Blog – byggeudstillingen

Masser af ny og spændende viden og inspiration

Dét bør du gøre ved hus og have i foråret

Dét bør du gøre ved hus og have i foråret

Foråret er skudt i gang, og solen står nu højere på himlen, end den har gjort længe. Sneen er smeltet, temperaturen stiger, blomsterne begynder stille og roligt at vokse op, og danskerne bevæger sig mere ud for at blive luftet og få at få suget lidt D-vitamin til sig. Men i takt med, at vi kommer mere udenfor, ser man også tydeligt, hvor hårdt vinteren har taget på både hus og have. LÆS OGSÅ: Få gratis byggerådgivning til dit byggeprojekt Det er en god ide allerede i marts at give både hus og have lidt kærlighed, så du kan gå sommeren i møde med et hus, der er klar til (forhåbentlig at måtte indbyde) gæster. Uanset som det er dit eget hus eller sommerhus – eller om denne årstid byder på udlejning af hus til forår- og sommergæster, er det altid godt at være på forkant. Giv huset et gennemtjek – inde og ude Foråret er et rigtig godt tidspunkt at overveje, om der er noget i huset, der skal laves om, fornyes eller repareres. Derfor får du her en tjekliste over, hvad du bør kigge efter, når du vurderer, om din bolig er klar til forår og sommer. 1. Facade og murværk Tjek, at den kolde vinter ikke har medført revner og sprækker i facader og murværk. Bank forsigtigt på facaden med en lille hammer. Hvis murstenene slår revner eller puds og maling skaller af, er det tid til en facadeopfriskning. Lyt også efter hule lyde fra væggen, da dette kan være er ensbetydende med, at muren ikke er ordentligt isoleret. 2. Tag og tagrender Forår bringer lidt ofte regn med sig. Så hop en tur på taget – og tjek, at der ikke er defekte eller revnede tagsten og sørg samtidig for, at rygningsstenene sidder ordentligt fast. Rens tagrenderne for blade, mos og lign. og tjek at isoleringen er intakt og placeret, som den skal. 3. Døre og vinduer Døre og vinduer skal være helt tætte, og er de ikke det, kan være en god idé at udskifte dem i sommerhalvåret. Du kan tjekke tætheden ved at sætte et stykke papir fast i vinduet – hvis du kan trække det ud uden at åbne vinduet, er det ikke helt godt. Kig desuden efter om de indvendige bløde isoleringslister er intakte og på plads. Sådan gør du haven indbydende Græs, hæk og plantebede er atter kommet til syne, og er det tydeligt at se, hvor hårdt vinteren har taget på haven. Hvis du ønsker at få en mere indbydende have, der er fuld af liv og farver, er det en god ide at starte tidligt med forberedelserne og arbejdet, så du er klar til sommeren. Derfor får du en tjekliste til at gøre haven klar til at blive indtaget. 1. Belægning En ting du altid bør sørge for er, at fugerne altid er fyldte. Fej gamle, visne blade væk, og sørg for at fjerne ukrudt. En anden ting du kan gøre for at vedligeholde dine belægningssten er, at du kan give dem forebyggende behandling mod mos og alger, samtidig med at du rengør dine fliser. På den måde opretholder du fine og pæne belægningssten. Og er opgaven for stor, så er foråret også et oplagt tidspunkt for at lægge ny belægning. LÆS OGSÅ: Hvilken belægning skal du vælge? 2.Træværk Om foråret er jorden blød – og derfor det oplagte tidspunkt at udskifte dit træværk. Årstiden er oplagt til pleje af træværk, men husk at gøre det en dag uden regn, og når morgenduggen er forsvundet. Undersøg desuden, at brædderne sidder fast. 3. Solafskærmning Solens første forårsstråler skal nydes, men i løbet af sommeren, er det rart at kunne skabe skygge i haven eller på terrassen. LÆS OGSÅ: Sådan skaber du bedst skygge i haven Foråret er derfor et godt tidspunkt tage kontrol over, hvor meget sollys og skygge du skal have. Der findes masser af muligheder for at kunne kontrollere skygge og sollys med smukke, permanente løsninger fx en markise, en pergola eller pavillon, en overdækket terrasse eller en udestue. Tid til den store forårsrengøring Som nævnt ovenfor er foråret lig med forårsrengøring for rigtig mange, men det er ikke altid et nemt og hurtigt kapitel. Der er både støvsugning, aftørring af støv, afkalkning, gulvask, vinduesvask og meget, meget mere, som ikke just er tiltagende for det fleste. LÆS OGSÅ: Få tre gode tips til forårsrengøringen. Forårsrengøringen er dog ikke kun en ting, der skal overstås, men det kan også være et samlingspunkt for familien. Du kan let gøre den sure tjans til en leg, I laver en lille familiekonkurrence ud af det. Det er i hvert fald ofte det, som får familiens yngste i gear, og der er ingen grænse for, hvor meget de vil støve af, hvis der er en præmie på højkant.
Læs mere
12 marts, 2021
Sommerhus vs. fritidshus

