25 maj, 2021

Det skal du vide, inden du køber udespa

Af Haymate
Det skal du vide, inden du køber udespa

Udespa bliver mere og mere populære i haverne rundt omkring i Danmark. Det er en luksus, der ikke længere er forbeholdt de allerrigeste. Udespa kaldes også udendørs jacuzzi, vildmarksbade, boblebad eller hot tub, og de er bare skønne. Det er et dejligt supplement i haven, og det bliver et hit i hele familien. Et udespa er fantastisk, fordi det kan nydes hele året og på alle tider af døgnet. Man får brugt haven på en helt anden måde, når man har en hot tub. Der er dømt romantiske, stjerneklare nætter eller skønne eftermiddage med vinter-velvære for familie og venner, hvor I kan sidde i det varme vand og mærke luften, der er frostklar og kold omkring jer.

Hvis du går med drømmen om et udespa hjemme hos dig, kan du finde erfarne håndværkere på handyhand. Her kan du finde håndværkere eller handymen, der kan lave VVS-arbejde og elektriske installationer i forbindelse med opsætning og installationen af udespa. Du vil ofte få tilbud fra “Handyhand”, der er billigere end tilbuddene fra din lokale håndværker. Du kan finde certificerede håndværkere, så du har garanti for erfaring og kompetencer. Det er et sted at spare, hvor du ikke går på kompromis med kvaliteten. Du kan også finde hjælp til havearbejde, hvis haven skal trylles om til de helt rigtige omgivelser til din nye, lækre hverdags-velvære.

Inden du beslutter dig for, om et udespa er noget for dig, har vi samlet et par pointer, der er gode at overveje, inden du beslutter dig endeligt.

Hvilke udespa skal du vælge?

Det første du skal tage stilling til, er hvilken slags udespa, du gerne vil have. Tag dig god tid og tjek hvilke udespa, der er på markedet. Der er mange muligheder i forskellige prisklasser og med forskellige fordele og ulemper.

Først skal du beslutte, hvor mange pladser der skal være i dit udespa. Hvis det for det meste bare er et par stykker, der skal sidde i spaet, så kan du nøjes med en lille spa, men hvis du har tænkt dig at invitere venner og familie over på bade, så skal du have en af de større på markedet.

Spa kommer med forskellige funktioner og ydeevne. Mange spabade har en lækker massagefunktion, der er meget populært. Massagen bidrager til følelsen af kropsligt velvære. Så kan du slappe helt af, når du nedsænker din krop i det dejligt varme vand og samtidig for en massage, der løsner dine muskler.

Før du vælger din nye udespa, bør du overveje, hvilke typer og hvilken størrelse, der passer bedst til dit behov.

Prisen

Prisen på dit nye udespa er afhængig af, hvilken type spa du vælger. Standard udespa koster mellem 25.000 kr. og 135.000 kr. i anskaffelsespris. Oven i indkøbsprisen vil installationen også koste dig noget. Du skal have ført vand og el ud til der, hvor du vil have din spa skal stå. Det kan også kræve, at du får lavet et fundament.

Strøm og energi

Det, der kræver meget energi med en udendørs jacuzzi, er opvarmning af vandet. Det er svært at estimere, hvor meget strøm og energi det kræver. Det kommer blandt andet an på hvor mange gange om ugen, man hopper i baljen, men der er også andre faktorer, der er afgørende for, hvor meget energi, din nye spa sluger.

En stor spa bruger mere strøm end en lille spa. Hvis der er flere liter vand, så tager det mere energi at varme vandet op. Det er også et vigtigt argument for, at man skal købe en spa, der passer til ens behov.  En spa, der står udenfor uden halvtag og i vinden, vil hurtige miste varmen og derfor kræve mere opvarmning. Det spiller også en rolle hvor varmt vandet er, når du hopper i. Et par grader fra eller til kan spare meget energi.

Alt efter din spa, din elpris og de andre faktorer er et forsigtigt bud, at det koster 20 kroner om dagen at have en jacuzzi i haven.

Vedligeholdelse

Som alt andet mekanisk - din cykel, din bil og din opvaskemaskiner, så kommer din udespa også til at kræve noget af din tid. For at holde vandet rent skal du tjekke pH-værdi og tilsætte kemikalier en gang om ugen. Hvis ikke du er grundig med renligheden, så kan varmt vand, der står i jacuzzi, blive en rigtig bakteriebombe.

Udover ugentligt vedligehold så er der også nogle lidt større ting, som du ikke behøver gøre lige så tit. Det handler blandt andet om at vedligeholde pumper, afkalke dyser, tømme karret for vand og rengøre det.  Alt i alt kan man ikke komme uden om, at en udespa er en dejlig luksus at have i hverdagen, men du skal være forberedt på, at det kræver både tid og penge.

