Blog – nyheder

Masser af ny og spændende viden og inspiration

HUSET Middelfart og Middelfart Boldklub indgår partnerskab

HUSET Middelfart og Middelfart Boldklub indgår partnerskab

Fremover vil Middelfart Boldklubs VIP-arrangementer og netværksmøder blive afholdt i hyggelige omgivelser med udsigt til hjortevildt og Fænøsund i HUSET Middelfart. Til gengæld vil HUSET Middelfarts logo pryde midtbanespilleren Peter Kristensens (nr. 19) koboltblå spilletrøje samt flere af sidebanderne på Middelfart Stadion og ved opvisningsbanen på Færøvej. Fodbold er ikke længere bare en sport – det er en forretning, hvor både kunder og erhvervsnetværket skal plejes og udvikles. Det er derfor heller ikke kun for hyggens skyld, at byens professionelle fodboldklub og det anerkendte konferencecenter med den store byggeudstilling nu har set fordele i at indgå en partnerskabsaftale. ”Vi ønsker at give vores sponsorer, samarbejdspartnere og professionelle netværk nogle endnu bedre oplevelser og fysiske forhold i forbindelse med møder og VIP-arrangementer inden hjemmekampene,” fortæller adm. direktør for Middelfart Boldklub, Lars Peter Hermansen og fortsætter: ”Derfor så vi det som en oplagt mulighed at indgå en aftale med HUSET Middelfart, som dels har rammerne og mulighederne for at skabe disse oplevelser – og dels ligger i gåafstand fra stadion.” HUSET Middelfart dækker op Også Vibeke Diemer, der er salgs- og marketingschef ved HUSET Middelfart glæder sig over det netop indgåede partnerskab: "Middelfart Boldklub er stedet, hvor vi står sammen og samles for at opleve og bakke byens fodboldhold op. Og med vores partnerskabsaftale kan vi udnytte hinandens netværk og kompetencer til at skabe endnu bedre oplevelser og større synlighed omkring tilbud og tiltag for lokalbefolkningen.” En af de aktiviteter, der i fremtiden vil forgå i HUSET Middelfart er fx VIP-arrangementerne inden kampstart. I den nye sæson vil sponsorer og Middelfart Boldklubs øvrige netværk blive inviteret til spisning i HUSETs Restaurant, som i øvrigt ombygges og udvides henover sommeren, således at der bliver endnu bedre plads og endnu bedre udsigt til den smukke natur, der omgiver stedet. Det er dog ikke kun Middelfart Boldklubs professionelle netværk, der inviteres inden for i HUSET Middelfart. Alle har mulighed for at leje HUSET Middelfarts konference- og selskabslokaler og den tilhørende hyggelige gårdhave. Ligesom alle er mere end velkomne til at besøge HUSET Middelfart for at få lidt at spise og drikke – eller for at gå på opdagelse i Danmarks største permanente byggeudstilling, som holder åbent alle dage fra 10-17. Store smil og store forventninger ”Vi er stolte af vores by og vores lokale divisionshold i fodbold – og stolte over at få lov til at bidrage til at give både Middelfart Boldklub, deres netværk og deres fans de bedste oplevelser uden for stadion,” fortæller Vibeke Diemer. Ligeledes er Lars Peter Hermansen godt tilfreds med den ekstra opbakning: ”HUSET Middelfart og Middelfart Boldklub er to stærke, lokale brands. I begge lejre har vi store ambitioner om og mulighed for at fremme Middelfart som en by, der er attraktiv at bo i og besøge. Jeg glæder mig derfor over, at HUSET Middelfart fremover kommer med helt ind på banen med Middelfart Boldklub”. Peter Kristensen (tv.) har allerede spillet sin første kamp med HUSET Middelfarts logo på brystet, nemlig i testkampen mod FC Fredericia.  Foto: Middelfart Boldklub Læs mere om Middelfart Boldklub, deres vision og fodboldkultur på deres hjemmeside.
Læs mere
14 februar, 2017
Gå på opdagelse i byggeudstillingen hver dag fra 10-17

