14 august, 2018

Danske huse skal kunne tåle et mere ekstremt vejr

Danske huse skal kunne tåle et mere ekstremt vejr

Af Søren Hygum Hansen

En rekordvarm sommer, en sibirisk isvinter og voldsomme skybrud, der fører store oversvømmelser med sig. Det danske vejr har i de senere år ofte vist sig fra sin ekstreme side, og ifølge mange klimaforskere og organisationer er det usædvanlige vejr kommet for at blive. Vi kan forvente mere regn, flere skybrud og en højere vandstand, og samtidig er sandsynligheden for hedebølger i Danmark nu firedoblet, viser en ny analyse fra organisationen ”World Weather Attribution”, der forsker i særlige vejrfænomener.

FNs meteorologiske organisation, WMO, melder også, at det ikke længere vil være unormalt med en jordklode, der har feber.

- Vi kan konstatere, at sandsynligheden for ekstrem varme eller hedebølger er blevet markant øget af klimaforandringerne. Vi kan lige så godt vænne os til det, sagde Clare Nullis, der er talsmand for WMO, i juli.

Men før vi fik en dansk sommer, hvor mange sol- og varmerekorder blev slået, oplevede vi – på kort tid – flere markante vejrskift. I ellers normalt kolde januar ramte temperaturen nogle dage hele 11 graders varme. I februar kom kulden sammen med en sibirisk isvinter, hvor temperaturen nåede ned på 10 graders frost, og siden faldt der helt usædvanligt 25 centimeter sne i april.

Sidst i april blev så især Fyn og Jylland hærget af voldsomme skybrud, men blot få dage senere var det historisk varmt i Danmark, og maj slog flere solskinsrekorder efterfulgt af en sommer med hedebølge på hedebølge.

Og det stærkt foranderlige, til tider ekstreme vejr skal derfor have en stor betydning, når vi køber eller bygger en bolig, lyder det fra flere byggeeksperter.

- Vores krav til, hvad et hus skal kunne, og vores viden om de påvirkninger et hus skal modstå, ændrer sig med tiden. Og huskøbere skal være opmærksomme på om huset, de ser på, er klar til fremtidens klima, siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet i København, til brancheforeningen Danske Byggecentre.

Vinduer må ikke være for store

Tue Patterson, der er ekspert i byggeteknik og energi hos Boligejernes Videncenter, Bolius, fortæller til Fyens Stiftstidende, at det mere ekstreme vejr allerede har en indflydelse på den måde, man i dag bygger huse på. For eksempel i forhold til hvor store vinduerne er sammenlignet med resten af lokalet.

- Man kan ikke have et lille soveværelse med kæmpestore vinduespartier mod syd, det bliver simpelthen for varmt. I Danmark elsker vi - i modsætning til sydpå - at få solen og lyset ind i husene, men der er kommet begrænsninger på i forhold til vinduernes størrelse, forklarer han til avisen.

Ikke kun solen, men også regnen har en indflydelse på byggeriet af huse. For eksempel kan de tagrender, der i dag bliver monteret på huse, tåle mere vand, og man er i dag mere fokuseret at lede de større regnmængder, vi kan forvente i fremtiden, væk fra husene.

- Det betyder for eksempel, at man bygger terrasserne, så de skråner væk fra huset. Og på mange af de ældre huse bygger man dræn hele vejen rundt, så regnen ikke kommer ind i husene, siger han til Fyens Stiftstidende.

Vær opmærksom på regnvandet

Torben Valbørn Rasmussen peger også på, at husejere skal være opmærksomme på de stadig større regnmængder, der venter i fremtiden.

- Hvis huset ligger ud til kysten, bør du tjekke, om stormflod eller overløb fra åer kan ramme huset. Desuden bør du tjekke, om der er risiko for, at der trænger vand ind gennem afløbene, siger han til Danske Byggecentre.

Læs også ...

