Blog – byggeudstillingen

Masser af ny og spændende viden og inspiration

Sådan får du mere lys og bedre luft i din bolig

Sådan får du mere lys og bedre luft i din bolig

I vinterhalvåret er solen en sjælden gæst, hvilket kan have indflydelse på både humøret og helbredet. Vores hjerne og krop påvirkes nemlig af lys og mørke, og det er derfor ikke så mærkeligt, hvis dit energiniveau er lavere i de mørke måneder. Du kan dog forholdsvis nemt få mere lys (og luft) ind i din bolig med nye vinduer. Specielt ovenlysvinduer vil gøre en forskel. Af Louise Lyngsø Kjærulff Siden solhverv er dagen allerede aftaget med mere end 5,5 time, og det vender desværre først for alvor engang i det tidlige forår. Og selvom vi kan tænde nok så mange lys – elektriske og levende, så har de ikke samme positive effekt som solens stråler. Der er derfor god grund til at få så meget dagslys ind i din bolig som muligt. ”Vi har en tendens til at bygge med store vinduesarealer i husets facade, og glemme at tænke på fordelingen af dagslyset i bygningen, hvilket betyder, at solen og lyset ofte har svært ved at trænge ind i hele huset. De seneste år er ovenlysvinduer blevet et populært supplement, da de fører en masse dagslys ind i boligen – og fås i mange forskellige varianter til både skrå og flade tage”, fortæller Pia Thomsen, der er produktchef og teknisk rådgiver ved VELUX Danmark. Ovenlys øger mere end livskvaliteten At installere et eller flere ovenlysvinduer har ikke kun positiv indvirkning på din livskvalitet, men også ofte på værdien af din bolig. En undersøgelse foretaget af Boligsiden.dk tilbage i 2015 viste, at udbudsprisen på en bolig med ovenlys lå hele 32 procent højere end gennemsnittet af alle udbudte boliger. ”Vi oplever, at mange boligejere i dag værdsætter et gode dagslysforhold og godt indeklima,” siger Pia Thomsen og fortsætter: ”Ovenlysvinduer lukker dobbelt så meget lys ind i boligen som et traditionelt vindue gør og skaber samtidig et arkitektonisk smukt rum, med en god fordeling af dagslyset.” Ovenlysvinduer er desuden en god dagslys løsning i de rum eller dele af boligen, hvor der ikke er facade vinduer, såsom gangarealer og badeværelser. I det nye år lanceres et helt nyt, intelligent styresystem til elektriske vinduer, VELUX Active, som er et tilkøb til eksisterende INTEGRA® vinduer. Systemet består af tre sensorer, der måler luftfugtighed, CO2 indhold i luften og temperatur. Data sammenholdes med den aktuelle vejrudsigt, og systemet vil kunne sikre et optimalt indeklima, helt automatisk. Få ekstra værdi for pengene Fra 2018 kan du som udgangspunkt ikke længere gøre brug af håndværkerfradraget, når du skal have udskiftet eller installeret ovenlysvinduer eller andre håndværksmæssige opgaver derhjemme. Der kan derfor være god grund til at få installeret eller udskiftet vinduerne allerede nu, hvis du går med overvejelse om dette. Der er dog også andre fordele ved at få installeret et nyt ovenlysvindue inden de kolde måneder for alvor indfinder sig i Danmark. ”Vi anbefaler, at man får udskiftet sine ovenlysvinduer, hvis de er mere end 20 år gamle af to årsager: For det første mister ruden sin isoleringsevne over tid, hvilket i princippet ikke kan ses på selve ruden, men mærkes i form af øget kuldenedfald fra vinduet, og for det andet kan det være svært at skaffe reservedele til at reparere vinduer der er mere end 25 år gamle,” siger Pia Thomsen. ”Til og med 31. oktober 2017 giver vi desuden 1.000 kr. rabat på køb af elektriske VELUX vippevinduer,” fortæller Pia Thomsen afsluttende. Læs mere om kampagnen på VELUX Danmarks hjemmeside. Vil du se, hvad et ovenlysvindue kan gøre for dit rum? På VELUX Danmarks hjemmeside, kan du se, hvad et ovenlysvindue kan gøre for dit rum med programmet Daylight Visualizer, som kan downloades gratis.
Læs mere
26 september, 2017
Mindre investeringer kan sagtens give en stor effekt

