Kom til Søndag i HUSET i uge 6 og 7

I HUSET Middelfart har vi i de kommende to weekender (den 9. og 10. februar i uge 6 og den 16. og 17. februar i uge 7) fokus på badeværelser og alt det, som hjertet kan begære i forhold til design, funktionalitet og tilbehør til det (u)traditionelle badeværelse.

Du kan se flere håndklædetørrer fra bl.a. Kriss, Strømberg og TVS Designradiatorer i den 28.000 kvm store udstilling i HUSET Middelfart.

Se alle udstillere inden for badkatergorien og læs mere om Søndag i HUSET.

Badudstilling fyn badeværelse Middelfart

Læs også ...

Få ny stil i boligen med anderledes nye flader

Få ny stil i boligen med anderledes nye flader

Foråret nærmer sig og i takt med, at lyset vender tilbage, øges trangen til, at der skal se noget nyt i boligen. Nye farver, nye materialer – ja, måske endda en helt ny stil. Men er det ikke nok for dig at skifte sofapuderne og tilføre lidt nye nips til hjemmet, så kommer her et par bud på, hvordan du skaber en helt ny stil ved at udskifte de indvendige flader i boligen.Af Louise Lyngsø KjærulffVægpaneler – klik, klik, klik, done! Vægpaneler er den nye og nemme måde at udskifte væggenes udseende i fx køkken eller på badeværelset. Det kan sammenlignes med det såkaldte klik-gulv, for i stedet for, at du skal sætte hver enkelt flise op, så leveres eksempelvis vægpanelerne Fibo fra A. Rindom i målene 60 x 240, hvilket gør dem nemme at tilpasse og montere.Som en lille ekstra gevinst, er Fibo vægpaneler desuden godkendt efter Byggebranchens Vådrumsnorm, hvilket betyder, at der ikke skal bruges tid på at arbejde med fx vådrumsmembran, når de opsættes.Vægpanelerne findes i over 700 designs og forskellige typer af overflader og med flisevarianter helt ned til mosaikstørrelse. Der skulle derfor være rig mulighed for at finde et design, der matcher din nye boligstil.Trælofter (og vægge) helt fri for laster og knaster Måske har du tidligere oplevet hvide trælofter, som pludselig ikke var helt så hvide pga. gule pletter de steder, hvor der er knaster i træet?Det kan nu undgås. Huntonit panellofter fra A. Rindom har gennemgået en speciel proces, hvor træet først skilles ad til fibre – og derefter samles igen under et højt tryk. Det kunne lyde som noget, der ikke minder om træ efter forarbejdningen, men produktansvarlig Per Nielsen fra A. Rindom fortæller, at forarbejdningen er naturlig, da ”limen”, der binder træet sammen er stoffet lignin, der findes naturligt i træet.Panelerne har desuden samme udseende, som almindelige 5 tommers profilbrædder – blot uden en eneste knast.Ps.: Og så har Huntonit-panelerne opnået Dansk Indeklima-mærkning i den bedste klasse hos Teknologisk Institut og anbefaling fra NAF (Norges Astma og Allergiforbund).
Læs mere
15 februar, 2018
En vandhane er ikke længere bare en vandhane

