Blog – udstillere

Masser af ny og spændende viden og inspiration

Haven hitter hos danskerne

Haven hitter hos danskerne

De første stråler har knapt ramt terrassen, før vi danskere fylder krukkerne med blomster og hiver havestolene og haveredskaberne frem. Ifølge boligstylist og blogger Tina Dalbøge skyldes det dog ikke kun, at de kolde og grå måneder er forbi. Hun oplever nemlig en generel stigning i danskernes interesse for haven og værdsættelse af udelivet. Af Louise Lyngsø Kjærulff For 15 år siden blev der luet ud i antallet af staudebede og urtehaver, i dag er tendensen nærmest stik modsat. I hvert fald oplever Tina Dalbøge, at hendes kunder i stigende grad efterspørger haver med masser af planter, hyggekroge og udstyr, som forlænger udelivet. Inde flytter ud Veludstyrede udekøkkener. Udespa, udesaunaer og -brusere. Loungemøbler, solstole og markiser. Orangerier, drivhuse og pavilloner. Højbede, urtehaver og bålsted.Ja, der er efterhånden ikke det udstyr, der mangler i de danske haver. - Haven anno 2019 er et sted, hvor familien nyder at være – aktivt og passivt. Derfor er det heller ikke unormalt, at vi indretter haven som et sted, vi har lyst til at tilbringe mange timer, fortæller Tina Dalbøge.Hun oplever, at flere boligstylingsopgaver i dag også medfører til lidt rådgivning af terrasser og hyggekroge. - Er det nybyggede huse har de ofte valgt sorte firkantede krukker med tilklippede buskbom og vedligeholdelsesfrie havemøbler i sort flet, hvilket kun understreger det kontrollerede og stringente. Derfor består mange af denne type opgaver i at få flettet mere personlighed, sjæl og glød ind, fortæller Tina Dalbøge, der fx anbefaler, at man indretter terrassen med møbler og ting i naturfarvet flet, træ, galvaniseret jern, uglaseret (men frostsikret) ler, grønne planter og blomster både direkte i jorden og i forskellige krukker. - Jeg forsøger at få stilen indvendig og udvendig til at matche, det giver en rød tråd, allerede fra man går ind af hoveddøren. Det giver ro, at man kan fornemme, hvem der bor her - både når man kigger ind og ud af vinduerne, siger hun. Lad det gro De seneste par år har køkkenhaverne og drivhusene for alvor fået deres renæssance. Nogle mener, det skyldes den seneste finanskrise, mens andre mener, at trenden skyldes frygten for fx sprøjtegifte. - Jeg tror nu mere på, at vi i en travl hverdag finder det berigende at kunne hente frisk salat eller en gulerod i højbedet. Det handler om en følelse af stolthed og tilfredsstillelse ved at servere noget, vi selv har været med til at skabe. Og de fleste af os må jo nok give Tina Dalbøge ret. Det er som om, at en tomat fra ens eget drivhus smager bedre end dem, vi kan købe i supermarkedet – ikke? Men er du ikke født med grønne fingre, anbefaler boligstylisten dig at starte med et højbed med fx krydderurter eller jordbær. - Udover at friske krydderurter giver smag til maden og jordbær til fløden, kan et højbed også være med til at skabe hygge i haven. Så lad endelig være med at gemme det væk i bagerst i haven, lyder anbefalingen fra Tina Dalbøge, der selv har et stort højbed, hvorfra hun i sommerhalvåret gerne plukker krydderurter og sætter på havebordet i stedet for sommerblomster, der dagligt skal nippes. Glashuse i alle afskygninger I Danmarks største byggeudstilling oplever de ligeledes en stor interesse for udelivet blandt de besøgende, hvilket også afspejler sig i listen over udstillere. - Vi har en udendørs udstilling på hele 26.000 m2, hvoraf en stor del af udstillerne her tilbyder produkter, der forlænger sommeren, eller gør den mere behagelig, fortæller salgchef Vibeke Diemer. Især er udvalget af pavilloner, orangerier, drivhuse, udestuer, overdækninger og pergolaer meget stort. - Så godt som alle de store spillere på markedet i denne kategori er repræsenteret i udstillingen, fortæller Vibeke Diemer og fortsætter: blandt vores udstillere i denne kategori er bl.a. Willab Garden, Pavillon Danmark, Vica, Vitavia, Ahlnor, Hobbydrivhuse, Arte Glasbyg, Salser og Alument. Der er derfor masser af inspiration at finde i udstillingen, hvis man dømmer om en lille oase i baghaven. Også outdoor wellness er begyndt at fylde et væsentligt område i Danmarks største byggeudstilling, hvor man nu kan opleve og forelske sig i fx et spabad til haven, en udebruser eller en udesauna. HUSET Middelfarts byggeudstilling er åben hver dag fra 10-17 – og både adgang og parkering er helt gratis. Og (næsten) hver søndag er det desuden muligt at få rådgivning fra leverandørernes egne konsulenter og konkret byggerådgivning fra en uvildig byggerådgiver. Du kan booke tid til 15 minutters gratis byggerådgivning online eller i HUSETs Reception.
Læs mere
25 maj, 2019
Vi drømmer om mere fritid – og et fritidshus