Mindre investeringer kan sagtens give en stor effekt

Hvor mange lamper har du udendørs? Kan du svare prompte, så har du sikkert for få. Og du er langt fra den eneste. Mange danske husejere har mindre end en håndfuld lamper udendørs - og dem, de har, er ofte mere eller mindre tilfældigt valgt. Af Louise Lyngsø Kjærulff De fleste ved efterhånden, hvor vigtig indendørs belysningen er. De færreste ved til gengæld, at udendørs belysningen også har stor betydning - både funktionel og æstetisk. Samtidig skal der ofte hyres en autoriseret elektriker, når den udendørs belysning skal installeres, hvilket formentlig også har betydning for mængden af elektrisk lys i de danske haver. Vi har da lys i haven ... Ja, mange haveejere oplyser til gengæld haven med lanterner, stearinlys, solcellelamper og fakler - hvilket da også er rigtig fint og hyggeligt. Men der er alligevel steder udendørs, som bør belyses med elektrisk lys. For eksempel lyser solcellelamper sjældent nok til at kunne lyse op ved hoveddøren, når nøglehullet skal findes i mørke. Lige som en indkørsel med fakler ser hyggeligt ud, når der kommer gæster, men ikke rigtig fungerer, når du selv vender hjem en sen aften. Og levende lys på terrassen skaber masser af stemning, men desværre ikke nok lys til, at I kan spille brætspil eller læse en god bog udenfor i de ellers så lyse sommeraftner. Optimalt set bør du have udendørs belysning følgende steder: Ved hoveddøren I indkørslen og ved carporten/garagen I og uden for skuret/værkstedet I haven - fx i bede, der bør ses (også i mørke) På terrassen og i forbindelse med et eventuelt udekøkken I forbindelse med havebassin, pool og andre vandanlæg Sådan fuldender du dit hus og din have Indendørs matcher dine lamper sikkert din boligstil. Men matcher din udendørs belysning også dit hus? Valget af lamper har stor betydning for, hvordan dit hus tager sig ud - og kan give en stor effekt både dekorativt og praktisk. Udendørslamper giver nemlig ikke kun lys, men underbygger også husets stil - eller fornyer stilen og skaber stemning. Vi har udvalgt lidt inspirationsbilleder til dig fra vores nye udstiller her i HUSET Middelfart: Klassiske Lamper.
Læs mere
29 maj, 2017
Mangler du også cirka 25 cm?

Mangler du også cirka 25 cm?

Er svaret ja, så bor du formentlig i en ældre bolig med garage. Tidligere var bilerne nemlig smallere – og det var garageportene dermed også. Mange vælger derfor at udvide porten med ca. 25 cm, så de nye bredere biler kan parkeres, uden at du skal holde tungen lige i munden. Af Louise Lyngsø Kjærulff   Garager er uden tvivl kommet igen – og blive ligeså populære som i 70’erne. Forskellen fra den gang er dog, at de er blevet både større, mere tekniske og ofte fungerer som andet end opbevaring af det firhjulede familiemedlem. Mange nybyggerier opføres i dag med ikke bare én, men også gerne med både to og tre brede garager. Garagen, der er isoleret bruges nemlig flittigt til både gildesal, værksted, cykelskur, motionsrum og viktualie- og depotrum. En del af husets udtryk Det er dog ikke kun indretningen af garagerummet, der er i fokus hos forbrugerne. Også garagens udseende har stor betydning – og bliver mere og mere individuel. ”Vi oplever, at flere og flere efterspørger personlige kvalitetsporte, som understøtter boligens udseende eller tilfører et mere moderne look”, siger Gitte Tindbæk Larsen, der er produktchef ved NASSAU, og fortsætter: ”Derfor har vi heller ingen standardporte hos NASSAU, men designer dem fuldstændig efter kundens ønsker i forhold til både størrelse, farve og overfladestruktur.” Øget sikkerhed og service Sikkerheden er et andet fokusområde, når det handler om garageporte. Skrækscenarier om at porten lukker ned over ting eller personer eller fingre, der kommer i glemme er fortid med nutidens porte. ”Vores porte er udstyret med en fingerklemsikring, som umuliggør fastklemning af fingre eller genstande i mellem portens sektioner. Og som en ekstra sikkerhed kan der på el-betjente porte monteres sikkerhedsfotoceller, som automatisk stopper porten, hvis forhindringer skulle komme vejen under lukning,” forsikrer Gitte Tindbæk. Også når det kommer til sikkerhed i forhold til indbrud er nutidens porte lige så hårdfør som industriporte og høj indbrudssikring. Ved NASSAU kan man herudover tilkøbe en mini-håndsender, som ikke blot kan åbne og lukke op til tre porte med et enkelt klik, men også give dig en indikation på portens position på et hvilket som helst givent tidspunkt. Nu kan du nemmere bygge ny garage De praktiske fordele ved en garage, såsom ingen afisning af bilen og muligheden for at gå tørskoet ind i huset, er ikke de eneste fordele en ny garage eller udskiftning af garageporten medfører. Fra 1. juni 2017 bliver det nemmere at bygge ny garage, da du ikke længere behøver at anmelde småbyggerier mellem 35-50 kvm til Kommunen. De skal dog selvfølgelig stadig overholde de gældende love og regler. Kig forbi HUSET Middelfart og få masser af inspiration og gode råd, inden du bygger garage eller køber ny garageport. NASSAUs elektriske porte fås fra 7.995 kr. Se alle vores udstillere af garageløsninger og-porte samt carporte
Læs mere
17 maj, 2017
Tyverisikring af hjemmet – endda med åbne døre og vinduer