En vandhane er ikke længere bare en vandhane

At vælge ny vandhane – eller armatur, som det så fint hedder, er ikke længere en helt simpel beslutning. Tidligere handlede valget mest af alt om, hvorvidt den skulle være i børstet stål eller skinnende krom. I dag skal man som forbruger også forholde sig til, hvilke funktioner hanen skal have. Flere af vandhanerne på markedet kan nemlig både lave kogende vand og iskoldt vand. Og vandet kan også hældes direkte i gryden på komfuret eller i glasset i børnehøjde.Af Louise Lyngsø KjærulffHvilken vandhane skal jeg vælge til køkkenet? Der er rigtig meget at forholde sig til, når køkkenarmaturet skal skiftes. Derfor giver vi dig her et lille indblik i nogle af de mest populære funktioner, som mange vandhaner i dag er udstyret med.Tænd for hanen, der hvor du skal bruge det Hvad enten du skal skylle store gryder, fylde en vase ved siden af vasken eller vande planter – kan dette nu gøres med større bevægelsesfrihed end tidligere. Mange haner er efterhånden udstyret med en indvendig vandslange, som gør, at man kan trække vandet hen og tænde og slukke for det, der hvor det skal bruges. Funktionen er mekanisk – og kræver derfor hverken strøm eller installation af ekstraudstyr.hansgrohe Metris Select og Talis Select kan trækkes 50 cm ud. Foto: hansgroheKogende vand direkte fra hanen Quookeren er i bund og grund en "almindelig" vandhane, men som udover at give koldt og varmt vand – også kan give kogende vand til pastaen, kartoflerne, kaffen, sterilisering af sutteflasker, ja ... you name it – direkte fra hanen. Heldigvis ikke bare med ét enkelt tryk. Du skal derimod bruge et “tryk-tryk-drej”, så hverken du eller børnene ”kommer til” at tænde for det kogende vand ved en fejltagelse.Faktisk er risikoen for skoldning mindre med en Quooker end ved en almindelig elkedel. Vandet fra Quooken kommer nemlig ikke ud i en massiv stråle, men er blandet med luft, hvilket yderligere mindsker risikoen for skoldning, da man per refleks når at fjerne hånden, før en egentlig skoldning er mulig.Standby-forbruget på en Quooker er 45 øre pr. døgn. Foto: QuookerVil du ha' et glas iskoldt vand - måske med bobler? Måske har du dunke eller kander i køleskabet med koldt vand eller danskvand. Den hylde kan du fremover fylde op med noget andet, hvis du investerer i en GROHE Blue Home. Den sørger nemlig for øjeblikkelig koldt, frisk-filtrerert vand med eller uden brus - direkte fra hanen.Så er du typen, der normalt ikke bryder dig om vandet fra hanen, så skulle du måske overveje at skifte plastikflaskerne ud med et nyt køkkenarmatur i stedet for nye plastikflasker?Ps.: Behøver vi nævne, at du også undgår at slæbe flasker med hjem fra supermarkedet - og tilbage igen for at pantsætte dem.GROHE Blue Home reducerer CO2-udledningen med hele 61 % sammenlignet med at købe flaskevand. Foto: GROHENiks pille – vandet tænder af sig selv De berøringsfrie vandhaner findes på flere og flere toiletter hos både virksomheder og private, men vidste du, at du også kan få berøringsfrie armaturer til køkkenet?Umiddelbart er der ikke nogen fornuftig grund til ikke at vælge et berøringsfrit køkkenarmatur. Det hjælper nemlig både med at spare på vandet og mindsker samtidig risikoen for at bakterier spreder sig.Forestil dig fx, at du har stået og ordnet en rå kylling og er helt snasket til. Så tænder du hanen, vasker hænderne grundigt – for så at røre ved den beskidte ventil igen, når du skal lukke for vandet. Vi behøver vist ikke at sige mere?Spar på det varme vand – uden at mærke forskel Hvis dit køkkenarmatur kun har et greb, så vil du ofte tænde for vandet, mens det peger lige frem. Gør du det, åbner du for varmtvandsbeholderen – uden egentlig at skulle bruge det varme vand.Med et såkaldt koldtvandsstarter-armatur vil vandet derimod kun tappe koldt vand, når du tænder det. Og da opvarmning af vand ofte står for omkring 33 % af husholdningens totale energiforbrug, vil du uden tvivl kunne spare nogle penge blot ved at udskifte armaturet i køkkenet (og på badeværelserne).
Læs mere
28 januar, 2019
Sådan vælger du den rigtige bruser

