2 august, 2019

Guide til de nemmeste planter at dyrke i drivhus og orangeri

Guide til de nemmeste planter at dyrke i drivhus og orangeri

Af Louise Lyngsø Kjærulff

Tidens tendenser kalder på praktiske løsninger og forholdsvis enkel pasning af planterne. Det skal være hyggeligt at gå og pleje dem. Haven er et fantastisk sted at opholde sig - og endnu mere magisk, når du kan høste frugterne af dit arbejde. Derfor er artiklen her centreret omkring planter, der nemt kan dyrkes i enhver dansk have.

Vica orangeri

Krydderurterne er et must

Der findes ikke noget bedre end at lave mad med afgrøder fra ens egen have. Derfor skal du naturligvis have plads til en sektion med krydderurter i dit drivhus. Hvis du endnu ikke har en køkkenhave, kan du få hjælp fra dygtige gør-det-selv-folk på portalen Handyhand.dk/havearbejde til at starte en.

Der findes et utal af lækre krydderurter, men der er et par stykker, som simpelthen bare er et must-have i enhver køkkenhave: Oregano, timian og estragon er i hvert fald blandt dem, som er meget populære i de danske haver. De kan bruges i et hav af forskelige madretter og bringer hver især deres individuelle kvaliteter til enhver ret; oreganoen på pizzaen, timianen til lam og estragonen, der er en fast del af bearnaisesaucen. Derudover kan du også gå efter andre klassiske krydderurter som basilikum, persille og rosmarin, der også kan højne enhver rets niveau – eller løvstikke, som smager fantastisk på nye kartofler.

Mange af krydderurterne er exceptionelt hårdføre og kan klare alt slags vejr, så derfor behøver du faktisk ikke engang at eje et drivhus, for at kunne nyde disse skønne krydderurter i din have. Det kan såmænd bare være i fx et højbed.

Højbed drivhus Willab Garden

Grøntsager, der hitter i haven

Hvis du gerne vil have planter, der med 99 % garanti giver noget, så bør du gå med nogle af de klassiske grøntsager. Her er specielt agurker og tomater de to absolut mest populære drivhusvarer i de danske haver. Begge planter kræver som sådan kun vand - og rigeligt af det. Derudover skal du blot væbne sig med tålmodighed, før flotte og velsmagende agurker og tomater popper frem til høstning. En anden mulighed er, at forskellige salater, der også er forholdsvist nemme at passe. Her kan du også, hvis du passer dem ordentligt, få en god høst af lækker salat.

Hvis du vil gå lidt mere utraditionelt til værks, så har specielt fire planter i de seneste år, været meget populære. En af højdespringerne har de seneste par år været chilien, der virkelig har vundet indpas i de danske drivhuse og orangerier. Chilien kan fås i utallige former og farver, men kræver samtidigt også en smule mere pasning og pleje end andre grøntsager. Derudover har peberfrugter, squash og aubergines også været blandt de populære planter at dyrke.

dyrk tomater i drivhus

De populære frugter - hvad skal du vælge

Uanset hvad du vælger, er der også frugter, der egner sig bedst i drivhuse og orangerier. Det gælder blandt andet vindruer, der også er en rigtig klassiker i de danske drivhuse. Primært fordi de er nemme at dyrke, og så kan de optage plads i drivhus uden at genere andre planter. Druerne kan nemlig dyrkes i siderne og i drivhusets tag, hvor det er muligt både at dyrke blå og grønne druer. Den kræver dog en lille smule plads i højden, for at de trives ordentligt.

Derudover er citrusfrugter og frugter som fersken, nektariner og kiwier også blevet et populært valg, hvis du ønsker en spændende frugthave. De kommer som træer, og kræver derfor en lille smule plads i højden - dog ikke mere, end du godt kan have et fersken- eller nektarintræ i et almindeligt størrelsesdrivhus. Kiwien kræver derimod en god mængde plads, og du skal derfor investere i et drivhus eller orangeri med god loftshøjde, hvis du har en drøm om hjemmedyrkede kiwier.