Tyverisikring af hjemmet – endda med åbne døre og vinduer

Sikkerhedsgardin SafeRoller sikrer dit hjem mod ubudne gæster, og så kan du endda have vinduer og døre stående åbne imens, uden der sker noget ved det. Af Louise Lyngsø Kjærulff Du kender sikkert SafeRollers fra gadebilledet, men de findes også i udgaver tilpasset private hjem. Sikkerheden er den samme, men designet er skabt, så det kan integreres i hjemmet på en naturlig måde. For selvom de fleste af os gerne vil sikre vores ejendele, er vi selvfølgelig ikke interesseret i, at huset ligner en aflukket butik (i hvert fald ikke, mens vi er hjemme). Luft ud, mens du er væk SafeRollere er meget stærkere end vinduer og døre og sikrer derfor boligen på en særdeles effektiv måde. Det betyder også, at du med SafeRollers rullet helt ned kan lade vinduer og døre stå åbne. Derved sikres et behageligt indeklima, og dit hjem er samtidig sikret mod ubudne gæster. Sikkerhedsgardinerne har små perforeringer, der tillader lys og luft at trænge igennem, og samtidig skærmer det for direkte sol. Sikring og solafskærmning i ét SafeRoller Combi består af et sikkerhedsgardin af smalle alu-lameller kombineret med tekstil-rullegardin. Med denne løsning opnår du et blødere og mere hjemligt look. Rullegardinet kan betjenes individuelt, og kan køres op og ned uafhængigt af sikkerhedsgardinet. Til daglig kan du derfor med fordel bruge gardinet som et helt almindeligt rullegardin. Betjening foregår via fjernbetjening, vægkontakt eller Iphone ved hjælp af Centero Mobilstyring fra Elero. Du får indbrudssikring og solafskærmning først og fremmest, og vælger du perforerede lameller, får du desuden flere muligheder for at regulere lysindfald og udluftning - og dermed sikre et optimeret indeklima. Oplev SafeRoller i HUSET Middelfart Alux har bygget en model med et vinduesparti, hvor SafeRoller Combi er installeret med kontakt og fjernbetjening. På den måde får du selv mulighed for at trykke på knapperne og opleve gardinet samt dets sikkerhed og funktioner. På Alux' hjemmeside kan du læse meget mere om Sikkerhedsgardinet SafeRoller - og vil du se og afprøve løsningerne, så kig forbi udstillingen her i HUSET Middelfart. Vi har åbent hver dag fra 10-17.
Læs mere
1 maj, 2017
Orangeri, en grøn oase året rundt

Orangeri, en grøn oase året rundt

Lyder det fristende, så gør som mange danske haveejere og anlæg et orangeri eller omlæg dit drivhus til et orangeri. Der udover de åbenlyse muligheder i forhold til planter og afgrøder, giver en oase væk fra hjemmet. Af Cecilie Maximillan Foto: Vica Sydlandsk stemning i baghaven Du kender sikkert det med at drømme sig væk til varmere himmelstrøg på en grå regnvejrsdag. Et orangeri kan hjælpe dig godt på vej. Orangeriet er nemlig ikke kun et udvidet drivhus for de planter, der ikke tåler kulde, men et ekstra rum til dig og familien, hvor I kan lede tankerne hen på den sydeuropæiske stemning og samtidig få glæde af citrustræer, krydderurter og blomster hele året. I et orangeri udnyttes dagslyset, der let kommer ind af vinduerne, til at skabe et varmere, eksotisk klima året rundt, og alt afhængig af størrelse kan et orangeri udstyres med store planter, lækre møbler, udekøkken, hængekøje, springvand mm. Dine behov og ønsker Det er vigtigt, at du gør det klart for dig selv, hvad det er, du drømmer om. Kan du lide at plante dine egne afgrøder og have fingre i jorden, så er det måske mere et drivhus, du er på udkig efter. Men længes du efter varme, ekstra plads og en vinterhave til dine tropiske planter, så er et orangeri det rette for dig. Det kræver god forberedelse, og alle detaljer skal være på plads, inden du anlægger dit orangeri. Orangeriets størrelse skal selvfølgelig passe sammen med dine behov, og placeringen af orangeriet afhænger af din haves størrelse, eller om du ønsker dit orangeri i forlængelse af huset. Foto: Pavillon Danmark Det kan du dyrke i dit orangeri: Lime Appelsiner Citroner Figner Oliven Melon Vindruer Fersken Agurk Peberfrugt Chilipeber Desuden er orangeri et godt sted for andre eksotiske planter og blomster til at skabe en sydlandsk stemning. Det bliver nemmere at bygge småt Fra 1. juli 2017 behøver du ikke længere anmelde fritstående, småbyggeri på op til 50 kvadratmeter til kommunen, før du går i gang. De små bygninger skal dog stadig overholde gældende love og regler. Få gratis byggerådgivning i HUSET Middefart.  
Læs mere
19 april, 2017
Hvad er bæredygtigt byggeri?