Sommerhus vs. fritidshus

Hvis du har gået og undret dig over, hvad der reelt adskiller et sommerhus fra et fritidshus, så fortvivl ikke længere. Du får svaret lige her - og det er helt simpelt: Der er ikke nogen forskel. Kært barn har mange navne, og det samme kan siges for en af danskernes foretrukne boformer, når de holder fri i det danske land - nemlig sommerhuset. Der er således ikke noget forkert i, at nogen også kalder det et fritidshus frem for et sommerhus. Begge termer er korrekte. LÆS OGSÅ: Besøg Danmarks største fritidshusudstilling Forskellen ligger udelukkende i den historiske begrebsudvikling, påpeger Mette Bech Hofman, der er marketingchef hos Planet Huse, som er førende inden for byggeri af fritidshuse, træ- og bjælkehuse: “Begrebet fritidshus opstod, da det tilbage i 70’erne blev et krav at isolere de nybyggede sommerhuse, og så var det jo pludselig ikke bare et hus, som vi kunne bruge kun om sommeren, men derimod et hus som kunne bruges året rundt. Og derfor ændrede vi i branchen betegnelsen fra sommerhus til fritidshus,” fortæller Mette Bech Hofman. Størstedelen siger sommerhus Men selvom byggebranchen hælder til at kalde det et fritidshus, så er det ikke ensbetydende med, at danskerne følger med. LÆS OGSÅ: Se alle udstillede fritidshuse i DKs største fritidshusudstilling “Sommerhus er blevet så indgroet et begreb hos danskerne, at selv om vi i branchen helst vil kalde det et fritidshus, så kalder størstedelen af danskerne det stadig et sommerhus, siger Mette Bech Hofman og tilføjer: “Så hos Planet Huse forventer vi ikke, at sommerhuset over tid vil skifte navn, og vi bruger sommerhus- og fritidshus-begreberne i flæng uden problemer.” Samme regler gælder Uanset om man kalder det et fritidshus eller et sommerhus, er reglerne for brugen af huset således også det samme. Man kan ikke kun bo i det om sommeren, men omvendt heller ikke bruge al sin fritid i huset. Som udgangspunkt kan man kun bruge i sit sommerhus fra 1. marts til 31. oktober og ellers maksimalt i ni uger sammenlagt i løbet af vinterhalvåret. LÆS OGSÅ: Brug sommerhuset som en investering Medmindre man har ejet huset i mindst ét år, og man selv eller éns samlever permanent har efterladt arbejdsmarkedet med efterløn, pension eller førtidspension. Så er reglerne for brugen af sommerhuset anderledes. "Så er det ifølge Planloven tilladt at anvende huset som helårsbeboelse. Det oplever vi hos Planet Huse, at rigtig mange par i en alder, hvor pensionisttilværelsen ikke er så langt væk, har for øje og planlægger efter,” fortæller Mette Bech Hofman.
Læs mere
4 marts, 2021
Skal du tegne husforsikring, før du har bygget dit hus?

Skal du tegne husforsikring, før du har bygget dit hus?