Gå på opdagelse i byggeudstillingen hver dag fra 10-17

Mange kiggede forbi for at få inspiration, rådgivning og tips til deres byggeprojekt, da årets første "Søndag i HUSET Middelfart" blev afholdt den 5. februar. Brunch og Boligtips Flere af de besøgende startede dagen med en lækker brunchbuffet i HUSETs Café, inden de gik på opdagelse i den 28.000 m² store byggeudstilling inde og ude. Specielt badudstillerne og Bedre Bad-rådgiveren Helle Sørensen havdetravlt, da søndagens tema og fordrag om badeværelsesrenovering havde trukket ekstra mange besøgende til med planer om at fornye husets vådrum. Åbent hver dag 10-17 Vi håber, at alle besøgende fik en masse god inspiration og brugbare råd med hjem. Og skulle der dukke nye spørgsmål eller projekter op, er I altid velkomne til at kigge forbi udstillingen, som holder åbent hver dag fra 10-17 - også i weekenderne. Næste "Søndag i HUSET Middelfart" afholdes den 5. marts fra kl. 10-17 - og her ertemaet "huset indvendigt" og søndagens foredagomhandler dermed, hvad du skal være opmærksom på, når du skal renovere indendøre - og giver samtidig et indblik i nuværende og kommende trends, tendenser og muligheder. Se den lille film - og bliv klogere på, hvad "Søndag i HUSET Middelfart" er:
Læs mere
7 februar, 2017
Portvinssmagning 3. marts 2017

Portvinssmagning 3. marts 2017

Er du til portvin? Så kom til portvinssmagning, når HUSET Middelfart i samarbejde med Vin og Vin byder på en aften med masser af indtryk og smagsindtyk - for både kendere og dem, der endnu ikke kender til nuancerne i den sødmefyldte drik. Vi får besøg af Oscar Quevedo fra portvinshuset Quevedo, som giver os et spændende indblik i portvinen på en både underholdende og informativ måde. Billetter bestilles på 40 211 218 eller på [email protected] Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig aften i portvinens tegn!
Læs mere
24 januar, 2017
Økologisk Bronzemærke til HUSET Middelfart

Økologisk Bronzemærke til HUSET Middelfart

HUSET Middelfart er blevet tildelt Det Økologiske Spisemærke i bronze. Den attraktive, økologiske udmærkelse harmonerer perfekt med HUSET Middelfarts fokus på bæredygtighed, energioptimering og udvikling. Med bronzemærket har HUSET Middelfart nu papir på at gøre en ekstra indsats for naturen og miljøet ved at bruge økologiske varer, som er produceret med minimal anvendelse af sprøjtemidler og tilsætningsstoffer. HUSET Middelfart er ét af bare konferenceentre i Trekantområdet med bronzemærket. Med anerkendelsen er kursen for HUSET sat i endnu højere grad mod videndeling, bæredygtighed og økologi i Danmarks største permanente byggeudstilling, der er kombineret med konferencecenter, hotel og restaurant i skønne omgivelser. Lokale vitaminbomber og hjorte fra baghaven HUSETs køkken vægter bæredygtighed og sundhed. I maden, der laves helt fra bunden, prioriteres lokale råvarer efter sæsonen, mindre kød og mindre madspild. ”Vi har længe haft fokus på madspild og vi er allerede certificerede med Refoodmærket. Vi bruger blandt andet en juicer, så vi kan servere friskpressede vitaminbomber til vores gæster samtidig med, at vi får anvendt vores grøntsags- og frugtrester” siger Michael Hansen, souschef i køkkenet. Køkken og restaurantchef Kim Sabroe Reckweg supplerer med, at efteråret vil byde på dyrekød fra Hindsgavl Dyrepark og frugt fra den lokale Harndrup Skov Frugtplantage. ”Vi bruger sågar friske ramsløg til vores ramsløgpesto fra skoven ganske få meter fra køkkenet” siger han. Ikke kun maden er bæredygtig HUSET  Middelfart er et videncenter og bronzemærket er en naturlig del af et større billede. ”I HUSETs byggeudstilling er vi ved at etablere en helt unik udstillingspark og aktivitetscenter, hvor private og professionelle kan mødes for at blive klogere på bæredygtigt byggeri ” fortæller HUSET Middelfarts direktør Jan Røgind Jørgensen. ”Vi er ét af kun to konferencecentre i Trekantområdet, der har fået det økologiske bronzemærke. Det gør os stolte, og vi kan mærke, at vores gæster prioriterer det og efterspørger det” forsætter han.
Læs mere
7 oktober, 2016
Bedre Bad – Bedre Energi i HUSET Middelfart

