Med septembers ankomst følger efteråret og det koldere vejr, men det er alligevel en afgørende tid i haven.
For du kan vinde rigtigt meget – og spare mange kræfter – til næste år, hvis du i september forbereder din have til den kommende sæson.
Når jorden er fugtig, og når det stadig er lunt i luften, spirer græsfrø bedst. Derfor er september et ideelt tidspunkt at så nyt græs på. Her er jorden stadig varm oven på sommeren, men samtidig begynder der at være flere regnvejrsdage.
Faktisk var september sidste år både vådere og lidt varmere end normalt. Og det er vigtigt. For kombinationen af varme og en jord, der ikke tørrer ud, giver optimale vækstbetingelser for græsfrø.
Det er en rigtig god idé at fjerne årets sidste ukrudt, inden vinteren sætter ind. For en ekstra kamp mod ukrudtet betyder, at du indleder foråret med sund jord, du kan plante i. Fjern derfor al den synlige ukrudt og de spirende ukrudtsfrø, du kan finde, inden den mørke tid for alvor kommer.
September er æbletid, og det er måneden, hvor mange æblesorter bliver plukkemodne. For eksempel Elstar, Rød Aroma, Gråsten.
Typisk er æblet modent til plukning, når farven ændres fra at være grønlig til den for sorten, typiske frugtfarve - typisk gul eller rød. Samtidig dannes et beskyttende vokslag, der får æblet til at skinne. Og så er det ellers bare at spise den søde frugt.
Ligesom med græsset er september et oplagt og ideelt tidspunkt at plante flere nye planter og træer. For eksempel stedsegrønne planter, blomsterløg – som tulipaner, narcisser, perlehyacinter – men også nåletræer. For september byder på en perfekt kombination af varme og vand fra oven, så de ting, du planter, kan nå at etablere sig, inden den kolde og mørke tid kommer.
Flere træer må ikke beskæres senere end i september. Det gælder blandt andet hindbær- og birke-, valnødde- og kirsebærtræer. Beskærer du dem senere, risikerer du, at "sårene" efter beskæringen ikke heler helt. Men i løbet af sommeren og frem til og med september er de stadig i vækst og kan derfor nå at hele.
I løbet af efteråret når mange dræbersnegle at lægge mange hundrede, hvide æg, der gemmer sig i den løse jord eller kompostbunken. Du kan derfor sætte et større modangreb ind på næste års invasion af dræbersneglene – og begrænse styrken – hvis du ødelægger de mange snegleæg, som du potentielt kan finde i jorden i september.
Æggene er kun få millimeter store, men ligger i større klumper op ad hinanden, typisk på lunere steder. Når du finder dem, kan du smide dem i skraldespanden eller ganske enkelt kvase dem.
September er også en god måned for andre projekter i haven og på huset. Efteråret er nemlig lig med en masse dage med blæst, storm og regn - og det er derfor vigtigt, at du gør de udendørs områder klar til årstiden.
Er det ikke nok at rense tagrenden? Eller har vind og vejr hærget hegnet og haven? Så tag familien med et smut til Middelfart. Her finder I Danmarks største udstilling af materialer og løsninger til huset, haven og fritidshuset. Udstillingen er åben hver dag fra 10-17 – og om søndagen har du også mulighed for atgratis rådgivningved en af vores dygtige byggerådgivere.
Du kan læse mere omudstillingenog de enkeltevirksomheder, der udstiller i HUSET Middelfart på vores hjemmeside.