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Er du en af de heldige, der snart skal i gang med at bygge en ny bolig? Så er det utroligt vigtigt, at du har styr på de forsikringer, der gør sig gældende i forbindelse med nybyggeri. For selvom der kan være rigtig mange ting at holde styr på, når det kommer til nybyg, kan det også betale sig at sætte sig ind i, hvordan du bedst forholder dig til forsikringer. For har du ikke styr på forsikringerne til dit nye hus, kan det potentielt have alvorlige konsekvenser. Derfor forsøger vi i denne artikel at give dig et overblik over de forskellige forsikringer, du skal være opmærksom på i forhold til nybyggeri. Forsikringer før, under og efter dit husbyggeri Når du går i gang med planlægningen af dit nye hus, er det utroligt vigtigt, at du tager højde for de forskellige forsikringer, der knytter sig til. Og selvom det måske lyder som en ordentlig mundfuld, så gælder det altså både forsikringer før, under og efter byggeriet af et hus. LÆS OGSÅ: Få gratis byggerådgivning i HUSET Middelfart Det gælder for eksempel husforsikring, håndværkerforsikring, enterpriseforsikring, byggeskadeforsikring og indboforsikring. Du kan med fordel tage kontakt til dit eksisterende forsikringsselskab, hvis du er usikker på hvilke af disse forsikringer, du eventuelt allerede har eller får brug for, eller hvis du blot vil høre mere om, hvad de kan anbefale dig at tegne af de nævnte forsikringer. Den almindelige husforsikring Først og fremmest er det vigtigt, at du har den almindelige husforsikring. Også når det gælder et nybygget hus. I sådan en situation er denne forsikring faktisk ekstra vigtigt, fordi det er den forsikring, der dækker dit nye hus imod ting, som skader efter brand, indbrud, hærværk eller storm. En husforsikring kan hos de fleste forsikringsselskaber tilpasses, så den passer perfekt til dig og det hus, du er i gang med at bygge. LÆS OGSÅ: Danmarks største permanente byggeudstilling Reglerne i Danmark er sådan, at alle huse, der er belånte, skal være brandforsikret. Og derfor består de fleste husforsikringer i dag af en kombination af brandforsikring og andre typer forsikringer, som er gode at have i et hus, som for eksempel husejeransvarsforsikring, retshjælp og stormskadeforsikring. Enterpriseforsikring En enterpriseforsikring er som regel ikke inkluderet i en almindelig husforsikring, men er et super godt supplement til den, fordi den dækker dit nye hus ekstra godt - og meget mere end en klassisk husforsikring gør. For med en enterpriseforsikring er du dækket, hvis der sker skader på byggeriet, imens det står på. Det kunne for eksempel være på selve byggeriet, eller på