14 oktober, 2019

5 smarte løsninger til badeværelset

Af Louise Lyngsø Kjærulff
5 smarte løsninger til badeværelset

Går du og drømmer om at opgradere dit badeværelse? Måske ønsker du at tilføje en smart gadget i brusekabinen eller et mere hygiejnisk toilet. Hvad end du drømmer om, kan det gøre en stor forskel for din daglige rutine at tilføje smarte løsninger på toilettet.

Vi bruger meget mere tid i badeværelset, end vi går og tror, og derfor kræver det ofte kun nogle få sjove, smarte og nemme løsninger at opgradere rummet. I det følgende kan du netop læse om fem smarte løsninger til badeværelset som kan fikses med hjælp fra en billig VVS-mand eller elektriker.

Lys i spejlet badeværelsesspejl

Lys i spejlet: Den bedste lyskilde

Mange har allerede opdaget, hvor stor en forskel det kan gøre at installere lys i spejlet på badeværelset. Det ser ikke kun smart og moderne ud, men har også en praktisk funktion. Et lys i spejlet, er nemlig ofte den bedste lyskilde, du kan have, når du skal gøre dig klar om morgenen. Hvad end du skal lægge make-up, barbere dig eller noget helt tredje, får du med denne løsning den bedst mulige belysning.

LÆS OGSÅ: Detaljen mange overser, når de renoverer badeværelse

Loftlys eller standerlamper kan ofte skabe mærkelige skygger, som gør det besværligt at se ordentligt, når for eksempel makeuppen skal lægges om morgenen. Med lys i spejlet sørger du for, at husets bedste lyskilde er der, hvor du har mest brug for den: På badeværelset.

berøringsfri vandhane armatur

Berøringsfri vandhane: Den hygiejniske løsning

En berøringsfri vandhane kan være en helt fantastisk løsning i dit badeværelse. Det skaber et moderne og minimalistisk look. Samtidig er det den mest hygiejniske løsning, du kan have på dit badeværelse, da du slipper for at røre ved blandingsbatteriet hver gang, du skal vaske hænder. I stedet kan du blot holder hænderne under hanen, og sensoren sørger for, at vandet begynder løbe.

LÆS OGSÅ: Det må du selv udføre på badeværelset

Mange vælger at kombinere dette med en automatisk sæbedispenser, så hele håndvasken kan klares uden berøring, og så det minimalistiske og moderne look er gennemgående. Fordi disse typer vandhaner bliver mere og mere populær, er priserne tilmed blevet mere favorable.

duschetoilet væghængt toilet duschtoilet

Duschtoilettet – hyper moderne og hygiejnisk

En anden hygiejnisk løsning er at installere et såkaldt duschtoilet, også kendt som bidettoilettet. Disse toiletter har i mange år været kendt fra lande som Japan, og har været noget os danskere enten har grinet eller rystet på hovedet ad. Men i senere år, er der sket en ændring, og danskeren har taget bidettoilettet til sig. I dag er der nemlig flere og flere, der vælger denne type toilet, primært fordi mange synes, det føles langt mere hygiejnisk at vaskes med vand efter toiletbesøg.

LÆS OGSÅ: Inspiration til indretning af det lille badeværelse

Det har også betydet, at der er kommet en lang række, videreudvikler af det traditionelle duschtoilet, som gør det endnu nemmere og mere effektivt end nogensinde at benytte sig af disse toiletter. Der er desuden langt flere forhandlere end før i tiden, hvilket betyder, at du kan vælge et duschtoilet med det design og de funktioner, du ønsker.

Højtaler i badet

Nyd badet ekstra meget med en indbygget højtaler

Vil du sætte lidt mere gang i dine morgener, eller er du bare typen, der altid har elsket at synge i badet akkompagneres af radioen eller en playliste? Så er en indbygget højtaler den perfekte løsning. Højttaleren kan enten installeres i et skab eller i loftet alt afhængig af, hvordan dit toilet er indrettet, og hvad der passer bedst til dit behov. Du forbinder som regel til højtaleren ved hjælp af bluetooth, og du kan dermed afspille lige det, du har lyst til.

