Blog – byggeudstillingen

Masser af ny og spændende viden og inspiration

Tyverisikring af hjemmet – endda med åbne døre og vinduer

Tyverisikring af hjemmet – endda med åbne døre og vinduer

Sikkerhedsgardin SafeRoller sikrer dit hjem mod ubudne gæster, og så kan du endda have vinduer og døre stående åbne imens, uden der sker noget ved det. Af Louise Lyngsø Kjærulff Du kender sikkert SafeRollers fra gadebilledet, men de findes også i udgaver tilpasset private hjem. Sikkerheden er den samme, men designet er skabt, så det kan integreres i hjemmet på en naturlig måde. For selvom de fleste af os gerne vil sikre vores ejendele, er vi selvfølgelig ikke interesseret i, at huset ligner en aflukket butik (i hvert fald ikke, mens vi er hjemme). Luft ud, mens du er væk SafeRollere er meget stærkere end vinduer og døre og sikrer derfor boligen på en særdeles effektiv måde. Det betyder også, at du med SafeRollers rullet helt ned kan lade vinduer og døre stå åbne. Derved sikres et behageligt indeklima, og dit hjem er samtidig sikret mod ubudne gæster. Sikkerhedsgardinerne har små perforeringer, der tillader lys og luft at trænge igennem, og samtidig skærmer det for direkte sol. Sikring og solafskærmning i ét SafeRoller Combi består af et sikkerhedsgardin af smalle alu-lameller kombineret med tekstil-rullegardin. Med denne løsning opnår du et blødere og mere hjemligt look. Rullegardinet kan betjenes individuelt, og kan køres op og ned uafhængigt af sikkerhedsgardinet. Til daglig kan du derfor med fordel bruge gardinet som et helt almindeligt rullegardin. Betjening foregår via fjernbetjening, vægkontakt eller Iphone ved hjælp af Centero Mobilstyring fra Elero. Du får indbrudssikring og solafskærmning først og fremmest, og vælger du perforerede lameller, får du desuden flere muligheder for at regulere lysindfald og udluftning - og dermed sikre et optimeret indeklima. Oplev SafeRoller i HUSET Middelfart Alux har bygget en model med et vinduesparti, hvor SafeRoller Combi er installeret med kontakt og fjernbetjening. På den måde får du selv mulighed for at trykke på knapperne og opleve gardinet samt dets sikkerhed og funktioner. På Alux' hjemmeside kan du læse meget mere om Sikkerhedsgardinet SafeRoller - og vil du se og afprøve løsningerne, så kig forbi udstillingen her i HUSET Middelfart. Vi har åbent hver dag fra 10-17.
Læs mere
1 maj, 2017
Orangeri, en grøn oase året rundt

Orangeri, en grøn oase året rundt

Lyder det fristende, så gør som mange danske haveejere og anlæg et orangeri eller omlæg dit drivhus til et orangeri. Der udover de åbenlyse muligheder i forhold til planter og afgrøder, giver en oase væk fra hjemmet. Af Cecilie Maximillan Foto: Vica Sydlandsk stemning i baghaven Du kender sikkert det med at drømme sig væk til varmere himmelstrøg på en grå regnvejrsdag. Et orangeri kan hjælpe dig godt på vej. Orangeriet er nemlig ikke kun et udvidet drivhus for de planter, der ikke tåler kulde, men et ekstra rum til dig og familien, hvor I kan lede tankerne hen på den sydeuropæiske stemning og samtidig få glæde af citrustræer, krydderurter og blomster hele året. I et orangeri udnyttes dagslyset, der let kommer ind af vinduerne, til at skabe et varmere, eksotisk klima året rundt, og alt afhængig af størrelse kan et orangeri udstyres med store planter, lækre møbler, udekøkken, hængekøje, springvand mm. Dine behov og ønsker Det er vigtigt, at du gør det klart for dig selv, hvad det er, du drømmer om. Kan du lide at plante dine egne afgrøder og have fingre i jorden, så er det måske mere et drivhus, du er på udkig efter. Men længes du efter varme, ekstra plads og en vinterhave til dine tropiske planter, så er et orangeri det rette for dig. Det kræver god forberedelse, og alle detaljer skal være på plads, inden du anlægger dit orangeri. Orangeriets størrelse skal selvfølgelig passe sammen med dine behov, og placeringen af orangeriet afhænger af din haves størrelse, eller om du ønsker dit orangeri i forlængelse af huset. Foto: Pavillon Danmark Det kan du dyrke i dit orangeri: Lime Appelsiner Citroner Figner Oliven Melon Vindruer Fersken Agurk Peberfrugt Chilipeber Desuden er orangeri et godt sted for andre eksotiske planter og blomster til at skabe en sydlandsk stemning. Det bliver nemmere at bygge småt Fra 1. juli 2017 behøver du ikke længere anmelde fritstående, småbyggeri på op til 50 kvadratmeter til kommunen, før du går i gang. De små bygninger skal dog stadig overholde gældende love og regler. Få gratis byggerådgivning i HUSET Middefart.  
Læs mere
19 april, 2017
Hvad er bæredygtigt byggeri?