Vi drømmer om mere fritid – og et fritidshus

Interessen for et fristed – etfritidshus eller sommerhus – med plads til nærvær, familie og hygge er stigende blandt danskerne. Og har du og din familie det på samme måde, kan I med fordel tage en tur til Middelfart i maj måned og gå på opdagelse i Danmarks største fritidshusudstilling. Af Jacob F. H. Petersen Sommerhuse erin.Danskerne er vilde med fritidsboliger som aldrig før, og det kan nemt og hurtigt aflæses i handelstal fraBoligsiden. Vi var vidne til et hidtidigt rekordår i 2018, men stigningen fortsætter ufortrødent ind i 2019 også. Salget af fritidshuse er nemlig indtil videre steget med hele 16 % i forhold til sidste år. Nye tendenser blandt børnefamilier i storbyerne Al logik strider mod de fortsat vilde stigninger i salgstallene, men de afspejler faktisk en stor forbruger- og livsstilstrend. Man kunne forestille sig, at det er investeringsmuligheder, der er årsag til den eksplosive stigning af købere, men dette er kun den halve årsag. Danskerne har nemlig for alvor fået øjnene op for fredfyldte ophold i lækre fritidsboliger, og det stigende salgsantal er i højere grad et udtryk for, at vi selv har intentioner om at bo i boligerne – vi vil simpelthen have det for os selv. Børnefamilier i storbyerne kommer hurtigt til at savne grønne områder, støjfrie aftener og gåture uden bilos, og derfor søger de efter nye muligheder. Her har fritidshuset vist sig som det oplagte alternativ til lejlighedslivet i bycentrum, og nogle familier vælger faktisk en slags deltidsløsning, hvor man det meste af året skifter mellem at bo nogle dage i fritidshuset for derefter at vende tilbage til byen. Det bedste fra begge verdener. Stenhøj Husene glade for den store interesse Stenhøj Husenehar netop opbygget et nyt flot fritidshus iudstillingenved HUSET Middelfart, og Jan Sørensen, der arbejder for dem som salgskonsulent, er glad for den udvidede kundekreds og ser desuden stor værdi i samarbejdet med HUSET Middelfart. ”I øjeblikket er vi så heldige, at vi ser masser af kunder, der er klar til at handle,” fortæller Jan således. ”Det er dejligt, at vi kan blive ved med at bygge på succesen fra 2018. Og så er vi selvfølgelig stadig glade forat udstille her hos HUSET Middelfart.Her får vi altid stor hjælp fra deres flinke personale, og så er det tilmed det perfekte udstillingsrum for vores forretning.” HUSET Middelfart harDanmarks største (og flotteste) udstilling af fritidshuse, og det vil vi gerne fejre og vise frem for så mange som muligt. Derfor holder viÅbent Fritidshusden 17.-19. maj og igen fra den 25.-26. maj her i HUSET Middelfart. TilÅbent Fritidshushar vi konsulenter til stede i alle huse. Entre, parkering og rådgivning er gratis. Vi håber på at se så mange som muligt, og at I får den inspiration, I har brug for!
Læs mere
14 maj, 2019
Sinnerup er rykket ind i Danmarks største byggeudstilling