LÆS OGSÅ: Sådan holder du budgettet nede, når du renoverer badeværelse

Der findes også højtalere, som er designet til vådrum – og derfor kan placeres helt inde i badet, hvis du ønsker det.

luksusbadeværelse udebadeværelse

Bind det indvendige og udvendige sammen

En sidste utraditionel, men dog mere og mere populær løsning, er at binde det indvendige badeværelse sammen med et udvendigt. Dette kræver ikke nødvendigvis så meget, som du tror, og kan skabe et helt fantastisk sammenhængende badeværelse i sommermånederne.

Start med at installere en stor terrassedør i dit badeværelse, der leder ud til den udendørs del. Udenfor kan du enten placere et udendørs badekar, spabad eller måske endda et vildmarksbad alt efter, hvad du går og drømmer om.

LÆS OGSÅ: Gør dit badeværelse til et fristed

Det er det nemt og praktisk at kombinere de to ‘badeværelser’, og gør det muligt for dig at nyde den friske brise udefra, når du tager bad i sommermånederne. Desuden er det en god undskyldning for at installere det udendørs spabad, du altid har drømt om.

Bad, byg og efterårsferie badudstilling nyt badeværelse

Se flere smarte badløsninger i Danmarks bedste badudstilling

Skal du at renovere eller bygge nytbadeværelse, så planlæg en tur til Middelfart i efterårsferien. Her sætter vi nemlig fokus på:

BAD, BYG OG EFTERÅRSFERIE
Søndag den 20. oktober 2019
Kl. 10.00 - 17.00

Stor udstilling af badmiljøer, toiletter og andet badtilbehør fra landets mest anerkendte brands på området. Kom og få inspiration og gratis, professionel rådgivning til dit nye badeværelse i uge 42.

Book tid til gratis bad- eller byggerådgivning.

Læs også ...