Du kan også vælge at kaste sig ud i noget rigtig spændende. Det kan nemlig faktisk lade sig gøre at dyrke forskellige melontyper i de danske drivhuse. Vandmeloner, galiameloner og honningmeloner ligesom dem, du finder i dagligvarebutikkerne. De kræver dog en smule kærlighed, men ikke mere end, hvad der er rimeligt. Så hvis du skal prøve noget utraditionelt, kan du gå efter at høste vandmeloner eller lignende meloner i dit eget drivhus.

Citrusfrugter i drivhus

Stor udstilling af drivhuse og orangerier i Middelfart

Overvejer du at investere i et drivhus eller orangeri, så kan du med god fordel planlægge en tur til Middelfart. Her finder du nemlig Danmarks største byggeudstilling, som bl.a. indeholder en stor udstilling af drivhuse og orangerier fra landets største og mest anerkendte brands på området.

Drivhusene og orangerierne er udstillet 1:1 og du har derfor mulighed for at opleve rummet, loftshøjden og materialerne. Nogle af udstillingsmodellerne er endda indrettet med møbler og kunstige planter, så du bedre kan få en fornemmelse af størrelsen og rumfornemmelsen.

Se udstillerne i HUSET Middelfart.

Udstilling drivhuse orangerier

Udstillingen er åben alle dage

Udstillingen er åben alle dage fra 10-17 – og både adgang og parkering er helt gratis. Her er masser af inspiration og der går hurtigt at par timer, inden du er hele vejen rundt, så sæt god tid af til dit besøg. Har du behov for at snakke med en konsulent fra de enkelte firmaer, der udstiller i HUSET Middelfart, anbefaler vi, at du ringer og laver en aftale inden dit besøg, da de enkelte udstillinger kun er bemandet udvalgte dage.

Hver søndag fra uge 33-48 i forbindelse med Søndag i HUSET har du desuden mulighed for at booke gratis, professionel rådgivning ved HUSET Middelfarts uvildige ByggeRåd. Her kan du få svar på dine byggetekniske spørgsmål og rådgivning til dit konkrete byggeprojekt.

Book tid til gratis byggerådgivning.

Læs også ...

Det skal du gøre i haven i september

Det skal du gøre i haven i september

September er af mange grunde én af de vigtigste måneder i haven i hele året. Det er blandt andet en ideel plantetid, men det er også måneden, hvor du kan sætte et modangreb ind på dræbersneglene, så du sikrer, at de bliver væk næste år. Læs her hvad du skal huske i din have i den kommende måned.Af Søren Hygum HansenMed septembers ankomst følger efteråret og det koldere vejr, men det er alligevel en afgørende tid i haven.For du kan vinde rigtigt meget – og spare mange kræfter – til næste år, hvis du i september forbereder din have til den kommende sæson.Så nyt græsNår jorden er fugtig, og når det stadig er lunt i luften, spirer græsfrø bedst. Derfor er september et ideelt tidspunkt at så nyt græs på. Her er jorden stadig varm oven på sommeren, men samtidig begynder der at være flere regnvejrsdage.Faktisk var september sidste år både vådere og lidt varmere end normalt. Og det er vigtigt. For kombinationen af varme og en jord, der ikke tørrer ud, giver optimale vækstbetingelser for græsfrø.Få et forspring i kampen mod ukrudtDet er en rigtig god idé at fjerne årets sidste ukrudt, inden vinteren sætter ind. For en ekstra kamp mod ukrudtet betyder, at du indleder foråret med sund jord, du kan plante i. Fjern derfor al den synlige ukrudt og de spirende ukrudtsfrø, du kan finde, inden den mørke tid for alvor kommer.Høst æblerne - og spis demSeptember er æbletid, og det er måneden, hvor mange æblesorter bliver plukkemodne. For eksempel Elstar, Rød Aroma, Gråsten.Typisk er æblet modent til plukning, når farven ændres fra at være grønlig til den for sorten, typiske frugtfarve - typisk gul eller rød. Samtidig dannes et beskyttende vokslag, der får æblet til at skinne. Og så er det ellers bare at spise den søde frugt.Plant nytLigesom med græsset er september et oplagt og ideelt tidspunkt at plante flere nye planter og træer. For eksempel stedsegrønne planter, blomsterløg – som tulipaner, narcisser, perlehyacinter – men også nåletræer. For september byder på en perfekt kombination af varme og vand fra oven, så de ting, du planter, kan nå at etablere sig, inden den kolde og mørke tid kommer.Sidste frist for beskæringFlere træer må ikke beskæres senere end i september. Det gælder blandt andet hindbær- og birke-, valnødde- og kirsebærtræer. Beskærer du dem senere, risikerer du, at "sårene" efter beskæringen ikke heler helt. Men i løbet af sommeren og frem til og med september er de stadig i vækst og kan derfor nå at hele.Dræb dræbersnegleneI løbet af efteråret når mange dræbersnegle at lægge mange hundrede, hvide æg, der gemmer sig i den løse jord eller kompostbunken. Du kan derfor sætte et større modangreb ind på næste års invasion af dræbersneglene – og begrænse styrken – hvis du ødelægger de mange snegleæg, som du potentielt kan finde i jorden i september.Æggene er kun få millimeter store, men ligger i større klumper op ad hinanden, typisk på lunere steder. Når du finder dem, kan du smide dem i skraldespanden eller ganske enkelt kvase dem.Andre udendørs projekter i septemberSeptember er også en god måned for andre projekter i haven og på huset. Efteråret er nemlig lig med en masse dage med blæst, storm og regn - og det er derfor vigtigt, at du gør de udendørs områder klar til årstiden.Er det ikke nok at rense tagrenden? Eller har vind og vejr hærget hegnet og haven? Så tag familien med et smut til Middelfart. Her finder I Danmarks største udstilling af materialer og løsninger til huset, haven og fritidshuset. Udstillingen er åben hver dag fra 10-17 – og om søndagen har du også mulighed for at gratis rådgivning ved en af vores dygtige byggerådgivere.Du kan læse mere omudstillingenog de enkeltevirksomheder, der udstiller i HUSET Middelfart på vores hjemmeside.
Læs mere
20 august, 2019
Orangeri, en grøn oase året rundt