Sinnerup er rykket ind i Danmarks største byggeudstilling

Sinnerup har valgt at tage deres flotte designs til Middelfart, hvor de har opstillet kreative bolig- og livsstilmiljøer rundt omkring i HUSET Middelfarts store, indvendige udstilling. Udover at hente inspiration i Sinnerups udstilling, kan de besøgende desuden hente en voucher, som giver 10 % rabat på alle køb i Sinnerup Horsens. Af Jacob F. H. Petersen Første step i en bygge- eller renoveringsproces er ofte at forny hjemmets flader og øvrige faste elementer, men i halen af dette følger selve indretningen. Møblerne, billederne på væggen og de små nipsting. I HUSET Middelfart har de besøgende i årtier kunnet få inspiration til byggeprodukter- og løsninger, men nu kan de ligeledes finde inspiration til at fuldende rummet. Sinnerup Horsens har nemlig valgt at tage rejsen til Middelfart, hvor de udstiller et udvalg af deres lækre produkter til både køkken, badeværelse, spisestue, uderum og entré. Og som butikschef Trine Th. Rasmussen siger, så er HUSET Middelfart og Sinnerup et godt match på flere punkter. ”Det er mange af den samme type kunder, der besøger HUSET Middelfart og vores butik, og derfor giver det super god mening for os at lave en udstilling her i Middelfart. Det er jo et mega fedt hus” siger Trine. Gensidigt frugtbart match Det er dog ikke kun Sinnerup, der får noget ud af udstillingen – tværtimod. HUSET Middelfart får tilført en god portion elegance og finesse fra den store livsstilskæde. ”Jeg er overbevist om, at vores flotte og kreative designøer kan bløde det lidt op blandt alle de skinnende brusere og vandhaner,” siger hun med et smil på læben og fortsætter: ”Nu er der lidt mere – især til kvinderne.” De flotte interiørmiljøers placering er nøje udvalgt, da de, som Trine også siger, virkelig formår at give noget helt nyt til det generelle indtryk af udstillingen. Eftersom Sinnerup har valgt at inkludere designs til så mange forskellige områder af et hus, bliver det samlede æstetiske udtryk virkelig stærkt. Det perfekte showroom Salgskonsulent Carsten Petersen var ikke i tvivl, da muligheden for at få Sinnerup som udstiller bød sig – på trods af, at de jo egentlig ikke passer ind under HUSET Middelfarts ’typiske’ udstillere. ”Sinnerup pryder vores udstilling, og derfor har vi valgt at indgå et samarbejde med dem,” fortæller Carsten. ”Derudover føler vi også, at vi er tæt på det ideelle showroom for dem. Hos os kommer nemlig mange købedygtige kunder af den type, der også ofte handler i Sinnerup.” Sinnerup har efterhånden 45 år på bagen, men det danske livsstilhus, der startede med en enkelt butik i Holstebro og nu har 13 butikker i både Danmark og Tyskland, bliver ved med at lægge standarden for dansk boligfornyelse. Sinnerup har tilført en god mængde kvalitet, æstetik, mode og møbler til HUSET Middelfart – og dermed gjort, at der nu er endnu mere inspiration at finde i Danmarks største byggeudstilling. Kom til Søndag i HUSET Det sitrer af god energi og nye idéer, når vi inviterer til Søndag i HUSETi Danmarks største byggeudstilling; HUSET Middelfart. Der er gratis adgang til udstilling, gratis vejledleding fra udstillerne på standene og gratis rådgivning fra HUSETs uvildige byggerådgivere og konsulenter. Selve udstillingen er stort set den samme hele året, men standene er bemandet i forskellige perioder. Vil du i dialog med en bestemt udstiller, anbefaler vi derfor, at du kontakter virksomheden inden dit besøg for at høre, om de er på deres stand den pågældende dag. Se HUSETs udstillere og deres kontaktoplysninger.
Læs mere
24 april, 2019
QTOO har åbnet outlet-udsalg i HUSET Middelfart