byggematerialerne, hvilket kan resultere i ubehagelige overraskelser i form af ekstra regninger og forsinkelser i byggeriet. Sådan en forsikring kaldes også all-risk, fordi den dækker stort set alle skader, der kan opstå i forbindelse med byggeprojekter som for eksempel et nyt hus, en tilbygning eller en ombygning. LÆS OGSÅ: Se aktuelle bygge- og boligevents i HUSET Middelfart Denne forsikring kan nemlig også dække dig, hvis du er i gang med en om- eller tilbygning på huset, da den også dækker eventuelle skader på de eksisterende dele af huset, hvis de opstår i forbindelse med byggeriet. Den dækker desuden hærværk og tyveri på byggepladsen samt eventuelle skader på personer, der opholder sig på byggepladsen. Håndværkerforsikring Håndværkerens egen forsikring er også vigtig at have med i sine overvejelser, når det kommer til forsikringer af et nybygget hus. For det er nemlig rigtig godt for dig at vide, hvordan og i hvor høj grad håndværkernes egen forsikring vil dække dit byggeprojekt. Det er som udgangspunkt entreprenørens eller håndværkerens egen forsikring, der skal dække, hvis der sker skader på personer eller ting under byggeriet, eller hvis der begås hærværk eller bliver stjålet byggematerialer fra din byggeplads. LÆS OGSÅ: Få gratis byggerådgivning i HUSET Middelfart Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle entreprenører og håndværkere, der er lige godt forsikret, og du bør derfor altid overveje, om du har brug for at være forsikret yderligere - for eksempel i form af en enterpriseforsikring, så du kan være helt sikker på at få dækket eventuelle ekstra udgifter i forbindelse med dit byggeprojekt. Byggeskadeforsikring Byggeskadeforsikringen er obligatorisk for bygherrer og har været det siden 2008. Det er altså et krav, at professionelle bygherrer står for at tegne og betale en byggeskadeforsikring, når de skal opføre et privat hjem eller lave en væsentlig ombygning af et eksisterende byggeri. LÆS OGSÅ: Se aktuelle bygge- og boligevents i HUSET Middelfart Det vil altså også sige, at hvis du selv står for at opføre dit hus, er det ikke obligatorisk for dig at tegne en byggeskadeforsikring. Den obligatoriske byggeskadeforsikring er til for din skyld som ejer af boligen, og skal dække dig i op til ti år. I denne periode vil byggeskadeforsikringen dække de eventuelle byggeskader, der opstår på din nye bolig. Det kunne for eksempel være alvorlige skader såsom skimmelsvamp eller konstruktioner i bygningen, der ikke er holdbare og dermed ikke er sikre nok til beboelse som for eksempel utætheder i taget eller manglende isolering eller fundering.
Læs mere
2 marts, 2021
Hvordan skaber man et badeværelse med luksusfornemmelse?

