7 juni, 2016

Drømmen om et badekar blev opfyldt

Drømmen om et badekar blev opfyldt

Bruseniche eller badekar? Det var det uløselige spørgsmål, da Helle Sørensen fik besøg af et ægtepar i HUSET BadDesign. Rummet var ikke stort nok til begge dele, men Helle fandt en løsning, som gjorde dem begge glade.

Han ville have et badekar, mens hun ville have en bruseniche. Fysikkens love gjorde det umuligt at få plads til begge dele. Man kan selvfølgelig godt bade under en bruser, mens man står i et badekar, men det tager lidt længere tid at få tørret af og gjort rent, og det tæller en hel del i den hektiske morgentid, hvor alle skal ud af døren, og samtidig syntes hun, at hvis de skulle bruge penge på at renovere badeværelset, så skulle de have en løsning, som også kunne fungere mange år ud i fremtiden, og der bliver det måske sværere at træde over den 60 cm høje kant for at komme i bad. Løsningen kunne de ikke selv finde, og derfor valgte de at spørge Helle Sørensen i HUSET BadDesign.

- Umiddelbart kunne begge deres ønsker ikke opfyldes. Der var simpelthen ikke plads, og jeg kan desværre ikke trylle, fortæller Helle, som dog alligevel hjalp ægteparret til en løsning, som de begge er blevet glade for.

- Jeg viste dem en 3D tegning med de forskellige løsninger, så de selv kunne se, hvordan de forskellige løsninger ville se ud. Umiddelbart var det nemmeste at droppe drømmen om et badekar, men det var virkeligt et stort ønske. Så i stedet fandt vi frem til en løsning, hvor vi kunne gøre rummet en lille smule større, og så kunne begge dele lade sig gøre.

Det blev en løsning, som kostede cirka 30.000 kr. mere, end de umiddelbart havde forestillet sig, men de har fået en løsning, som er blevet lige den, de drømte om – og det er meget billigere end, hvis de skulle bygge om igen om et par år.

- Selv om de havde mange ønsker, så har jeg lagt vægt på at skabe en løsning til dem, som også kommer til at fungere i hverdagen. Vi vendte for eksempel døren, så det første man ser, er det pæne arrangement med håndvasken og spejlet. Og jeg sørgede for at få så meget plads mellem brusenichen og badekaret, at brusenichens døre kan åbne, og man kan komme til at gøre rent, fortæller Helle Sørensen.

Ægteparrets løsning blev leveret som en totalløsning, hvor både produkter og installation blev leveret af partnere i HUSET BadDesign.

"Vi er rigtig glade for den store hjælp vi fik til at indrette vores bad, så det blev muligt at opfylde vores ønsker med hensyn til badekar på en rigtig flot måde. Helles forslag til valg af bad armaturer, giver en fantastisk sammenhæng i design, som vi ikke selv havde kunnet finde. Rigtig godt tilfreds".

- Lillian Schmidt Davis