QTOO har åbnet outlet-udsalg i HUSET Middelfart

Hvis du er på jagt efter en ny, billig kvalitetsvask til badeværelset eller andet badeværelsesudstyr, så er det helt sikkert værd at slå et smut forbi QTOOs outlet-stand i HUSET Middelfart. Her kan du – noget billigere, end du plejer – købe badeværelsesudstyr i rustfrit stål fra QTOO samt et udvalg de anerkendte og prisvindende porcelænsprodukter til badeværelset fra italienske Catalano. Spar op til 80 procent Du kan se alle outletprodukterne fra QTOO og Catalano i deres outletliste, men vil du se og mærke kvaliteten, skal du forbi Danmarks største byggeudstilling i HUSET Middelfart. Her udstilles et udvalg af outletprodukterne – og der vil løbende komme nyt udvalg på standen. Du kan spare mellem 60 og 80 % på QTOO og Catalanos produkter i outlet- afdelingen. Varerne fejler ingenting Ingen af produkterne i QTOOs outlet har fejl eller mangler. Det er blot produkter, som har været pakket ud, returvarer eller badeværelsesprodukter eller -tilbehør, som ikke længere er en del af sortimentet. Du har derfor mulighed for at få varerne hjem til dig til en væsentlig lavere pris, end produkterne normalt koster. Hvis du forelsker dig i et af outletprodukterne, skal du blot kontakte QTOO på 38 11 20 20 og oplyse varenummeret på det produkt, du ønsker at købe. Herefter kan du afhente bestillingen på QTOOs lager i Padborg – eller mod et fragtbeløb på maksimalt 300,00 kr. få varerne fragtet direkte til din adresse. Åbent hver dag 10-17 Byggeudstillingen i HUSET Middelfart – og dermed også QTOOs outletstand, er åben alle dage fra 10-17 hele 360 dage om året. På samme adresse finder du desuden Syddanmarks største badudstilling, så her er masser af inspiration at finde, hvis du har planer om at bygge eller renovere badeværelse. Har du behov for rådgivning til dit byggeprojekt, kan du bestille 15 minutters helt gratis og uvildig rådgivning hos enten HUSETs ByggeRåd eller badkonsulenten fra Bedre Bad – Bedre Energi. Bestil tid i HUSETs online bookingkalender.
Læs mere
17 marts, 2019
Fysisk salg i butikker dominerer fortsat