Hvordan skaber man et badeværelse med luksusfornemmelse?

Alle kender til følelsen af at træde ind i et pænt, lækkert og luksuriøst badeværelse. Det er noget de fleste drømmer om - at have et badeværelse der byder på velvære, selvpleje og selvforkælelse. Hvis det også er noget du drømmer om, men ikke lige har flair for design eller forstand på indretning, så frygt ej. Her får du et par gode råd til, hvordan du skaber et badeværelse der stråler af luksus og efterlader en ‘wow’ effekt hos dig selv og dine gæster. Flotte møbler Førstehåndsindtrykket man får, når man træder ind i et badeværelse, er møblerne og det materiale de er lavet af. Flotte nye møbler, et badekar, spotlys, gulvvarme og meget mere er alt noget der efterlader det første tegn på velvære. Selvom det hele lyder dyrt, kan du faktisk finde rigtig gode tilbud på gode kvalitetsvarer der samtidig ser rigtig flotte ud. Dette bliver selvfølgelig kun aktuelt, hvis du overvejer at renovere badeværelset. Hvis det er det du har besluttet dig for, så spar endelige ikke på kvalitet - i sidste ende holder møblerne en del længere og forårsager mere glæde. En måde at spare på, er derimod monteringen af møblerne. Hvis du ikke selv har forstand på det, kan du benytte dig af Handyhand. Uanset om det er VVS, elektronik eller en ny omgang maling på dine vægge, så kan du få hjælp af en privatperson, der har tilmeldt sig Handyhand, som du efterfølgende aftaler en pris med. Det er smart og nemt. Hvis du derimod slet ikke ønsker nye møbler på dit badeværelse, kan du også nøjes med små udskiftninger. Eksempelvis vælger mange at udskifte vandhaner, dørhanke eller bruseren. Det kan faktisk allerede gøre en betydelig forskel. Du kan eventuel vælge et brusehovedet af større størrelse - det giver ikke kun et pænt look, men er også noget du selv kan drage fordel af og nyde. Kombination af varme og kolde farver Farvekombinationen på dine møbler såvel som andre produkter har faktisk en betydelig rolle for det udtryk badeværelset giver. Man forbinder ofte luksuriøse badeværelser med mørke, stilrene farver. Dette er til dels også rigtigt. Forsøg dog også at kombinere dem med varme farver - varme giver nemlig en følelse af tryghed og glæde. Har du for eksempel valgt mørke skabsmøbler eller mørke fliser, vil det være oplagt at kombinere farverne med lyse og varme farver til de øvrige produkter i dit badeværelse. Du kan eksempelvis vælge håndklæder der er hvide eller beige. Hvid passer typisk til de mørke og kolde farver som mørkegrå, hvorimod mørke farver som mørkebrun ofte passer sammen med en varm og lys farve som beige. Har du hvide skabslåger vil du derimod med fordel kunne vælge mørke farver til dine øvrige produkter. Mørkegrøn har længe været en trend, og man kan ofte få sæbedispensere, håndklæder og badeværelsesmåtter i forskellige grønlige nuancer. Endnu et tip til at opnå en luksuriøs style, er farven guld. Mange forbinder guld med luksus og glamourøsitet. Find dog en god balance - ikke for mørkt og ikke for lyst, og helst ikke for mange nips-ting. Det luksuriøse kommer først frem når badeværelset er enkelt og stilrent. Lad alle produkter komme i spil Badeværelset udstråler specielt luksuriøsitet, når alle produkter i værelset kommer i spil. Lad være med at have for mange nips-ting stående. De fylder både, og kan ikke bruges til noget. Ofte står planter, stearinlys og andet bare og pynter, men kommer slet ikke i spil. Hav produkter stående, som man kan benytte sig af. En lækker håndcreme der kommes i en dispenser som matcher sæbedispenseren og eventuelle ansigtsmasker eller lignende, er med fordel ting du kan stille frem. Det udstråler nemlig velvære og selvforkælelse. Resten skal kunne du gemme væk i skuffer eller lukkede skabe. Jo mindre der står og flyder, desto mere stilrent ser det ud. På den måde sikrer du dig også, at alle produkter kommer i spil - specielt hvis de passer til farverne i badeværelset. Stil for eksempel kun ansigtsmasker frem, hvis de fås i en pæn og simpel indpakning. Få den fuldendte velværefornemmelse For at skabe den fuldendte velværefornemmelse er det ikke kun møbler, farver og visse produkter der skaber en følelse af selvforkælelse og selvpleje. Forsøg at skabe en helt speciel stemning ved at hænge en pæn badekåbe ved siden af badet. På den måde anses badeværelset også som noget der bliver brugt og ikke kun står og ser pænt ud. Når man ser en badekåbe, får man med det samme lyst til at tage et langt varmt bad og pleje sig med en god creme efterfølgende. Sørg igen for at badekåben matcher farvekombinationen på dit badeværelse. Du kan også overveje en pænt indbygget anlæg, men det vil kræve en del flere omkostninger. Hvis det dog ikke kan blive luksuriøst nok, så er et indbygget anlæg virkelig prikken over i’et. Beroligende musik eller naturlyde mens man er i bad - lyder det ikke allerede alt for afslappende og luksuriøst?
Læs mere
10 februar, 2021
Hvilke boligprojekter er en god investering?