Hvad er bæredygtigt byggeri?

Mange har en mening om bæredygtigt byggeri: Det er noget med nogle huse af halm, og så er det helt vildt dyrt. Men sådan forholder det sig ikke. I dag er der mange muligheder for bæredygtigt byggeri, energirenovering og genanvendelse. Men der er også helt klare retningslinjer for, hvad bæredygtigt byggeri er. Hele processen skal medtænkes Hvis du vil bygge bæredygtigt er det vigtigt at se på projektet ud fra et helhedsperspektiv. Har du kun fokus på et lavt energiforbrug eller et godt indeklima, er der ikke tale om bæredygtigt byggeri. Ud fra et helhedsperspektiv skal du se på bæredygtigt byggeri som en livscyklus med tre dimensioner: miljø, det sociale og økonomi. Fra et miljømæssigt perspektiv handler det om at betragte ressourceforbrug gennem hele byggeriets levetid, fra opførelse til drift, nedrivning og genanvendelse. Det sociale perspektiv handler om at sikre rammerne for sundhed og trivsel for alle i berøring med projektet. Økonomisk handler det om at se på de forhold, der er forbundet med opførelse, drift og vedligeholdelse gennem hele bygningens levetid. I et helhedsperspektiv skal byggeriet være bæredygtigt og bidrage til at løse de miljø- og samfundsmæssige udfordringer, hvilket ikke kan sikres ved enkelttiltag. Genbrug fremfor forbrug Bæredygtigt byggeri handler om at behandle tilgængelige ressourcer med respekt, eksempelvis ved at genanvende byggematerialer. Der skal være fokus på at designe en bygning, som både inkluderer lavt ressourceforbrug og valg af miljømæssigt fornuftige materialer. Det handler om at optimere genbrug og genanvendelse i alle byggeriets faser. Skal du bygge nyt, er det mest bæredygtige at finde en grund, der har været bebyggelse på forinden, da forurenede grunde, der ikke har været bebyggelse på, helst skal bevares urørte. Det er vigtigt at tænke langsigtet og se på bygningens livscyklus, og ikke kun se på opførelse og brug nu og her. Derfor er genbrug og genanvendelighed af byggeaffald fra nedrivninger og renoveringer også i fokus under et bæredygtigt byggeri. Det er vigtigt at genanvendelse finder sted, så vi ikke opbruger jordens ressourcer, og materialernes livscyklus skal allerede være en del af den tidlige planlægningsfase. Fokus på genanvendelse og ressourceeffektivitet er et stærkt værktøj til at skære ned på omkostninger og skabe nye indtægter på et marked, hvor stigende råvarepriser, øget global konkurrence og nye krav fra forbrugerne understreger behovet for nye måder at drive forretning på. Få inspiration til at bygge bæredygtigt Et nyt bæredygtigt byggekoncept er netop opført i udendørs udstillingen ved HUSET Middelfart. Det Biologiske Hus et bæredygtigt byggeri, der er bygget ud fra et helhedsperspektiv med husets livscyklus i fokus. Og huset er ikke svimlende dyrt eller bygget af halm. I hele planlægningsprocessen har prisen været i fokus og er på samme prisniveau som et ikke-bæredygtigt typehus. Og hvad angår materialer, så har EEN TIL EEN, arkitekterne bag Det Biologiske Hus, anvendt biobaserede byggematerialer, som primært består af restmaterialer fra landbruget, materialer som mange ville betegne som affald. Deres grundkvalitet og livscyklusperspektiv er; fra vugge til grav og videre til genanvendelse. Huse skal yde et positivt bidrag til omgivelserne i stedet for at belaste dem. Derfor vil fremtidens huse lige som træer producere ilt, rense luften, samle regnvand og understøtte biodiversitet samt selv producere energi. Få en rundvisning i Det Biologiske Hus søndag den 2. april 2017. Skrevet af Cecilie Maximilian
Læs mere
27 marts, 2017
Gå på opdagelse i byggeudstillingen hver dag fra 10-17