Fysisk salg i butikker dominerer fortsat

Mange danskere har i årevis købt varer over nettet, men online handel udgør alligevel kun en lille andel af det samlede salg herhjemme. For fysisk salg dominerer fortsat. Og der er endda flere eksempler på, at virksomheder, der har fået succes med online salg, nu også etablerer fysiske butikker. Af JacobF. H.Petersen Online handel på internettet er blevet en del af mange danskeres dagligdag. Og siden den første smartphone kom på markedet, har den ene erhvervsleder efter den anden været overbevist om, at online butikker en dag vil erstatte de fysiske butikker. Men flere tendenser peger på, at det ikke sker lige foreløbig - de fysiske butikker er endda i nogle tilfælde på vej mod et comeback. Overvurdering af online handel Flere argumenter taler kraftigt for, at fysiske butikker fortsat vil være dominerende, og at vi kommer til at se et stigende antal online aktører fokusere på en øget fysisk tilstedeværelse. Først og fremmest er online handel langt fra så dominerende, som nogle måske forestiller sig. I 2017 købte vi danskere således kun 11 procent af vores varer online, og det samlede forbrug er altså ikke så stort, som mange forventede, det ville blive, da handel over nettet for nogle år tilbage for alvor begyndte at eksplodere. Hvad der er årsagen til det stigende antal vurderes at have noget med sikkerhed omkring valget at gøre.IfølgeDansk Erhverv undersøgte 11 % nemlig deres køb i en fysisk butik i 2016, inden de købte et produkt online - og 16 % gjorde det samme i 2017. For selvom det er en nem og behagelig oplevelse at kunne handle hjemme fra sofaen, så foretrækker de fleste at basere store og vigtige køb på en fysisk oplevelse af produktet, som de kan se, røre eller prøve i de fysiske butikker. Om der så er uendelige, detaljerede billeder online, vil det aldrig kunne erstatte følelsen af at stå ved siden af et produkt og rent faktisk røre ved det. Helt tæt på produktet Det er ofte den fysiske oplevelse af produktet, der afgør, om kunden vil kunne identificere sig med produktet og dermed investere i det. ”Dét, vi oftest hører fra producenter, der overvejer at udstille hos os, er, at de vil give deres kunder en mulighed for at komme helt tæt på deres produkter”, forklarer Mads Ahlmann, salgskonsulent hos HUSET Middelfart. I HUSET Middelfart viser flere end 150 udstilleres produkter og ydelser frem i en 28.000 kvadratmeter stor udstilling. ”De ser det som en stor service og en essentiel del af beslutningen, at man kan få lov til at se, mærke og høre, hvad man overvejer at investere i. Kunderne skal have følelsen af at kende produktet, før de træffer en endelig beslutning. Det er tit det, der skaber et gensidigt succesfuldt salg og en god fremtidig kontakt mellem producent og kunde,” forklarer Mads videre. Ønske om kundepleje anerkendes af giganter Kunderne forventer samtidig et personligt engagement og en skræddersyet forbrugeroplevelse, når de beslutter, om de vil købe et produkt eller ej. Og det er kun en fordel, hvis de kan interagere med sælgere. For det kan være uoverskueligt at scrolle igennem en masse hjemmesider, der alle ligner hinanden. En dygtig og kompetent sælger kan derimod hurtigt hjælpe kunden i den rigtige retning med god rådgivning. Samtidig er der flere eksempler på, at virksomheder, der har fået succes online, nu også har etableret fysiske butikker. Internet-giganter som Amazon, der sælger bøger, tøj og andre varer online, har etableret fysiske butikker, og Google har indgået et omfattende partnerskab med detailhandelsvirksomheden Walmart. Og i Danmark har Frishop.dk og Løbeshop.dk, der begge har haft succes online, på det seneste også åbnet fysiske butikker, mens Elgiganten, Power og Punkt1 ligefrem markedsfører sig på at matche online priser fra konkurrenter i deres fysiske butikker.
Læs mere
5 november, 2018
Der er for alvor gang i salget af varmepumper