Hvilke boligprojekter er en god investering?

Artiklen er skrevet i samarbejde med Nybyggeriguiden. Mange projekter og renoveringer af dit hjem kan faktisk betale sig. Det kan umiddelbart føles, som om du skal grave dybt i lommerne, når du står i byggemarkedet eller når du betaler løn til håndværkerne, men det betyder jo ikke så meget, hvis dine boligforbedringer materialiserer sig som reelle og gode investeringer i sidste ende.  Forbedringer af dit hjem kan både føre til, at du bliver gladere for din bolig nu og her, og det kan være en investering, der gør, at dit hus bliver dyrere og mere attraktivt på boligmarkedet, når det engang skal sælges. Hvis du vil være sikker på, at dine byggeprojekter bliver gode investeringer i fremtiden, så er det allervigtigste, at du ikke går på kompromis med kvaliteten. Håndværk af høj kvalitet kan mærkes i hverdagen og ses i detaljerne. Hvis du ikke ombygger dit hus ordentligt i første omgang, så kommer du til at skulle bygge om igen hurtigt, og det er spild af ressourcer. I værste tilfælde skal du ud og få hjælp til at rette op på sjusket håndværk. For at være sikker på at det byggefirma, du vil hyre, er kompetent, så er det en god idé at tjekke, om de tidligere kunder er tilfredse med byggefirmaets arbejde. Mere lys Skab mere plads, luft og lethed i din bolig med flere vinduer. Du vil blive imponeret over, hvor meget ekstra plads flere vinduer giver. Lys er afgørende for et positivt indtryk af din bolig. Det er attraktivt, hvis dit hus føles lyst, åbent og rummeligt. Der er ingen bedre måde at opnå det end ved at lukke en masse skøn, naturligt sollys ind i dit hjem. Flere vinduer er specielt vigtigt, hvis du bor i en ældre ejendom. Før i tiden havde man ikke så meget fokus på naturligt lysindfald, og man vidste ikke, hvor meget det påvirkede boligens kvalitet. Mange ældre hus kan forbedres markant med skråvinduer, der giver et fantastisk lysindfald uden at ændre boligens æstetik ude fra. Lyset i din bolig er en af de ting, der betyder mest for værdien. Boliger med en masse lys virker mere indbydende og moderne, og de er simpelthen nemmere at sælge. Vedligeholdelse af flader Gode, fremtidssikrede byggeprojekter handler ikke om, at nyt altid er bedre. Vedligeholdelse af din bolig er også vigtig. En vedligeholdt bolig er sundere, og det er billigere at vedligeholde, end det er at reparere. Det handler om at vedligeholde før, der kommer større problemer. Vedligeholdelse er en god investering fordi grundig, jævnlig vedligeholdelse kan holde de fleste reparationer stangen. Du skal holde dit tag, vægge, gulve, vinduer osv. i god stand. Det er rammen om dit hus, og det er vigtigt at sikrer dig, at alle din flader er i god i stand. Tjek murværk og tag jævnligt. Energirenovering Det er stor interesse for grøn omstilling, og den grønne bølge er også skyllet ind over boligmarkedet. Der er mange gode, grønne løsninger, der har ekstrem høj kvalitet. Hvis du ønsker at gøre dit hus grønnere, så behøver du bestemt ikke gå på kompromis med, hvor lækkert det føles at bo i. Energirenovering er altid en god investering. Det er en måde at fremtidssikre dit hus. Det fører samtidig til, at du sparer penge på både vand- og varmeregningen. Der er mange fradrag og tilskud, hvis du vil renovere dit hus på en energivenlig måde, så hold øje med det. Hvilken energiklasse dit hus tilhører betyder meget for salgsværdien. Køberne ved godt, at et hus med en høj energiklasse er en god investering på sigt. En energirenovering fører også tit til bedre indeklima og komfort i huset, og oven i alle besparelserne og fordelene for dig, så gør du samtidigt noget godt for klimaet. En energirenovering er både en god investering for dig og for planeten. Gode materialer/produkter Kvalitet er det vigtigste parameter, hvis du vil gøre dit boligprojekt til en god investering og skabe en ombygning, der holder rigtig langt ud i fremtiden. Det handler både om de håndværkere og byggefirmaer, du vælger, og det handler om dit valg af materialer og produkter. Det kan være fristende at vælge noget billigere, når man står og skal betale pengene, men i længden vil de dyre produkter og materiale af høj kvalitet spare dig for mange penge. For det første så holder produkter og materiale af høj kvalitet ofte længere, derfor går der længere tid, inden du skal skifte dem ud. For det andet kan kvalitet ses af fremtidige købere. Hvis du vælger gode produkter, udstråler dit hus, at der er lagt energi og omtanke i materialevalg. Kvaliteten af de materialer og produkter, du vælger til din ombygning, er vigtigt. Selvom det bliver dyrere i første omgang, så vil en ombygning og renovering af god kvalitet holde længere og føles tidssvarende i længere tid.
Læs mere
7 februar, 2021
Sådan kan du sikre dig en bedre mobildækning i dit hus