Inspiration til indretning af det lille badeværelse

Inspiration til indretning af det lille badeværelse

Det kan sommetider godt være svært at få plads til det hele på badeværelset. Det kan derfor være nødvendigt at tænke kreativt, hvis du skal have plads til det hele. Her giver vi dig et par tips til, hvordan du indretter dig smartest og bedst, hvis badeværelset kun er på få kvadratmeter.Der er masser af muligheder for at skabe et funktionelt og lækkert badeværelse, selvom pladsen er trang. For faktisk findes der i dag meget inventar, der er designet til at udnytte pladsen optimalt på små badeværelser, og det er dem, som artiklen her beskriver.Spar pladsen i brusenichen og med væghængt toilet Badet optager ofte en del plads i badeværelset – også selvom du ikke har badekar, men kun en bruseniche. I tilfælde af, at det er sparsomt med badeværelsesplads, kan du med fordel købe i en bruseniche, der kan klappes sammen. På den måde vil badeværelset virke større, når badet ikke er i brug. Sådanne brusenicher produceres i dag af flere badfirmaer.Alternativt kan du investere i et lækkert badeforhæng, der giver samme effekt, når det er trukket fra.Et andet sted, hvor det er muligt at spare lidt plads, er ved husets toilet. Her foretrækker mange i dag et toilet, der hænger på væggen. På den måde kan du ligeledes få lidt ekstra plads, da det væghængte toilet er kortere og tager mindre plads, end det klassiske toilet – selv med indbygningen af cisternen bag toilettet.Brug rummet - der er opbevaringsplads alle steder Det er muligt at opbevare badeværelsesartikler mange steder for at spare plads. En af de bedste metoder til at spare plads, er ved at udnytte den plads, der som regel forekommer ovenover eller nedenunder badeværelsesmøblerne.Måske er der plads til et par hylder over spejlet eller håndklædeholderen. Væggen over toilettet er også ideelt til at møblere med skabe, der kan huse diverse ting til badeværelset.Det er naturligvis også normalt at placere skabe og skuffer under vasken. Her kan det lade sig gøre at vælge inventar, der ikke sluger for meget af rummet, men stadig kan opbevare en hel del artikler til badeværelset.Derudover findes der i dag mange lækre spejlskabe, som giver en ekstra buffer i forhold til opbevaringspladsen. Med andre ord gælder det om at bruge alle tænkelige kvadratmeter i rummet - uanset, hvor du finder dem.Alle kneb gælder - også på badeværelset Når det kommer til at finde på kreative løsninger til at få det lille badeværelset til at virke større, er det ikke kun placeringen af badeværelsesmøbler og opbevaringselementer, du har at gøre godt med.Faktisk kan du med lyse farver og god belysning snyde øjet til at tro, at badeværelset er større end det reelt set er.Forsøg derfor så vidt som muligt at sørge for, at hvid eller en anden lys farve er dominerende for rummet. Hvis gerne vil have lidt mere knald på farverne, kan du forsøge at opdele rummet i forskellige farver, men sørg så vidt muligt, at det primært er det lyse farver, der er dominerende for rummet.Store spejle og glaselementer er også med til at få rummet til at syne større, end det er.Forstør rummet med lys Badeværelsesbelysningen kan også være med til at forstørre rummet. For selvom det er en optisk illusion, så virker rummet bare større, hvis der er en ordentlig belysning i rummet.Her er det bedste tip, at du bruger en loftslampe eller andet form for belysning fra loftet, da det kaster lyset ud i størstedelen af rummet – få evt. hjælp på https://handyhand.dk/hh/elektriker. På den måde virker rummet ikke nær så dunkelt, som hvis der kun er en enkel lampe i hjørnet, der ikke oplyser hele rummet.Derudover anbefales det, at du minimum får belysning to steder fra. Det kunne være fra væglamper, spejl med indbygget lys eller via et vindue, hvis sådan et eksisterer på badeværelset.Alt i alt er det faktisk muligt at narre hjerne til at tro, at rummet er større end det er.Dyb eller lav håndvask? Du bør til hver en tid vælge en håndvask, der ikke er alt for dyb. Det skyldes, at der skal være opbevaringsplads til skabe og skuffer under håndvasken. Hvis du vælger en håndvask, der er dyb, risikerer du at gå glip af opbevaringsplads under vasken, hvor der normal er plads til en del.Der også noget æstetisk i valget af vask - en kæmpestor håndvask kommer let til at dominere rummet og virke malplaceret i et lille rum.Nyt badeværelse? Start i Danmarks bedste badudstilling Overvejer du at renovere eller bygge nyt badeværelse, så kan du med god fordel planlægge en tur til Middelfart i efterårsferien sætter vi nemlig fokus på badeværelse.BAD, BYG OG EFTERÅRSFERIE Søndag den 13. oktober 2019 Kl. 10.00 - 17.00I Syddanmarks største badudstilling finder du en stor udstilling af badmiljøer, wc’er og armaturer fra landets største og mest anerkendte brands på området.Her kan du se og mærke materialerne, hive i skufferne og afprøve et duschtoilet. I HUSET Middelfart finder du desuden Bedre Bad – Bedre Energi, som tilbyder gratis rådgivning og inspiration til indretningen af dit badeværelse.Udstillingen er åben alle dage fra 10-17 – og både adgang og parkering er helt gratis. Her er masser af inspiration og der går hurtigt at par timer, inden du er hele vejen rundt, så sæt god tid af til dit besøg.FIND VEJHar du behov for at snakke med en konsulent fra de enkelte firmaer, der udstiller i HUSET Middelfart, anbefaler vi, at du ringer og laver en aftale inden dit besøg, da de enkelte udstillinger kun er bemandet udvalgte dage.Hver søndag fra uge 33-48 har du desuden mulighed for at booke gratis, professionel rådgivning ved HUSET Middelfarts uvildige ByggeRåd. Her kan du få svar på dine byggetekniske spørgsmål og rådgivning til dit konkrete byggeprojekt.Book tid til gratis bad- eller byggerådgivning.
Læs mere
7 oktober, 2019
Handyman på badeværelset?

Handyman på badeværelset?