Læs også ...

Derfor investerer flere og flere i en sauna

Derfor investerer flere og flere i en sauna

Et stigende antal i både Danmark og Skandinavien generelt får installeret en sauna – men ikke kun for at få varme i kroppen. Jævnlig brug af sauna har nemlig vist sig at have flere sundhedsmæssige fordele. Det er dog de færreste, der har plads til at installere en sauna derhjemme … i hvert fald indenfor. Derfor er udesaunaer i disse år på vej til at indtage samme status som udekøkkener, loungemøbler og bålpladser i de danske haver. Af Louise Lyngsø Kjærulff Der var engang, hvor man tog på spaophold, hvis man skulle forkæle sig selv. Men i løbet af de seneste år er vildmarksbade, udespa og udesaunaer for alvor begyndt at blive populære blandt danskerne. ”De overordnede årsager, vi hører, er enten, at folk gerne vil være private og skabe et afslappende område, hvor familielivet kan dyrkes uden mobiler og iPads – eller at man af sundhedsmæssige årsager ønsker at få installeret en finsk sauna, infrarød sauna eller kombination af disse to derhjemme,” fortæller Martin Boalth Petersen, der sammen med din kone ejer og driver INUA Wellness. Saunaer – specielt infrarøde saunaer – har vist at have stor gavnlig effekt på sundhed, velvære og stresssymptomer. Bl.a. derfor bruges behandlingen også ofte i forbindelse med fx smertelindring, hudproblemer, vinterdepression og forhøjet blodtryk.     Inde flytter ud Generelt ses i disse år en stigende tendens til, at vi danskere bruger mere tid i vores have. ”Vi oplever langt flere end tidligere, der efterspørger produkter som fx orangerier, pavilloner, udekøkkener, annekser og udespa,” siger salgskonsulent Anne Christina Jørgensen fra Danmarks største permanente byggeudstilling, HUSET Middelfart. Her er fornyligt etableret et helt nyt område til produkter i denne kategori – og her er INUA Wellness bl.a. at finde. På standen udstiller INUA Wellness to vildmarksbade og to saunaer – den ene en kombineret finsk og infraød sauna. Disse er dog blot eksempler på, hvad der er muligt. ”Alle saunaer designes efter vores kundens ønsker og behov. Så ønsker man fx døren placeret et andet sted, et større vindue, et andet materiale eller en sauna med indbygget lyd, lys eller aromaterapi, er det intet problem. Det koster ikke ekstra at lave individuelle ønsker til design idet alle produkter produceres til ordre. Derfor kan vi skabe unikke konkurrencedygtige løsninger tilpasset omgivelserne,” fortæller Martin Boalth Petersen. ”Mange af vores kunder er både kvalitetsbevidste og kritiske i deres valg og bestiller derfor samtidig andre haveløsninger, så fx skur til opbevaring, omklædning og bad så hele wellness området fremstår i samme materiale og design,” uddyber han.   Hvis du overvejer en udesauna … Alle saunaer er top isoleret og er lavet af de bedste materialer på markedet, som forener skandinavisk enkelthed og organiske former med et unik samspil af komplementære, terapeutiske teknologier. Det kræver ikke det store arbejde fra din side at få installeret en udesauna derhjemme. Det kræver til gengæld en autoriseret elektriker, mellem 80-150.000 kr. og et kig i byggereglementet for området, hvor saunaen skal placeres. Herefter koster det blot mellem 20-40 kr. i timen at have saunaen tændt afhængig af størrelse, funktioner og temperatur. Med den nye lov for mindre bygninger skal du ikke længere søge om tilladelse til at bygge en udesauna, men selvfølgelig stadig sikre, at byggeriet overholder alle gældende love og regler. Du finder lokalplaner på din kommunes hjemmeside eller via OIS. Servitutter, der kan gælde for din grund, kan du finde via Den Digitale Tinglysning. ”Alle vores saunaer designes, bygges og testes på vores egen fabrik i Ungarn, hvorefter de pakkes ned i moduler, transporteres til kunderne. Projektet opføres i Danmark af vores egne professionelle håndværkere – i løbet af blot 2-3 dage,” siger Martin Boalth Petersen.
Læs mere
12 december, 2017
Haven hitter hos danskerne