Gå på opdagelse i byggeudstillingen hver dag fra 10-17

Mange kiggede forbi for at få inspiration, rådgivning og tips til deres byggeprojekt, da årets første "Søndag i HUSET Middelfart" blev afholdt den 5. februar. Brunch og Boligtips Flere af de besøgende startede dagen med en lækker brunchbuffet i HUSETs Café, inden de gik på opdagelse i den 28.000 m² store byggeudstilling inde og ude. Specielt badudstillerne og Bedre Bad-rådgiveren Helle Sørensen havdetravlt, da søndagens tema og fordrag om badeværelsesrenovering havde trukket ekstra mange besøgende til med planer om at fornye husets vådrum. Åbent hver dag 10-17 Vi håber, at alle besøgende fik en masse god inspiration og brugbare råd med hjem. Og skulle der dukke nye spørgsmål eller projekter op, er I altid velkomne til at kigge forbi udstillingen, som holder åbent hver dag fra 10-17 - også i weekenderne. Næste "Søndag i HUSET Middelfart" afholdes den 5. marts fra kl. 10-17 - og her ertemaet "huset indvendigt" og søndagens foredagomhandler dermed, hvad du skal være opmærksom på, når du skal renovere indendøre - og giver samtidig et indblik i nuværende og kommende trends, tendenser og muligheder. Se den lille film - og bliv klogere på, hvad "Søndag i HUSET Middelfart" er:
Læs mere
7 februar, 2017
Detaljen mange overser, når de skal renovere badeværelse

Detaljen mange overser, når de skal renovere badeværelse

Når først beslutningen om et nyt badeværelse er taget, går planlægningsfasen i gang. Hvordan skal rummet indrettes? Hvilke farver? Hvilken stil? Ja, spørgsmålene er mange. Men der er ét vigtigt spørgsmål, mange glemmer at stille sig selv: Hvor mange stikkontakter og el-udtag skal der være på vores nye badeværelse? Indrømmet er det ikke det meste interessante spørgsmål at finde svaret på, men ikke desto mindre vigtig for din glæde af rummet – i bund og grund nok også vigtigere end farven på væggen. Du kan fremtidssikre dit toilet ved at få lagt el ind i vægen bag wc'et - også selvom du lige nu ikke ønsker et el-wc. Foto: Geberit Loven siger én Ifølge Sikkerhedsstyrelsen skal der som udgangspunkt skal være minimum én stikkontakt i badeværelser – antallet af stikudtag er der til gængæld ingen regler for. De fleste moderne familier har dog brug for mere el på badeværelset, end der umiddelbart er installeret. Og kigger man i krystalkuglen for fremtiden, vil vi ikke få behov for færre. Tværtimod. ”Der rykker flere og flere apparater og installationer ind på de danske badeværelser, som kræver el-tilslutning fx elektrisk udluftning, el-tandbørster, håndklædetørrer og toiletter med douchefunktion,” fortæller Helle Sørensen, der er konsulent ved Bedre Bad – Bedre Energi. Hun opfordrer derfor alle, der skal renovere eller bygge nyt badeværelse, at få lagt el ind og installeret stikkontakter og eludtag de steder, man kan forestille sig, at få behov for el nu eller i fremtiden. Stikdåser behøver ikke være placeret synligt på badeværelset. De kan nemt gemmes af vejen i fx skuffer. Foto: Dansani Gennemgå din hverdag En god måde at finde frem til det optimale antal stikkontakter er at gennemgå en typisk morgen. Hvad bruger I af el-apparater? Listen nedenfor kan hjælpe dig lidt på vej: Lamper Udluftning Elektrisk tandbørste Hårtørrer Glattejern og krøllejern Barbermaskine Håndklædetørrer Radio Måske tænker du: ”jamen, jeg behøver vel ikke et stik eller udtag til hvert af disse apparater?”. Og nej, selvfølgelig gør du ikke det. Men ville det ikke være dejligt, hvis du kunne lade den elektriske tandbørste sidde i stikket, mens du barberede dig? Eller glattejernet kunne varme, mens du tørrede håret? Fremtidens badeværelse Kigger man hylderne med personlige skønheds og plejeprodukter i elektronik- og hvidevarebutikkerne, kan man efterhånden få alverdens el-apparater. Også noget af det, vi tidligere ordnede manuelt – er nu muligt elektronisk, fx at file negle, tage fodbad eller rense ansigtet. Måske har du ingen planer om at anskaffe dig et af disse apparater, men hvad med et berøringsfrit armatur eller sæbedispenser, eller en af de andre håndfrie løsninger, som vi kender fra offentlige toiletter. Ifølge Helle Sørensen finder de såkaldte AquaClean toiletter lige nu vejen ind på flere og flere danske badeværelser. Et AquaClean toilet kræver el-tilslutning. Så du kan med fordel lægge el bag toilettet. For en sikkerheds skyld. Foto: Geberit Og det er kun begyndelsen. Fremtidens badeværelse er fyldt med elektronik. Om bare få årtier vil intelligente toiletter, spejle og armaturer, der kender dig, dine ønsker og dit helbred være helt naturlige. Med andre ord: forbered dig på en fremtid med endnu mere elektronik – også på badeværelset. I HUSET Middelfart kan du gratis booke tid hos Helle Sørensen fra Bedre Bad - Bedre Energi, så vil hun hjælpe dig med at finde frem til det helt rigtige antal stikkontakter og stikudtag på dit drømmebadeværelse. Og hun kan også komme med gode tips og råd med alt fra indretning til materialevalg (også helt gratis!). Af: Louise Lyngsø Kjærulff
Læs mere
30 januar, 2017
Kobber er det nye krom