Det er ikke altid nemt at finde rundt i byggereglerne, for hvad må du selv, og hvad skal du have en autoriseret fagmand til at lave i forbindelse med renovering af badeværelse eller etablering af helt nyt badeværelse?Hvis du gerne vil spare penge og selv udføre en del af arbejdet på badeværelset, skal du være opmærksom på, at der er regler for, hvad du selv må lave.Det skyldes, at det kan have alvorlige konsekvenser for en del af husets resterende konstruktion, hvis arbejdet ikke er udført korrekt.Reglerne omfatter primært alt af konstruktionsmæssig og teknisk karakter, såsom vvs-, el- og kloakarbejde. Resten af byggeriet, der eksempelvis omfatter gulve og vægge, må du gerne selv udføre uden at bryde reglerne for faglært assistance.Dog skal du huske at overholde byggereglementets krav.Sikkerhed frem for satsningBemærk at et projekt med et gør-det-selv badeværelse kræver viden og erfaring. Det kan nemt gå galt og få store konsekvenser. Søg derfor altid autoriseret faghjælp, hvis du er i tvivl om noget. Det er også en god ide at få tjekket det afsluttede gør-det-selv-arbejde igennem af en autoriseret håndværker eller fagperson for eventuelle fejl.Nedenfor kan du se, hvilke dele af vvs-, el- og kloakarbejdet du selv må udføre, og hvilke dele du skal have autoriseret faghjælp til.Montering af elementerDu må gerne udskifte håndvask og tilhørende vandlås, forudsat at vandlåsen er synligt monteret, og at du ikke foretager indgreb i den faste del af installationen.Du må også udskifte toiletter, hvis det nye toilet har samme type tilslutning som det eksisterende og er godkendt. Her må du ikke foretage indgreb i den faste del af installationen.Desuden er det OK, at du udskifter vandhaner og pakninger, hvis der er monteret afspærringsventiler ved rørenderne af blandingsbatteriet.Fagmanden må klare de faste deleVaskemaskinen må du også gerne selv skifte, men kun hvis den nuværende har en afspærringsventil installeret, og at der ikke sker indgreb i den faste installation.Du skal altid have en autoriseret vvs-installatør til at tage sig af de faste dele af vvs-installationerne, hvilket eksempelvis omfatter alle former for nye vvs-installationer samt indgreb i de eksisterende faste vand- og afløbsinstallationer.Dermed skal du altså have den autoriserede fagmand til at udføre alle de opgaver, som ikke er på listen over de ting, du selv må udføre.Før du bliver helt elektriskHvad el-arbejdet angår, siger byggereglerne, at du selv må udskifte de almindelige afbrydere og stikkontakter til lamper inklusive lysdæmpere. Det gælder dem uden jord på normaltæt materiel, dvs. med mærkning IP20 eller uden mærkning.Du må også udskifte normaltætte stikkontakter med jord, hvis boligens elinstallation er forsynet med HFI- eller HPFI-afbryder.Selv at udskifte ledning, fatning og andre elementer på el-apparater og lamper er også i orden.Fra kontakter til lamperDu må gerne ændre og reparere svagstrøms-, styrings- og reguleringssystemer samt montere og udskifte stikpropper og ledningsafbrydere, forlængerledninger, stikdåser og kontakter på apparater.Der er heller ikke noget i vejen for, at du selv nedtager og opsætter lamper, inklusive lavvoltbelysning, der er leveret med en komplet transformer, ledning, etc.Her skal elinstallatøren på jobDu skal derimod have en autoriseret elinstallatør til at tage sig af de faste dele af elinstallationerne, hvilket eksempelvis omfatter udvidelse af eksisterende elinstallationer såsom at sætte en stikkontakt op ved siden af en eksisterende.El-arbejde på målertavle og gruppetavle skal også overlades til installatøren, ligesom det udelukkende er hans opgave at installere eller udskifte materiel med en spænding på over 250 volt i boligens faste installation.Din elinstallatør skal også klare arbejdet med at opsætte lavvoltsbelysning, hvor lamper, transformer og ledninger er købt hver for sig.Afslutningsvis skal du som tommelfingerregel huske, at langt det meste kloakarbejde skal varetages af en autoriseret kloakmester.Artiklen er skrevet af  idényt.
Læs mere
2 april, 2019
Detaljen mange overser, når de skal renovere badeværelse