Haven hitter hos danskerne

De første stråler har knapt ramt terrassen, før vi danskere fylder krukkerne med blomster og hiver havestolene og haveredskaberne frem. Ifølge boligstylist og blogger Tina Dalbøge skyldes det dog ikke kun, at de kolde og grå måneder er forbi. Hun oplever nemlig en generel stigning i danskernes interesse for haven og værdsættelse af udelivet. Af Louise Lyngsø Kjærulff For 15 år siden blev der luet ud i antallet af staudebede og urtehaver, i dag er tendensen nærmest stik modsat. I hvert fald oplever Tina Dalbøge, at hendes kunder i stigende grad efterspørger haver med masser af planter, hyggekroge og udstyr, som forlænger udelivet. Inde flytter ud Veludstyrede udekøkkener. Udespa, udesaunaer og -brusere. Loungemøbler, solstole og markiser. Orangerier, drivhuse og pavilloner. Højbede, urtehaver og bålsted.Ja, der er efterhånden ikke det udstyr, der mangler i de danske haver. - Haven anno 2019 er et sted, hvor familien nyder at være – aktivt og passivt. Derfor er det heller ikke unormalt, at vi indretter haven som et sted, vi har lyst til at tilbringe mange timer, fortæller Tina Dalbøge.Hun oplever, at flere boligstylingsopgaver i dag også medfører til lidt rådgivning af terrasser og hyggekroge. - Er det nybyggede huse har de ofte valgt sorte firkantede krukker med tilklippede buskbom og vedligeholdelsesfrie havemøbler i sort flet, hvilket kun understreger det kontrollerede og stringente. Derfor består mange af denne type opgaver i at få flettet mere personlighed, sjæl og glød ind, fortæller Tina Dalbøge, der fx anbefaler, at man indretter terrassen med møbler og ting i naturfarvet flet, træ, galvaniseret jern, uglaseret (men frostsikret) ler, grønne planter og blomster både direkte i jorden og i forskellige krukker. - Jeg forsøger at få stilen indvendig og udvendig til at matche, det giver en rød tråd, allerede fra man går ind af hoveddøren. Det giver ro, at man kan fornemme, hvem der bor her - både når man kigger ind og ud af vinduerne, siger hun. Lad det gro De seneste par år har køkkenhaverne og drivhusene for alvor fået deres renæssance. Nogle mener, det skyldes den seneste finanskrise, mens andre mener, at trenden skyldes frygten for fx sprøjtegifte. - Jeg tror nu mere på, at vi i en travl hverdag finder det berigende at kunne hente frisk salat eller en gulerod i højbedet. Det handler om en følelse af stolthed og tilfredsstillelse ved at servere noget, vi selv har været med til at skabe. Og de fleste af os må jo nok give Tina Dalbøge ret. Det er som om, at en tomat fra ens eget drivhus smager bedre end dem, vi kan købe i supermarkedet – ikke? Men er du ikke født med grønne fingre, anbefaler boligstylisten dig at starte med et højbed med fx krydderurter eller jordbær. - Udover at friske krydderurter giver smag til maden og jordbær til fløden, kan et højbed også være med til at skabe hygge i haven. Så lad endelig være med at gemme det væk i bagerst i haven, lyder anbefalingen fra Tina Dalbøge, der selv har et stort højbed, hvorfra hun i sommerhalvåret gerne plukker krydderurter og sætter på havebordet i stedet for sommerblomster, der dagligt skal nippes. Glashuse i alle afskygninger I Danmarks største byggeudstilling oplever de ligeledes en stor interesse for udelivet blandt de besøgende, hvilket også afspejler sig i listen over udstillere. - Vi har en udendørs udstilling på hele 26.000 m2, hvoraf en stor del af udstillerne her tilbyder produkter, der forlænger sommeren, eller gør den mere behagelig, fortæller salgchef Vibeke Diemer. Især er udvalget af pavilloner, orangerier, drivhuse, udestuer, overdækninger og pergolaer meget stort. - Så godt som alle de store spillere på markedet i denne kategori er repræsenteret i udstillingen, fortæller Vibeke Diemer og fortsætter: blandt vores udstillere i denne kategori er bl.a. Willab Garden, Pavillon Danmark, Vica, Vitavia, Ahlnor, Hobbydrivhuse, Arte Glasbyg, Salser og Alument. Der er derfor masser af inspiration at finde i udstillingen, hvis man dømmer om en lille oase i baghaven. Også outdoor wellness er begyndt at fylde et væsentligt område i Danmarks største byggeudstilling, hvor man nu kan opleve og forelske sig i fx et spabad til haven, en udebruser eller en udesauna. HUSET Middelfarts byggeudstilling er åben hver dag fra 10-17 – og både adgang og parkering er helt gratis. Og (næsten) hver søndag er det desuden muligt at få rådgivning fra leverandørernes egne konsulenter og konkret byggerådgivning fra en uvildig byggerådgiver. Du kan booke tid til 15 minutters gratis byggerådgivning online eller i HUSETs Reception.
Læs mere
25 maj, 2019
Sådan skaber du bedst skygge i haven