Hvad er bæredygtigt byggeri?

Mange har en mening om bæredygtigt byggeri: Det er noget med nogle huse af halm, og så er det helt vildt dyrt. Men sådan forholder det sig ikke. I dag er der mange muligheder for bæredygtigt byggeri, energirenovering og genanvendelse. Men der er også helt klare retningslinjer for, hvad bæredygtigt byggeri er. Hele processen skal medtænkes Hvis du vil bygge bæredygtigt er det vigtigt at se på projektet ud fra et helhedsperspektiv. Har du kun fokus på et lavt energiforbrug eller et godt indeklima, er der ikke tale om bæredygtigt byggeri. Ud fra et helhedsperspektiv skal du se på bæredygtigt byggeri som en livscyklus med tre dimensioner: miljø, det sociale og økonomi. Fra et miljømæssigt perspektiv handler det om at betragte ressourceforbrug gennem hele byggeriets levetid, fra opførelse til drift, nedrivning og genanvendelse. Det sociale perspektiv handler om at sikre rammerne for sundhed og trivsel for alle i berøring med projektet. Økonomisk handler det om at se på de forhold, der er forbundet med opførelse, drift og vedligeholdelse gennem hele bygningens levetid. I et helhedsperspektiv skal byggeriet være bæredygtigt og bidrage til at løse de miljø- og samfundsmæssige udfordringer, hvilket ikke kan sikres ved enkelttiltag. Genbrug fremfor forbrug Bæredygtigt byggeri handler om at behandle tilgængelige ressourcer med respekt, eksempelvis ved at genanvende byggematerialer. Der skal være fokus på at designe en bygning, som både inkluderer lavt ressourceforbrug og valg af miljømæssigt fornuftige materialer. Det handler om at optimere genbrug og genanvendelse i alle byggeriets faser. Skal du bygge nyt, er det mest bæredygtige at finde en grund, der har været bebyggelse på forinden, da forurenede grunde, der ikke har været bebyggelse på, helst skal bevares urørte. Det er vigtigt at tænke langsigtet og se på bygningens livscyklus, og ikke kun se på opførelse og brug nu og her. Derfor er genbrug og genanvendelighed af byggeaffald fra nedrivninger og renoveringer også i fokus under et bæredygtigt byggeri. Det er vigtigt at genanvendelse finder sted, så vi ikke opbruger jordens ressourcer, og materialernes livscyklus skal allerede være en del af den tidlige planlægningsfase. Fokus på genanvendelse og ressourceeffektivitet er et stærkt værktøj til at skære ned på omkostninger og skabe nye indtægter på et marked, hvor stigende råvarepriser, øget global konkurrence og nye krav fra forbrugerne understreger behovet for nye måder at drive forretning på. Få inspiration til at bygge bæredygtigt Et nyt bæredygtigt byggekoncept er netop opført i udendørs udstillingen ved HUSET Middelfart. Det Biologiske Hus et bæredygtigt byggeri, der er bygget ud fra et helhedsperspektiv med husets livscyklus i fokus. Og huset er ikke svimlende dyrt eller bygget af halm. I hele planlægningsprocessen har prisen været i fokus og er på samme prisniveau som et ikke-bæredygtigt typehus. Og hvad angår materialer, så har EEN TIL EEN, arkitekterne bag Det Biologiske Hus, anvendt biobaserede byggematerialer, som primært består af restmaterialer fra landbruget, materialer som mange ville betegne som affald. Deres grundkvalitet og livscyklusperspektiv er; fra vugge til grav og videre til genanvendelse. Huse skal yde et positivt bidrag til omgivelserne i stedet for at belaste dem. Derfor vil fremtidens huse lige som træer producere ilt, rense luften, samle regnvand og understøtte biodiversitet samt selv producere energi. Få en rundvisning i Det Biologiske Hus søndag den 2. april 2017. Skrevet af Cecilie Maximilian
Læs mere
27 marts, 2017