Kobber er det nye krom

Kobber har længe været den helt store trend inden for boliginteriør – og nu kan det rødbrune metal også flytte ind på badeværelset hos danskerne. Det er ikke første gang, at kobber har indtaget de danske hjem. Tilbage i 1950-60’erne var kobber yderst populært – dengang dog ikke på badeværelset. Lige nu er både den børstede og skinnende kobber populær hos forbrugerne, hvilket bl.a. har fået VOLA til at designe en helt ny kollektion af armaturer og badeværelsestilbehør blandet andet indeholdende produkter i kobber og andre varme metaller. ”VOLA Exclusive Colour Series er tænkt som et særligt tilbud til projekter, hvor kunden ønsker at signalere en unik identitet og udtryk,” fortæller VOLAs direktør for internationalt salg, marketing & HR, Birthe Tofting. Armaturerne i kobber kan derfor også kun købes ved udvalgte VOLA-forhandlere, bl.a. ved HUSET Middelfart, hvor du også kan både se og røre produkterne. Derfor hitter kobber hos danskerne Den danske indretning er kendt for at være mere eller mindre farveløs. Når vi skal forny blivende elementer, sværger mange af os til hvid, grå og andre neutrale nuancer og materialer. Derfor kan armaturer og andet badeværelsestilbehør være en rigtig god og nemt måde at skabe en mere interessant og personlig indretning med andet end farvede håndklæder og pyntelys. Kobber matcher den kølige, nordiske indretningsstil enormt godt. For det er klassisk og pænt, men alligevel anderledes og mere eksklusivt end krom og stål. Det er derfor med god grund, at kobber hitter i boligen i disse år. ”At kobber nu også er blevet populært i blandt andet badeværelsesindretningen, skyldes også at materialet er utrolig holdbart – og på samme måde som forkromede armaturer holder sig flotte i lang tid”, fortæller indretningskonsulent Helle Sørensen fra Bedre Bad - Bedre Energi. Sådan får du kobber ind på badeværelset Det er ikke kun armaturer, der fås i kobber, men også fx håndklædetørrer og knager. Du kan derfor skabe en gennemført og eksklusiv stil på badeværelset med det varme metal som gennemgående designelement. Vil du have inspiration til indretningen eller praktiske tips til, hvordan du udnytter kvadratmeterne bedst, kan du med fordel booke en tid hos indretningskonsulent Helle Sørensen, der har sin daglige gang i HUSET Middelfart.                                                                                        Foto: VOLA Af Louise Lyngsø Kjærulff
Læs mere
17 januar, 2017