Sådan skaber du bedst skygge i haven

Det kan være let at overse værdien af sollys og skygge og den måde, de fungerer sammen i din have. Samspillet mellem de to skaber atmosfære og en magisk kvalitet, der er subtil og vanskelig at fastlægge, men som kan gøre forskellen mellem godt design og fantastisk design. Er din have have fyldt med træer og skygger det meste af haven, er der stor sandsynlighed  for, at sollys og skygge ikke harmonere. Er der omvendt ikke en et eneste træ, der skygger for din grund eller have, skal der laves noget skygge for skabe atmosfæren. Det nemmeste er, hvis du selv kan kontrollere balancen mellem, hvor meget sollys og skygge du skal have. Se mulighederne for at kontrollere skygge og sollys med permanente løsninger med såsom en markise, en pergola, en pavillon, en overdækket terrasse eller en udestue. Skal du have fjernet træer for at få sollys ind i din have, findes der mange billige muligheder for til træfældning. Markise En markise er en type supplerende tag eller låg, der hjælper med at kontrollere intens soleksponering og varme, der forekommer både indendørs og udendørs. Markiser kan være stationære eller udtrækkelige og lavet af materialer som aluminium, klud, vinyl eller træ. Der findes både manuel markiser og elektroniske markiser. Markiser er fastgjort til muren og hænger oftest foran en dør, et vindue eller i forlængelse af en terrasse. Pergola En pergola er en udendørs facilitet, der danner en skraveret gangbro, passage eller siddeområde med lodrette stolper eller søjler, der normalt understøtter tværbjælker og et solidt åbent gitter, hvor man typisk dyrker vinstokke. Som en type lysthus kan det også være en udvidelse af en bygning eller tjene som beskyttelse for en åben terrasse eller en forbindelse mellem pavilloner. Overdækket terrasse Valgmulighederne inden for overdækket terrasser er mange, og der findes både åbnede og lukkede terrasser. En åben terrasse kan være en glasforlængelse til køkkenet eller stuen, og kan man bringe den udendørs følelse indendørs. En lukket overdækket terrasse har en dør, der lukker helt af, og man kan bringe den indendørs følelse udendørs. En overdækket terrasse er meget lysere end et indendørs rum. Et klassisk overdækket område tilbyder beskyttelse mod vind, regn og sol. Du kan drømme dig væk i en seng på terrassen, og du har mulighed for at grille med dine venner eller nyde den tidlige morgensol uden at skulle bekymre dig om vejret. De, der foretrækker lidt mere beskyttelse, kunne udvide den overdækkede terrasse med vægpaneler eller glasskydedøre, højttalere, vandsystem eller opvarmnings muligheder. Dette gør terrassen til et ægte haveværelse. Nyd det bedste fra begge verdener med en behagelig udendørs terrasse og ekstra boligareal. Med et dynamisk tag og vægge kan man nemt omdanne sit rum til det man har lyst til. Udestue Udestuer er generelt specialdesignet, så de passer til det hjem, de er knyttet til. Normalt placeres et en udestue på siden eller bagsiden af ​​huset, og de fleste gårdhaveterrasser kan bruges som base for rummet. Udestuer har en mursten eller træbase til at understøtte de store glas- eller plastpaneler, der giver mulighed for at få sollys ind i rummet.  Det er også muligt at få installeret skærme og glasskydedøre, hvis du foretrækker at være i stand til at kunne åbne rummet og lade den friske luft komme ind. For de fleste husejere er den største fordel ved en udestue at kunne nyde en udendørs følelse indenfor. En anden fordel ved en udestue er, at der er rig mulighed for, at få frisk luft samtidig med, at du holder insekter og dyr ude. Med en udestue skaber du også et ekstra rum i dit hjem, der kan bruges til forskellige formål fx orangeri, atelier eller te-stue. Hvis du ønsker lidt ekstravagance, kan du installere et udespa og nyde udsigten til haven. Det kan også være, at ønsker at give en separat plads til børnene at lege på, så kan en udestue være den perfekte løsning. Pavillon En pavillon er mindre bygning der kan bruges som et lille te-hus, lysthus, gæstehus eller udstilling. Pavillonen er placeret lige foran huset, men den kan også stå for sig selv i den anden ende af haven. Fordelen ved en pavillon er, at du kan sidde udenfor og nyde solen, mens du sidder i skyggen. Afhængig af hvilken pavillon du ønsker, kan du få et tag med lameller eller solafskærmning, så der kommer delvist sol og delvist skygge ind til at skabe harmoni i pavillonen. Fra en pavillon kan du desuden nyde 360 graders syn af naturen hele året rundt. Brug pavillonen som et fristed tæt på huset, hvor du kan sidde og nyde naturen selv eller hygge med vennerne. Desuden er der mulighed for at lukke af for vinden, ved at vælge en lukkede pavillon med vinduer. En pavillon kan dekoreres efter eget ønske, men mange vælger at dekorere den med slyngplanter og lys.
Læs mere
6 juli, 2021