Sådan får du nemt et godt indeklima

Sådan får du nemt et godt indeklima

Alt for mange danskere bor i et hjem med et dårligt og usundt indeklima, der i værste fald kan føre sygdomme med sig. Men faktisk kan du selv gøre meget – relativt let - for at forbedre klimaet inden for hjemmets fire vægge.Læs her fem gode råd.Af Søren Hygum HansenHovedpine. Træthed. Irritation i øjne og hals. Og allergiske reaktioner.Et dårligt indeklima kan være den direkte årsag til flere alvorlige sygdomme og gener.Og især indeklimaet i din bolig har ofte en afgørende betydning for din sundhed og dit velbefindende. For ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen opholder omkring halvdelen af voksne danskere sig mindst 16 timer i døgnet i deres bolig – og 90 procent af alle danskere tilbringer mindst halvdelen af døgnet i hjemmet.Det er blandt andet temperaturen og luftfugtigheden, der har indvirkning på komforten og velværet i hjemmet – begge dele kan føre til forekomsten af skimmelsvamp og husstøvmidler. Kilder til fugt i boligen er blandt andet badning, madlavning, tørring af tøj og ikke mindst den vand, som vi mennesker selv afgiver via huden.Men der er flere ting, du selv kan gøre for at forbedre indeklimaet i hjemmet. Her får du fem af de bedste råd:1. Ud med luften, ind med luften … Vi har hørt det mange gange før, men det holder stadig og er ekstremt vigtigt: Du skal lufte ud i din bolig. Gør du ikke det, risikerer du at få fugtskader og skimmelsvamp i hjemmet. Luft derfor ud minimum to gange om dagen – gerne morgen og aften - og helst i fem til ti minutter ad gangen. Og kan du skabe direkte gennemtræk under udluftningen, er det endnu bedre.Du skal især huske at lufte ud i badeværelset, når du har været i bad, da badeværelset er den værste fugtsynder.2. Undgå at tørre tøjet inde Hvis du tørrer tøj i indenfor, kan der komme en høj luftfugtighed i boligen, hvilket igen kan fremme væksten af skimmelsvamp og husstøvmider. Derfor er indendørs tørring af tøj en klar årsag til dårligt indeklima.Hvis du alligevel – på for eksempel en regnvejrsdag i oktober - er nødt til at bruge hjemmet til at tørre tøj, er det gode råd at tørre tøjet et sted, hvor der er meget ventilation – eller at tørre det i en tørrekælder, hvis du har det.3. Skab en jævn temperatur i alle rum Det kan være fristende at skrue ned eller helt slukke for varmen i de rum, vi sjældent bruger. Men det er en rigtig dårlig idé. For i et rum, der ikke er varmet op, kommer der kolde overflader, og en kombination af kolde overflader og fugt fører kondens med sig. Og netop kondensvand leder til skimmelsvamp. Så vil du undgå det, skal du sikre, at der er samme temperatur i hele huset – og helst ikke lavere temperaturer end 18-20 grader.4. Få udbedret vandskader omgående Ja, det kan virke banalt, men ikke desto mindre er det vigtigt: Har du en mindre vandskade, skal du hurtigst muligt få den udbedret. Et rør, der er utæt og afgiver vand, vil føre fugt- og svampskader med sig. Så få derfor straks lukket hullet og stoppet skaden, når den opstår.5. Tænd ikke cigaretten i hjemmet Ryger du i dit hjem, er det reelt ligegyldigt, om du følger alle de andre råd. For rygning indenfor hjemmets fire vægge har en kæmpe betydning for indeklimaet. En undersøgelse fra 2017 fra amerikanske University of California viste, at de giftige stoffer i cigaretrøg bliver hængende i møbler, gulvtæpper, vægge og meget andet og derfor udgør en stor sundhedsfare.I et forsøg placerede forskerne en række mus i et bur med materialer, som havde været udsat for tobaksrøg – som for eksempel tøj og møbler. Og blot én måned senere havde musene pådraget sig leverskader som følge af tobaksrøgen. Den gode nyhed er dog, at 78 procent af alle danskere ifølge Kræftens Bekæmpelse bor i et hjem, der er helt røgfrit. Men sundhedseksperterne opfordrer alle danskere til at kvitte tobakken derhjemme.Investér i et godt indeklima Rådene ovenfor er ganske gratis, men er det ikke nok til at løse indeklimaproblemerne i dit hjem, er der også råd for det. Der findes nemlig en række produkter, som kan hjælpe dig og din familie til at skabe det bedste indeklima derhjemme. Uanset, om I døjer med for høj luftfugtighed, mørke rum eller dårlig akustik.Du kan fx skabe bedre luft i din bolig med et ventilationssystem. Sikre mere lys og mindre kondens med nye energirigtige vinduer. Eller få bedre akustik i hjemmet med nye lyddæmpende gulve eller lofter.
Læs mere
4 september, 2018
Nyt design kan få boligejerne til vælge energirigtigt