Bedre Bad – Bedre Energi i HUSET Middelfart

Landets største permanente byggeudstilling, HUSET Middelfart, bliver fremover et endnu bedre sted at besøge, hvis man overvejer investeringer i badeværelser, eller hvis energiforbedrende tiltag generelt står højt på ønskesedlen. Opgraderingen af indsatsen sker ved årsskiftet, når den landsdækkende kæde af VVS-installatører "Bedre bad - Bedre Energi" formelt erstatter HUSET BadDesign, der har glædet mange besøgende siden grundlovsdag 2014. "Vi har besluttet os for at lukke HUSET BadDesign ned og lade det genopstå med det samme som noget endnu bedre. Med den nye ordning får vi styrket det gode tilbud, vi har i forvejen, og vores gæster i udstillingen får glæde af endnu flere eksperter og partnere i udstillingen, end de gør nu," siger direktør i HUSET Middelfart, Jan Røgind Jørgensen. Han oplyser samtidig, at de nuværende udstillere i HUSET BadDesign er mere end velkomne til at være en del af den forventede succes. Topaktuelle events på plakaten Blandt de markante ændringer i tilbuddet til HUSET Middelfarts besøgende er, at udstillingen med råd, inspiration og vejledning til både bad- og energiforbedringer fremover er bemandet, når udstillingen er åben. Det fortæller CarlChristianHolmFrederiksen, der er direktør i Bedre Bad - Bedre Energi, og dermed ansvarshavende hos den nye beboer på adressen: "Vi har rigtig mange planer allerede, og bortset fra de almindelige tilbud, vil vi løbende holde forskellige events, hvor vi tager aktuelle temaer op og engagerer eksperter, der kan rådgive de besøgende på højeste niveau," siger CarlChristianHolmFrederiksen. "For mig at se, er samarbejdet helt optimalt for begge parter. Vi ser nogle muligheder i at kunne lave et professionelt bad og energicenter i HUSET. Det er vores klare intention, at vi vil give de besøgende en god oplevelse - og selvfølgelig den bedst tænkelige service. Vi lægger vægten på rådgivningen og inspirationen til de gode løsninger. Det er det vigtige for os, og så er her den fordel, at de kan gå direkte ud i udstillingen og se, hvordan de foretrækker, at produkterne i løsningen skal se ud," fortæller CarlChristianHolmFrederiksen. Ud over de direkte involverede partnere og udstillere i bad- og energiafdelingerne forventer Jan Røgind Jørgensen, at alle udstillere i HUSET vil få positiv effekt af ændringerne. "Det er en del af vores generelle satsning, at vi skal tilbyde landets bedste rådgivning inden for energioptimering og energirenovering med bæredygtighed for øje, og det rykker vi på nu. Det kommer helt bestemt til at give et boost i antallet af besøgende, og det er naturligvis til glæde for alle udstillere i HUSET Middelfart," siger Jan Røgind Jørgensen. Se alle nyheder.
Læs mere
1 oktober, 2016
Ny udstiller: Er din kommende investering pengene værd?

Ny udstiller: Er din kommende investering pengene værd?

De fleste besøgende i HUSET Middelfart har enten ændringer eller nyetablering af bolig i tankerne, og i den forbindelse er rådgiverne fra vores nye udstiller, ejendomsmægler-kæden BoligOne, klar med hjælp til at regne ud, hvilke investeringer i boligen, der kan svare sig, når man har et fremtidigt salg med i ligningen. ”Helt kort, kan vi fortælle, om det overhovedet kan betale sig at renovere, bygge til eller bygge om på sit hus, eller om man snarere skal overveje at sælge og flytte i et andet, der opfylder ønskerne,” fortæller Linda Lindholm, og røber, at netop weekendens Energi-tema er særdeles relevant i den forbindelse: ”Det er ofte tvivlsomt, om man kan få investeringen igen i nyt køkken, bad og så videre, men det forholder sig noget anderledes med energioptimering. Det kan generelt godt betale sig at få energiforbruget i huset sænket, hvis man drømmer om en god pris på sigt.” Fast bemanding i weekenderne – plus det løse BoligOne har på grund af den centrale placering i Danmark valgt at bruge HUSET Middelfart som base for virksomhedens aktiviteter i fremtiden, og fra den officielle indflytning søndag den 2. oktober og frem, vil BoligOnes stand være bemandet på alle søndage. Mindst. ”Vi har lavet en plan, hvor vi har en mand på på alle søndage fra 11-15, og hvis det ikke passer, så kører jeg gerne derop, hvis folk ringer eller skriver for en aftale med mig,” lover Linda Lindholm. Hun fortæller yderligere, at de fremmødte kan forvente kompetent hjælp på snart sagt alle husrelaterede investeringsspørgsmål. ”Alle vores ansatte er nogle garvede gutter – M/K, som har masser af års erfaring inden for branchen. De er alle autoriserede ejendomsmæglere med fuld forsikring og medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening. Det er et krav for at være med i kæden, og det sikrer, at gæsterne trygt kan spørge os om alt, uanset om det drejer sig om køb, salg, belåning eller noget helt fjerde,” fortæller Linda Lindholm. Se nyheder
Læs mere
28 september, 2016