Blog – byggeudstillingen

Masser af ny og spændende viden og inspiration

Detaljen mange overser, når de skal renovere badeværelse

Detaljen mange overser, når de skal renovere badeværelse

Når først beslutningen om et nyt badeværelse er taget, går planlægningsfasen i gang. Hvordan skal rummet indrettes? Hvilke farver? Hvilken stil? Ja, spørgsmålene er mange. Men der er ét vigtigt spørgsmål, mange glemmer at stille sig selv: Hvor mange stikkontakter og el-udtag skal der være på vores nye badeværelse? Indrømmet er det ikke det meste interessante spørgsmål at finde svaret på, men ikke desto mindre vigtig for din glæde af rummet – i bund og grund nok også vigtigere end farven på væggen.Du kan fremtidssikre dit toilet ved at få lagt el ind i vægen bag wc'et - også selvom du lige nu ikke ønsker et el-wc. Foto: GeberitLoven siger én Ifølge Sikkerhedsstyrelsen skal der som udgangspunkt skal være minimum én stikkontakt i badeværelser – antallet af stikudtag er der til gængæld ingen regler for. De fleste moderne familier har dog brug for mere el på badeværelset, end der umiddelbart er installeret. Og kigger man i krystalkuglen for fremtiden, vil vi ikke få behov for færre. Tværtimod.”Der rykker flere og flere apparater og installationer ind på de danske badeværelser, som kræver el-tilslutning fx elektrisk udluftning, el-tandbørster, håndklædetørrer og toiletter med douchefunktion,” fortæller Helle Sørensen, der er konsulent ved Bedre Bad – Bedre Energi. Hun opfordrer derfor alle, der skal renovere eller bygge nyt badeværelse, at få lagt el ind og installeret stikkontakter og eludtag de steder, man kan forestille sig, at få behov for el nu eller i fremtiden.Stikdåser behøver ikke være placeret synligt på badeværelset. De kan nemt gemmes af vejen i fx skuffer. Foto: DansaniGennemgå din hverdag En god måde at finde frem til det optimale antal stikkontakter er at gennemgå en typisk morgen. Hvad bruger I af el-apparater? Listen nedenfor kan hjælpe dig lidt på vej:Lamper Udluftning Elektrisk tandbørste Hårtørrer Glattejern og krøllejern Barbermaskine Håndklædetørrer RadioMåske tænker du: ”jamen, jeg behøver vel ikke et stik eller udtag til hvert af disse apparater?”. Og nej, selvfølgelig gør du ikke det. Men ville det ikke være dejligt, hvis du kunne lade den elektriske tandbørste sidde i stikket, mens du barberede dig? Eller glattejernet kunne varme, mens du tørrede håret?Fremtidens badeværelse Kigger man hylderne med personlige skønheds og plejeprodukter i elektronik- og hvidevarebutikkerne, kan man efterhånden få alverdens el-apparater. Også noget af det, vi tidligere ordnede manuelt – er nu muligt elektronisk, fx at file negle, tage fodbad eller rense ansigtet. Måske har du ingen planer om at anskaffe dig et af disse apparater, men hvad med et berøringsfrit armatur eller sæbedispenser, eller en af de andre håndfrie løsninger, som vi kender fra offentlige toiletter. Ifølge Helle Sørensen finder de såkaldte AquaClean toiletter lige nu vejen ind på flere og flere danske badeværelser.Et AquaClean toilet kræver el-tilslutning. Så du kan med fordel lægge el bag toilettet. For en sikkerheds skyld. Foto: GeberitOg det er kun begyndelsen. Fremtidens badeværelse er fyldt med elektronik. Om bare få årtier vil intelligente toiletter, spejle og armaturer, der kender dig, dine ønsker og dit helbred være helt naturlige. Med andre ord: forbered dig på en fremtid med endnu mere elektronik – også på badeværelset. I HUSET Middelfart kan du gratis booke tid hos Helle Sørensen fra Bedre Bad - Bedre Energi, så vil hun hjælpe dig med at finde frem til det helt rigtige antal stikkontakter og stikudtag på dit drømmebadeværelse. Og hun kan også komme med gode tips og råd med alt fra indretning til materialevalg (også helt gratis!).Af: Louise Lyngsø Kjærulff
Læs mere
30 januar, 2017
Kobber er det nye krom

Kobber er det nye krom

Kobber har længe været den helt store trend inden for boliginteriør – og nu kan det rødbrune metal også flytte ind på badeværelset hos danskerne.Det er ikke første gang, at kobber har indtaget de danske hjem. Tilbage i 1950-60’erne var kobber yderst populært – dengang dog ikke på badeværelset. Lige nu er både den børstede og skinnende kobber populær hos forbrugerne, hvilket bl.a. har fået VOLA til at designe en helt ny kollektion af armaturer og badeværelsestilbehør blandet andet indeholdende produkter i kobber og andre varme metaller.”VOLA Exclusive Colour Series er tænkt som et særligt tilbud til projekter, hvor kunden ønsker at signalere en unik identitet og udtryk,” fortæller VOLAs direktør for internationalt salg, marketing & HR, Birthe Tofting.Armaturerne i kobber kan derfor også kun købes ved udvalgte VOLA-forhandlere, bl.a. ved HUSET Middelfart, hvor du også kan både se og røre produkterne.Derfor hitter kobber hos danskerne Den danske indretning er kendt for at være mere eller mindre farveløs. Når vi skal forny blivende elementer, sværger mange af os til hvid, grå og andre neutrale nuancer og materialer. Derfor kan armaturer og andet badeværelsestilbehør være en rigtig god og nemt måde at skabe en mere interessant og personlig indretning med andet end farvede håndklæder og pyntelys.Kobber matcher den kølige, nordiske indretningsstil enormt godt. For det er klassisk og pænt, men alligevel anderledes og mere eksklusivt end krom og stål. Det er derfor med god grund, at kobber hitter i boligen i disse år.”At kobber nu også er blevet populært i blandt andet badeværelsesindretningen, skyldes også at materialet er utrolig holdbart – og på samme måde som forkromede armaturer holder sig flotte i lang tid”, fortæller indretningskonsulent Helle Sørensen fra Bedre Bad - Bedre Energi.Sådan får du kobber ind på badeværelset Det er ikke kun armaturer, der fås i kobber, men også fx håndklædetørrer og knager. Du kan derfor skabe en gennemført og eksklusiv stil på badeværelset med det varme metal som gennemgående designelement. Vil du have inspiration til indretningen eller praktiske tips til, hvordan du udnytter kvadratmeterne bedst, kan du med fordel booke en tid hos indretningskonsulent Helle Sørensen, der har sin daglige gang i HUSET Middelfart.                                                                                       Foto: VOLAAf Louise Lyngsø Kjærulff
Læs mere
17 januar, 2017