Nyt design kan få boligejerne til vælge energirigtigt

Danskerne er endnu ikke for alvor hoppet med på vores sydlige nabolandes fascination af solcelle-energi, og det er egentlig en skam, da fejlagtige fordomme om grimt design lægger en dæmper på potentielt sparede penge og en stor hjælpende hånd til miljøet.Af Jacob F. H. PetersenMange danskere har stadig private solcelleanlæg langt nede på listen over mulige tilføjelser til hjemmet. Det har virket for avanceret, ikke brugbart nok, og måske vigtigst af alt; for grimt. Thomas Ahola Pedersen, ejer af firmaet Solartag, er dog af en anden overbevisning. Han har valgt at bringe solcelle-succesen til Danmark.Øget fokus på æstetik kan øgeomsætningenSolartag integrerer solceller direkte i tagpladerne. Det giver plads til stærke designvalg, da solcellerne dermed ikke længere behøver fylde og præge privathjemmets udseende, som det traditionelt set gør med klassiske solfangere. Thomas Ahola Pedersen ser gode muligheder for det fremtidige danske og skandinaviske marked, der har et stort uudnyttet potentiale for solcelleanlæg i tag:”Jeg mener, at vi står over for et krydspunkt lige nu, hvor interessen for solceller kommer til at kulminere. Pengebesparelse kombineret med de lækre designmuligheder, som vores firma tilbyder, giver et stort potentiale for udvikling på det danske marked, allerede inden for de næste par år. Jeg tror, at vi kommer til at se meget mere til solceller hos danske privatboliger i den nærmeste fremtid. ”Thomas Ahola Pedersen fortæller yderligere, at hans kunder generelt er meget tilfredse med, hvor hurtigt de kan tjene udgiften til deres solceller ind igen.Øget interesse for solceller blandt boligejernePå trods af det uudnyttede potentiale i de danske hustage, kan HUSET Middelfart berette om en øget interesse og efterspørgsel fra byggeudstillings besøgende. Det forklarer Carsten Petersen, der er salgskonsulent med ansvar for udstillingen:”Jeg oplever ret tydeligt en fremgang i efterspørgsel på solceller. Solceller fylder mere og mere i vores besøgendes bevidsthed, og det afspejles klart i deres spørgsmål, når de gæster vores udstilling. Forespørgslerne er blevet konkrete og mere seriøse – det er ikke længere blot ren interesse, men også med henblik på at investere. Og der er vi jo glade for at kunne meddele dem, at de ikke længere behøver gå på kompromis med husets udseende. ”Solceller får i stigende grad opmærksomhed fra den brede befolkning, men der er endnu ikke den nødvendige gennemslagskraft på de offentlige byggerier. Tilskudsordninger og politiske signaler har det med at ændre sig på store projekter, og desværre er dette tilfældet for bygningen af offentlige solcelleanlæg. Heldigvis er der stort potentiale i det private, der kan tage over, hvor det offentlige har sluppet – økonomiske og tekniske analyser fra Aalborg Universitet viser således, at det i 2050 vil være hensigtsmæssigt at lade solcelleenergi udgøre en samlet kapacitet på mellem 5000 og 10000 MW. Til sammenligning er solcelleenergis nuværende samlede kapacitet 860 MW.Solcellergår umiddelbart en lys fremtid i mødeSelvom de fleste boligejere er klar over, at de med energirigtige forbedringer både kan skåne miljøet og på sigt også skåne deres økonomi,har mange valgt fx solenergi fra. Tidligere har solfangere da heller ikke ligefrem pyntet på husets udseende, hvilket har været med til at bremse mange forbrugere i at tilvælge solenergi. Heldigvis findes der altså nu stærke alternativer til at komme designproblemet til livs - og dermed også en del af klimaproblemet. Førnævnte løsninger med solceller integreret direkte i tagstenene kan faktisk bruges af omkring 1.6 millioner danske hjem, ifølge ing.dk.Hos HUSET Middelfart er man overbevist; solenergi bliver kun større. Inden længe kan de besøgende opleve de avancerede solcelletegl i udstillingen – og få gratis råd og vejledning om deres funktion og fordele.
Læs mere
27 juni, 2018
Sådan får du tilskud til din energirenovering

Sådan får du tilskud til din energirenovering

Energirenoverer du boligen, så er der penge at hente. Energiselskaberne giver tilskud til energirenoveringer ved at opkøbe din boligs energibesparelser. Nedenfor finder du en overskuelig grafik, der viser hvad, hvordan og hvor meget, du kan få i tilskud..Af Louise Lyngsø KjærulffDet er ikke alle, som ved det, men du kan få tilskud til energirenoveringer, hvis du for eksempel vil spare på strømmen eller varmeregningen. Det er både private og erhverv, der kan søge om tilskud. Tilskuddet gives, fordi den tidligere regering i 2012 lavede en energiaftale med et formål om at reducere vores energiforbrug. Energiselskaberne ”opkøber” derfor energibesparelser fra både boligejere, andelsboligforeninger, landbrug og i den offentlige sektor.Tilskuddet bliver tildelt efter, hvor meget du reducerer dit energiforbrug i forbindelse med energirenoveringen. Jo større en energibesparelse du opnår ved energirenoveringen desto højere tilskud får du. Energiselskaberne betaler en sats på mellem 25-40 øre pr. sparet kWh, som energirenoveringen medfører det første år.Ansøg, før du går i gang Du skal ansøge om tilskuddet til energirenoveringer, før du påbegynder renoveringen. Tilskuddet skal nemlig godkendes, før en håndværker kan bestilles og materialer indkøbes. Hvis du som privatperson energirenoverer din bolig, kan du endda kombinere tilskuddet med det grønne håndværkerfradrag. Du kan få op til 12.000,- i håndværkerfradrag på renoveringer med grønt sigte.Energihjem.dk har udarbejdet en infografik, som giver dig et fuldt overblik over hvad, hvordan og hvor meget du kan få i tilskud, så du er klar til at energirenovere.Kilde: Energihjem.dk
Læs mere
26 oktober, 2017