Sådan vælger du den rigtige bruser

Effektivt og opkvikkende – eller langt og afslappende. Brusebadet tjener forskellige formål afhængig af tidspunktet på dagen, og ikke mindst hvad du foretrækker.Den største bruserglæde får du, når brusebadet passer til dit behov hver eneste gang. Det kan heldigvis lade sig gøre med et brusersystem, der er enkelt at montere og giver stor bruserfornøjelse fra både en stor hovedbruser over dig og en fleksibel håndbruser. Der findes mange varianter af disse systemer, også kaldet Showerpipes.Her får du en række råd til, hvordan du vælger den rigtige bruser til dit behov:Hvad skal hovedbruseren kunne? Se først på, hvor meget plads du har i bruserområdet. Er der plads til en overdådig regnbruser i op til 46 cm bredde, eller passer det bedre med en standarddiameter på 16-28 cm – eller noget derimellem? Ønsker du en hovedbruser, der kan vippes og/eller drejes til siden?Tænk også over, om du vil have en enkelt stråletype fra bruseren over dig, eller om du vil have mulighed for at skifte mellem eksempelvis en blød regnstråle og en kraftigere stråle.Hvad skal håndbruseren kunne? Også ved håndbruseren bør du tage stilling til, hvor mange stråletyper du ønsker. Er en stråletype nok, eller vil du have mulighed for at skifte mellem bløde dråber, kraftige stråler, der skyller shampoo ud, og eventuelt en pulserende massagestråle?Traditionelt skifter man mellem de forskellige stråler ved at dreje på stråleskiven, men hansgrohe har opfundet enbruser med trykknap, så du kan skifte med én hånd og lukkede øjne. Derudover kan du vælge, om håndbruseren skal sidde i en fast holder på væggen eller en højde-/vinkeljusterbar holder.Og hvad med termostatarmaturet? På termostatarmaturet styrer du vandmængden og -temperaturen. Nogle fås med hyldeplads, nogle med en kartud og nogle med trykknapper, som du trykker på for at åbne og lukke for vandet. De gør det samtidig muligt at bruge begge bruserne på én gang.Størstedelen af termostatarmaturerne er dog traditionelle i udformningen med et drejegreb i hver side. Husk at tjekke, om termostatarmaturet har en sikkerhedsspærre, der forhindrer skoldning.Passer designet til dit badeværelse? Ud over forskellige funktioner har brusersystemerne naturligvis også forskellige design, hvor både former og farver kan variere. Du bør som udgangspunkt tænke over, om brusersystemets grundform skal være rund eller kantet for at passe til resten af badeværelset.En fuldforkromet bruser er et sikkert valg – men fra eksempelvis hansgrohe finder du også produkter med hvide detaljer og endda overflader af hvidt glas eller spejlglas, der gør udtrykket særligt moderne. De hvide flader er derudover praktiske, fordi der er meget kalk i vandet i store dele af Danmark. Dette ses ikke så tydeligt på en hvid overflade.Pas på din bruser og hav den i mange år Når du gør din bruser ren, så hold dig fra aggressive rengøringsmidler og skuresvampe. De kan skade bruserens overflade, så den over tid begynder at skalle af. Spray i stedet egnet rengøringsmiddel på en blød klud, rengør bruseren og skyl efter med rigeligt, rent vand.hansgrohe anbefaler rengøringsmiddel, der er baseret på citronsyre – det er effektivt mod kalk og skader ikke krom-overfladen. Dermed vil dit brusersystem skinne som nyt i lang tid fremover.Få professionel hjælp Det anbefales, at du søger professionel rådgivning og information om modeller, funktioner og anvendelsesmuligheder hos fx Bedre Bad - Bedre Energi samt lader en autoriseret VVS-installatør montere det valgte brusersystem. Så er du sikret, at du får fuldt udbytte af alle produktets mange fordele.
Læs mere
1 marts, 2018