Orangeri, en grøn oase året rundt

Lyder det fristende, så gør som mange danske haveejere og anlæg et orangeri eller omlæg dit drivhus til et orangeri. Der udover de åbenlyse muligheder i forhold til planter og afgrøder, giver en oase væk fra hjemmet.Af Cecilie MaximillanFoto: VicaSydlandsk stemning i baghaven Du kender sikkert det med at drømme sig væk til varmere himmelstrøg på en grå regnvejrsdag. Et orangeri kan hjælpe dig godt på vej. Orangeriet er nemlig ikke kun et udvidet drivhus for de planter, der ikke tåler kulde, men et ekstra rum til dig og familien, hvor I kan lede tankerne hen på den sydeuropæiske stemning og samtidig få glæde af citrustræer, krydderurter og blomster hele året. I et orangeri udnyttes dagslyset, der let kommer ind af vinduerne, til at skabe et varmere, eksotisk klima året rundt, og alt afhængig af størrelse kan et orangeri udstyres med store planter, lækre møbler, udekøkken, hængekøje, springvand mm.Dine behov og ønsker Det er vigtigt, at du gør det klart for dig selv, hvad det er, du drømmer om. Kan du lide at plante dine egne afgrøder og have fingre i jorden, så er det måske mere et drivhus, du er på udkig efter. Men længes du efter varme, ekstra plads og en vinterhave til dine tropiske planter, så er et orangeri det rette for dig.Det kræver god forberedelse, og alle detaljer skal være på plads, inden du anlægger dit orangeri. Orangeriets størrelse skal selvfølgelig passe sammen med dine behov, og placeringen af orangeriet afhænger af din haves størrelse, eller om du ønsker dit orangeri i forlængelse af huset.[caption id="attachment_2799" align="alignleft" width="601"] Foto: Pavillon Danmark[/caption]Det kan du dyrke i dit orangeri:Lime Appelsiner Citroner Figner Oliven Melon Vindruer Fersken Agurk Peberfrugt ChilipeberDesuden er orangeri et godt sted for andre eksotiske planter og blomster til at skabe en sydlandsk stemning.Det bliver nemmere at bygge småt Fra 1. juli 2017 behøver du ikke længere anmelde fritstående, småbyggeri på op til 50 kvadratmeter til kommunen, før du går i gang. De små bygninger skal dog stadig overholde gældende love og regler.Få gratis byggerådgivning i HUSET Middefart. 
Læs mere
19 april, 2017
Derfor investerer flere og flere i en sauna