Der er for alvor gang i salget af varmepumper

Stadig flere danskere køber en varmepumpe, og derfor både tror og håber flere producenter af anlæggene, at varmepumper i løbet af en årrække vil være den mest anvendte opvarmningsløsning i danske hjem. Bedre synlighed af anlæggene på udstillinger vil gavne efterspørgslen yderligere, lyder det. Af Jacob Petersen I 2017 steg salget af varmepumper markant herhjemme. Det giver producenterne af anlægget forhåbninger om, at et egentligt gennembrud i salget er i gang eller kan være nært forestående. Den mest populære af varianterne, luft-til-luft-varmepumpen, som typisk bruges i sommerhuse og kolonihavehuse, blev i 2017 solgt i hele 35.504 eksemplarer mod 21.396 solgte eksemplarer året før. Det viser tal fra installationsbrancheorganisationenTekniq. Markedet åbner sig Mere bemærkelsesværdigt er det, at den tungere og mere generelle løsning, luft-til-vand-varmepumpen, også blev solgt i langt højere grad end året før. Salget steg således på ét år med 59 procent til 6289 enheder. Og hos producenterne fornemmer de også, at markedet er ved at åbne sig. Hos Vølund Varmeteknik, der leverer varmeløsninger, har de gennem hele 2017 oplevet en stor efterspørgsel fra VVS-installatører og andre større erhvervspartnere, mens de i det sidste halvår også i stigende grad begyndte at høre fra de private forbrugere, der var interesserede i varmepumper. Virksomheden, der har hjemme i Herning, mærker desuden, at den største efterspørgsel på varmepumper stadig sker i forbindelse med udskiftning af hjemmets eksisterende energikilde som eksempelvis olie- og gasfyr. Politik og udnyttelse af potentiale Udviklingen afspejles også på Christiansborg, hvor Energi- Forsynings- og Klimaministeriet har sørget for masser af opmærksomhed omkring grøn energi generelt - og varmepumper specifikt. Omtalen kombineret med et langt fra mættet marked skaber gode vilkår for producenter. Kun 2,7 procent af danske helårsboliger opvarmes i øjeblikket af varmepumper, så der er masser af potentielle slutbrugere. Alligevel forudser producenterne, at stigningen i salget af varmepumper vil fortsætte. ”Varmepumper bliver den mest anvendte opvarmningsløsning i de danske hjem indenfor de næste 5 år, uden tvivl. Populariteten kommer til at stige, og det gælder både for luft-til-luft og luft-til-vand varmepumper,” fortæller Jørgen P. Jensen, der er sælger i firmaet Niels E. Jensen. Er fem producenter for mange? I HUSET Middelfart, der er Danmarks største bygge- og boligudstilling, har fem forskellige producenter af varmepumper en stand, og selvom det kan virke som unødvendig konkurrence, giver det faktisk god mening at konkurrenter udstiller side om side. Det forklarer Carsten Petersen, der er salgskonsulent hos HUSET Middelfart. ”Specielthvis man er et mindre kendt mærke, kan det være en fordel at udstille med andre kendte mærker. Deter også noget, vi har oplevet medvores varmepumper. De mindre mærker bliver set af kunder, der normalt er uden for deres rækkevidde, fordi disse kunder er blevet tiltrukket afde store mærker. Derudover er der en positiv afsmitning forbundet med at være udstillet samme sted som et stort og anerkendt mærke,” siger han. Carsten Pedersen forklarer også, hvorfor det især er produkter som varmepumper, der har gavn af at være en del af en udstilling. ”Det giver en uvurderlig synlighed at blive vist frem på en stor udstilling, især for et produkt som varmepumper. Det er de færreste, der har noget indgående kendskab til varmepumper, og derfor er det essentielt, at brugerne har mulighed for at komme helt tæt på, se og røre ved sådan noget som en varmepumpe, før de træffer en beslutning om at købe.” Jørgen P. Jensen er ofte på standen i weekenderne, hvor flere boligejere kigger forbi. Foto: HUSET Middelfart Mange nye mennesker Jørgen P. Jensen tilføjer, at hans firma har nydt godt af at være udstiller på HUSET. Det har bragt dem i kontakt med mange nye mennesker, som ellers ikke ville have stiftet bekendtskab med deres varmepumper. ”Vi får kontakt til en masse nye mennesker, som vi ellers ikke ville have fået kontakt til. Det er dejligt at få skabt en masse synlighed på en udstilling som denne. Det er uvurderlig reklame for os, og det giver samtidig potentielle kunder muligheden for at komme helt tæt på vores produkter – noget der er nødvendigt, når der skal sælges noget som varmepumper, som de fleste ikke ved så meget om endnu.”
Læs mere
5 september, 2018