Detaljen mange overser, når de skal renovere badeværelse

Når først beslutningen om et nyt badeværelse er taget, går planlægningsfasen i gang. Hvordan skal rummet indrettes? Hvilke farver? Hvilken stil? Ja, spørgsmålene er mange. Men der er ét vigtigt spørgsmål, mange glemmer at stille sig selv: Hvor mange stikkontakter og el-udtag skal der være på vores nye badeværelse? Indrømmet er det ikke det meste interessante spørgsmål at finde svaret på, men ikke desto mindre vigtig for din glæde af rummet – i bund og grund nok også vigtigere end farven på væggen.Du kan fremtidssikre dit toilet ved at få lagt el ind i vægen bag wc'et - også selvom du lige nu ikke ønsker et el-wc. Foto: GeberitLoven siger én Ifølge Sikkerhedsstyrelsen skal der som udgangspunkt skal være minimum én stikkontakt i badeværelser – antallet af stikudtag er der til gængæld ingen regler for. De fleste moderne familier har dog brug for mere el på badeværelset, end der umiddelbart er installeret. Og kigger man i krystalkuglen for fremtiden, vil vi ikke få behov for færre. Tværtimod.”Der rykker flere og flere apparater og installationer ind på de danske badeværelser, som kræver el-tilslutning fx elektrisk udluftning, el-tandbørster, håndklædetørrer og toiletter med douchefunktion,” fortæller Helle Sørensen, der er konsulent ved Bedre Bad – Bedre Energi. Hun opfordrer derfor alle, der skal renovere eller bygge nyt badeværelse, at få lagt el ind og installeret stikkontakter og eludtag de steder, man kan forestille sig, at få behov for el nu eller i fremtiden.Stikdåser behøver ikke være placeret synligt på badeværelset. De kan nemt gemmes af vejen i fx skuffer. Foto: DansaniGennemgå din hverdag En god måde at finde frem til det optimale antal stikkontakter er at gennemgå en typisk morgen. Hvad bruger I af el-apparater? Listen nedenfor kan hjælpe dig lidt på vej:Lamper Udluftning Elektrisk tandbørste Hårtørrer Glattejern og krøllejern Barbermaskine Håndklædetørrer RadioMåske tænker du: ”jamen, jeg behøver vel ikke et stik eller udtag til hvert af disse apparater?”. Og nej, selvfølgelig gør du ikke det. Men ville det ikke være dejligt, hvis du kunne lade den elektriske tandbørste sidde i stikket, mens du barberede dig? Eller glattejernet kunne varme, mens du tørrede håret?Fremtidens badeværelse Kigger man hylderne med personlige skønheds og plejeprodukter i elektronik- og hvidevarebutikkerne, kan man efterhånden få alverdens el-apparater. Også noget af det, vi tidligere ordnede manuelt – er nu muligt elektronisk, fx at file negle, tage fodbad eller rense ansigtet. Måske har du ingen planer om at anskaffe dig et af disse apparater, men hvad med et berøringsfrit armatur eller sæbedispenser, eller en af de andre håndfrie løsninger, som vi kender fra offentlige toiletter. Ifølge Helle Sørensen finder de såkaldte AquaClean toiletter lige nu vejen ind på flere og flere danske badeværelser.Et AquaClean toilet kræver el-tilslutning. Så du kan med fordel lægge el bag toilettet. For en sikkerheds skyld. Foto: GeberitOg det er kun begyndelsen. Fremtidens badeværelse er fyldt med elektronik. Om bare få årtier vil intelligente toiletter, spejle og armaturer, der kender dig, dine ønsker og dit helbred være helt naturlige. Med andre ord: forbered dig på en fremtid med endnu mere elektronik – også på badeværelset. I HUSET Middelfart kan du gratis booke tid hos Helle Sørensen fra Bedre Bad - Bedre Energi, så vil hun hjælpe dig med at finde frem til det helt rigtige antal stikkontakter og stikudtag på dit drømmebadeværelse. Og hun kan også komme med gode tips og råd med alt fra indretning til materialevalg (også helt gratis!).Af: Louise Lyngsø Kjærulff
Læs mere
30 januar, 2017