Derfor investerer flere og flere i en sauna

Et stigende antal i både Danmark og Skandinavien generelt får installeret en sauna – men ikke kun for at få varme i kroppen. Jævnlig brug af sauna har nemlig vist sig at have flere sundhedsmæssige fordele. Det er dog de færreste, der har plads til at installere en sauna derhjemme … i hvert fald indenfor. Derfor er udesaunaer i disse år på vej til at indtage samme status som udekøkkener, loungemøbler og bålpladser i de danske haver.Af Louise Lyngsø KjærulffDer var engang, hvor man tog på spaophold, hvis man skulle forkæle sig selv. Men i løbet af de seneste år er vildmarksbade, udespa og udesaunaer for alvor begyndt at blive populære blandt danskerne.”De overordnede årsager, vi hører, er enten, at folk gerne vil være private og skabe et afslappende område, hvor familielivet kan dyrkes uden mobiler og iPads – eller at man af sundhedsmæssige årsager ønsker at få installeret en finsk sauna, infrarød sauna eller kombination af disse to derhjemme,” fortæller Martin Boalth Petersen, der sammen med din kone ejer og driver INUA Wellness.Saunaer – specielt infrarøde saunaer – har vist at have stor gavnlig effekt på sundhed, velvære og stresssymptomer. Bl.a. derfor bruges behandlingen også ofte i forbindelse med fx smertelindring, hudproblemer, vinterdepression og forhøjet blodtryk.   Inde flytter ud Generelt ses i disse år en stigende tendens til, at vi danskere bruger mere tid i vores have.”Vi oplever langt flere end tidligere, der efterspørger produkter som fx orangerier, pavilloner, udekøkkener, annekser og udespa,” siger salgskonsulent Anne Christina Jørgensen fra Danmarks største permanente byggeudstilling, HUSET Middelfart. Her er fornyligt etableret et helt nyt område til produkter i denne kategori – og her er INUA Wellness bl.a. at finde.På standen udstiller INUA Wellness to vildmarksbade og to saunaer – den ene en kombineret finsk og infraød sauna. Disse er dog blot eksempler på, hvad der er muligt.”Alle saunaer designes efter vores kundens ønsker og behov. Så ønsker man fx døren placeret et andet sted, et større vindue, et andet materiale eller en sauna med indbygget lyd, lys eller aromaterapi, er det intet problem. Det koster ikke ekstra at lave individuelle ønsker til design idet alle produkter produceres til ordre. Derfor kan vi skabe unikke konkurrencedygtige løsninger tilpasset omgivelserne,” fortæller Martin Boalth Petersen.”Mange af vores kunder er både kvalitetsbevidste og kritiske i deres valg og bestiller derfor samtidig andre haveløsninger, så fx skur til opbevaring, omklædning og bad så hele wellness området fremstår i samme materiale og design,” uddyber han.  Hvis du overvejer en udesauna … Alle saunaer er top isoleret og er lavet af de bedste materialer på markedet, som forener skandinavisk enkelthed og organiske former med et unik samspil af komplementære, terapeutiske teknologier.Det kræver ikke det store arbejde fra din side at få installeret en udesauna derhjemme. Det kræver til gengæld en autoriseret elektriker, mellem 80-150.000 kr. og et kig i byggereglementet for området, hvor saunaen skal placeres. Herefter koster det blot mellem 20-40 kr. i timen at have saunaen tændt afhængig af størrelse, funktioner og temperatur.Med den nye lov for mindre bygninger skal du ikke længere søge om tilladelse til at bygge en udesauna, men selvfølgelig stadig sikre, at byggeriet overholder alle gældende love og regler.Du finder lokalplaner på din kommunes hjemmeside eller via OIS. Servitutter, der kan gælde for din grund, kan du finde via Den Digitale Tinglysning.”Alle vores saunaer designes, bygges og testes på vores egen fabrik i Ungarn, hvorefter de pakkes ned i moduler, transporteres til kunderne. Projektet opføres i Danmark af vores egne professionelle håndværkere – i løbet af blot 2-3 dage,” siger Martin Boalth Petersen.
Læs mere
12 december, 2017