Sådan kan du sikre dig en bedre mobildækning i dit hus

Det kan være meget frustrerende, når det trådløse mobilsignal er dårligt, selvom man bare befinder sig derhjemme. Det kan faktisk resultere i, at man hverken kan ringe op, modtage opkald eller sende og modtage beskeder. Det kan føles meget begrænsende, når det sker, og man ikke kan komme i kontakt med andre personer. Og der kan være mange forskellige grunde til, at mobildækningen er dårlig i dit hus - men hvad kan man så gøre ved det? Det forsøger vi at give dig nogle gode råd til herunder, så du kan få bedre mobildækning i dit hjem. Sørg for at du har den rigtige udbyder Ønsker du en så god mobilforbindelse som muligt, er det først og fremmest vigtigt, at du undersøger hvilken udbyder, der dækker bedst i dit område. For det er faktisk ikke alle teleselskaber, der har antenner eller master i alle områder, ligesom det heller ikke er alle der tilbyder lige gode mobilabonnement priser. Og når du vil finde den udbyder, der tilbyder den bedste forbindelse der hvor du bor, kan du med fordel tage et kig på et såkaldt dækningskort, som vil vise dig hvilke selskaber, der dækker hvilke områder af landet. Så kan du altså nemt sortere de udbydere fra, der ikke dækker særligt godt der hvor du bor. Vælg en smartphone, der tager godt imod signalet At din telefon tager godt imod mobilsignalet kræver, at den har en god antenne. Og her mener vi ikke en antenne i den klassiske forstand, som man så på mobiltelefoner i starten af nullerne, for i dag sidder telefonernes antenner på indersiden. Men det har alligevel en betydning hvor den sidder og hvor god den er. Sidder din telefons antenne for eksempel et sted, som altid er dækket af din hånd eller dine fingre under brug, kan det også være med til at gøre signalet dårligt. Så hold øje med hvor antennen er placeret og hvor kraftig den er. Dit mobilcover kan give dårlig forbindelse Selvom man ikke skulle tro det, kan dit mobilcover faktisk også have betydning for hvor godt du modtager dit mobilsignal. Og et cover kan både have en negativ, men faktisk også en positiv effekt på mobildækningen. For med et cover, der er lavet af gummi eller plastik, vil der være lidt ekstra “plads” rundt om selve telefonen, hvilket giver bedre adgang for signalet. Omvendt vil et cover lavet af metal forringe signalet og gøre, at du får dårligere dækning på din mobiltelefon. Mobilt bredbånd? Overvej placeringen af din router Hvis du udover at have dårlig mobildækning i dit hjem, også oplever dårlig forbindelse for dit mobile bredbånd, kan det skyldes, at du har placeret din router et ikke-optimalt sted i dit hjem. Som udgangspunkt skal din router altid placeres så højt oppe som muligt i et rum og meget gerne tæt på en dør eller et vindue, så der ikke er noget, der unødvendigt blokerer signalet. Og jo højere oppe routeren placeres, jo nemmere er det for den at modtage det trådløse mobilsignal. Derudover kan du også hjælpe forbindelsen på vej ved at tilslutte en ekstra antenne på din router, som kan forstærke mobilsignalet og dermed give dig endnu bedre mobilt bredbånd i dit hjem. Overvej at kontakte dit selskab Oplever du gentagne gange og over længere perioder, at du har problemer med dit mobilsignal eller din mobile bredbåndsforbindelse, bør du uden tvivl overveje at tage kontakt til dit mobilselskab eller din bredbåndsudbyder. For det kan sagtens være, at din udbyder har en god forklaring på hvorfor dit signal har været dårligt i en periode. Det kan for eksempel have noget at gøre med, at selskabet er i gang med at udbygge deres dækning og dermed forbedre signalet - hvilket dog kan gøre signalet dårligt og ustabilt i en periode. Og det er selvfølgelig godt, at udbyderne arbejder på at forbedre signalerne, men ikke desto mindre er det vigtigt at gøre dem opmærksomme, hvis du har mange problemer med dårlig dækning der hvor du bor. Lav opkald via Wi-Fi Er dit største problem, når det kommer til den dårlige mobile dækning, at du ikke kan foretage opkald på en optimal måde, så er der heldigvis også en rigtig god og nem løsning på dette problem - hvis du vel at mærke har en stabil bredbåndsforbindelse i dit hjem. For i dagens Danmark kan du på de fleste smartphones og med langt de fleste mobilabonnementer foretage opkald over internettet - og det vil altså sige, at du laver opkald via Wifi i stedet for via mobildækningen. Og på den måde kan du komme i kontakt med menneskerne i dit liv, også selvom du oplever dårlig mobildækning, når du er derhjemme. Og det kan være en rigtig god, midlertidig løsning, hvis problemerne med din mobildækning skyldes, at din udbyder er ved at lave om i dækningen, så du stadig kan foretage opkald mens der foretages ændringer.
Læs mere
22 januar, 2021